Beredskabsplan for skoler: Lovkrav og kom i gang

Indholdsfortegnelse

• Hvad er en beredskabsplan for skoler?
• Lovkrav til beredskabsplan på skoler
• Hvad skal en beredskabsplan for skoler indeholde?
• Trin-for-trin: Sådan laver I en beredskabsplan for jeres skole
• Typiske fejl i skolers beredskabsplan
• Digital beredskabsplan vs. papirbaseret plan
• Vedligeholdelse og opdatering af beredskabsplanen
• FAQ om beredskabsplan for skoler
• Læs også

Hvert år oplever danske skoler situationer, hvor et hurtigt og koordineret beredskab kan gøre forskellen mellem kaos og kontrol. Alligevel viser erfaringen, at mange skoler mangler en opdateret og handlingsorienteret beredskabsplan. Ifølge eksperter inden for skolesikkerhed har langt de fleste danske skoler ikke tilstrækkeligt styr på deres beredskabsplaner, og det kan have alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og elever.

En beredskabsplan for skoler er ikke bare et dokument, der skal ligge i en skuffe. Det er et levende værktøj, der beskriver præcis, hvordan jeres institution skal handle ved brand, ulykker, trusler og andre akutte hændelser. Og vigtigst af alt: Det er et lovkrav.

I denne artikel gennemgår vi de centrale lovkrav, hvad planen skal indeholde, og hvordan I som skole kan komme i gang med at udarbejde (eller forbedre) jeres beredskabsplan. Vi giver jer en konkret trin-for-trin-guide, som I kan følge med det samme.

Hvad er en beredskabsplan for skoler?

En beredskabsplan skole er et skriftligt dokument, der fastlægger skolens procedurer for håndtering af akutte hændelser og krisesituationer. Planen beskriver roller, ansvar, handlingsanvisninger og kommunikationsveje, så alle på skolen ved, hvad de skal gøre, når en nødsituation opstår.

En beredskabsplan for skoler adskiller sig fra en generel virksomhedsberedskabsplan ved, at den skal tage højde for, at en stor del af de tilstedeværende er børn og unge. Det stiller særlige krav til:

• Evakueringsprocedurer, der er tilpasset forskellige aldersgrupper
• Kommunikation til elever, forældre og myndigheder
• Samarbejde med det kommunale redningsberedskab og politiet
• Psykisk førstehjælp og krisehåndtering efter en hændelse

Beredskabsplanen skal som minimum dække scenarier som brand, personskade/førstehjælp, bombetrusler og PLOV-hændelser (Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling). En god beredskabsplan skole sikrer, at skolen kan agere hurtigt, koordineret og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Hvornår skal beredskabsplanen aktiveres?

Planen skal definere klare aktiveringskriterier. Det vil sige, at det på forhånd er aftalt, hvilke typer hændelser der udløser beredskabsplanen, og hvem der har bemyndigelse til at aktivere den. Typisk vil det være skolelederen eller den sikkerhedsansvarlige, men i akutte situationer skal enhver medarbejder kunne igangsætte de mest tidskritiske handlinger, f.eks. at alarmere og påbegynde evakuering.

Lovkrav til beredskabsplan på skoler

Mange skoleledere spørger: “Er en beredskabsplan lovpligtig?” Det korte svar er ja. Der er ikke én enkelt lov, der siger “alle skoler skal have en beredskabsplan”, men en række lovgivninger og vejledninger stiller krav, som tilsammen gør det til en pligt at have en skriftlig beredskabsplan.

Nedenfor gennemgår vi de tre vigtigste lovkilder, der regulerer beredskab på skoler.

Arbejdsmiljøloven (AML): §15 og §15a

Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] gælder for alle arbejdspladser i Danmark, herunder skoler. Loven stiller krav om, at arbejdsgiveren (skoleledelsen) skal sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Specifikt kræver §15, at:

“Arbejdsgiveren skal sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at yde førstehjælp, til brandbekæmpelse og til evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse.”

Det betyder, at skolen som minimum skal:

• Udpege og uddanne medarbejdere til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering
• Sikre tilstrækkeligt udstyr (brandslukker, førstehjælpskasser, hjertestarter)
• Udarbejde beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der er særlig fare

§15a kræver desuden, at arbejdsgiveren gennemfører en arbejdspladsvurdering (APV), som identificerer risici i arbejdsmiljøet. Beredskabsplanen bør være direkte afledt af denne risikovurdering.

For skoler betyder dette i praksis, at beredskabsplan skole-krav ikke er frivillige anbefalinger. De er en konsekvens af den generelle arbejdsmiljølovgivning, som Arbejdstilsynet [Bekræftet 26. mar. 2026] fører tilsyn med.

Bygningsreglementet BR18: Kapitel 5

Bygningsreglementet BR18 [Bekræftet 26. mar. 2026] stiller krav til brandsikkerheden i bygninger, herunder skoler. Kapitel 5 omhandler brandforhold og fastsætter, at:

• Bygninger skal projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske sikker evakuering og redning af personer
• Flugtveje skal til enhver tid være anvendelige og tydeligt markerede
• Dørene i flugtveje skal kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj
• Skoler med undervisningslokaler for mere end 50 personer har særlige klassifikationskrav

BR18 kræver ikke direkte, at skolen har en skriftlig beredskabsplan, men bygningsreglementets krav om flugtveje, brandalarmer, slukningsmateriel og evakueringsmuligheder forudsætter i praksis, at skolen har planlagt og dokumenteret, hvordan evakuering gennemføres. Uden en beredskabsplan skole er det umuligt at sikre, at BR18-kravene reelt overholdes i praksis.

Læs mere: Evakueringsplan for skoler: krav, indhold og praktisk tjekliste

Beredskabsloven

Beredskabsloven [Bekræftet 26. mar. 2026] fastlægger rammerne for det danske redningsberedskab. Loven pålægger kommunerne at udarbejde beredskabsplaner, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen og revideres mindst én gang i hver valgperiode.

Selvom beredskabsloven primært retter sig mod kommuner og det statslige beredskab, har den indirekte betydning for skoler:

• Kommunale skoler er del af den kommunale beredskabsorganisation og skal indgå i den samlede beredskabsplanlægning
• Frie og private skoler har et selvstændigt ansvar for at sikre beredskabet på deres institution
• Beredskabsstyrelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] tilbyder vejledninger og skabeloner, som skoler kan bruge som grundlag for deres egen beredskabsplan

Undervisningsmiljøloven og STUK-vejledningen

Ud over de tre hovedlove spiller Undervisningsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] en vigtig rolle. Lovens §1 fastslår, at elever har ret til et godt undervisningsmiljø, og at undervisningen skal foregå “sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.” Skolens ledelse skal udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene.

Derudover har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) [Bekræftet 26. mar. 2026] udarbejdet en vejledning om “Sikkerhed og kriseberedskab” rettet mod skoler og uddannelsesinstitutioner. Denne vejledning anbefaler, at alle skoler har en beredskabsplan, der specifikt adresserer PLOV-hændelser (alvorlige voldelige hændelser som skoleskyderier). Vejledningen er ikke i sig selv lovgivning, men den udgør den autoritative ramme, som tilsynsmyndigheder forventer, at skoler arbejder efter.

Læs mere: Hvad er PLOV handling? Alt du skal vide

Opsummering af lovkrav

Er I usikre på, om jeres beredskab lever op til lovkravene? Tag vores gratis compliance-test og få et overblik på 2 minutter.

Hvad skal en beredskabsplan for skoler indeholde?

En beredskabsplan skole skal være handlingsorienteret og let at anvende i en stresset situation. Her er de elementer, som enhver beredskabsplan for skoler bør indeholde:

1. Formål og gyldighedsområde

Beskriv beredskabsplanens formål, hvilke bygninger og områder den dækker, og hvem der er ansvarlig for planen. Angiv også, hvornår planen sidst er revideret og hvornår næste revision er planlagt.

2. Organisering og ansvarsfordeling

Definer tydeligt, hvem der udgør skolens beredskabsorganisation:

• Beredskabsleder (typisk skolelederen): Har det overordnede ansvar og træffer beslutninger
• Sikkerhedskoordinator: Vedligeholder beredskabsplanen og koordinerer øvelser
• Etageansvarlige/områdeansvarlige: Har ansvar for evakuering af deres område
• Førstehjælpere: Udpegede medarbejdere med førstehjælpsuddannelse
• Kommunikationsansvarlig: Håndterer kontakt til presse, forældre og myndigheder

Angiv kontaktoplysninger og stedfortrædere for hver rolle.

3. Risikovurdering

Beredskabsplanen bør bygge på en systematisk risikovurdering, der identificerer:

• Hvilke trusler og farer skolen er eksponeret for (brand, oversvømmelse, voldelig hændelse, kemikalieudslip, bombetrussel)
• Sandsynlighed og konsekvens for hvert scenarie
• Eksisterende forebyggende foranstaltninger
• Behov for yderligere tiltag

Risikovurderingen bør hænge sammen med skolens APV og den skriftlige undervisningsmiljøvurdering.

4. Handlingsplaner for specifikke scenarier

For hvert identificeret risikoscenarie udarbejdes en konkret handlingsplan. Som minimum bør en beredskabsplan skole indeholde planer for:

Brand:

• Alarmering (intern og 112)
• Evakueringsprocedure med angivelse af flugtveje og samlingsplads
• Hovedtælling af elever og medarbejdere
• Slukning (kun hvis det kan ske sikkert)
• Modtagelse af redningsberedskab

Læs mere: Brandøvelse på skoler: krav og praktisk guide

Førstehjælpssituation:

• Alarmering af førstehjælpere og eventuelt 112
• Lokalisering af nærmeste hjertestarter og førstehjælpskasse
• Procedure for akut behandling og overdragelse til ambulancepersonale

PLOV-hændelse (voldelig hændelse/skoleskyderi):

• Alarmering af politi (112) og intern varsling
• “Flygt, Gem dig, Alarmér”-princippet
• Procedure for lockdown og barrikadeopbygning
• Samlingsprocedure efter hændelsen

Læs mere: Skoleskyderi i Danmark: hvordan forbereder skoler sig?

Bombetrussel:

• Procedure for modtagelse af truslen (telefon, mail, fysisk)
• Kontakt til politi
• Evakuering eller indkvartering efter politiets anvisning

5. Alarmeringsprocedure

Beskriv præcist, hvordan alarmen udløses og kommunikeres:

• Hvem kontakter 112?
• Hvordan varsles medarbejdere og elever? (Højttaleranlæg, alarmeringsapp, klokke)
• Hvem modtager redningsberedskabet ved ankomst?
• Hvem informerer forældre, og hvornår?

Hastigheden på intern alarmering er afgørende. En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at de første minutter af en krise er de mest kritiske for at begrænse skader og redde liv.

6. Evakueringsplan med tegninger

Beredskabsplanen skal indeholde en evakueringsplan med:

• Plantegninger, der viser flugtveje, nødudgange og samlingsplads
• Mødested/samlingsplads for hver bygning
• Procedure for optælling af elever og personale
• Særlige hensyn til bevægelseshæmmede

Læs mere: Samlingsplads ved evakuering: krav og placering

7. Kontaktliste

En opdateret kontaktliste med nødnumre og relevante kontaktpersoner:

• 112 (brand, politi, ambulance)
• Skolens beredskabsleder og stedfortræder
• Kommunens beredskabsafdeling
• Forsyningsselskaber (gas, vand, el)
• Psykologisk krisehjælp
• Skolens bestyrelsesformand

8. Øvelsesprogram

Beredskabsplanen bør beskrive, hvornår og hvordan beredskabet afprøves:

• Minimum én brandøvelse årligt (anbefalet to)
• PLOV-øvelse mindst én gang årligt
• Skrivebordsøvelser for beredskabsorganisationen
• Evaluering og opfølgning efter hver øvelse

9. Krisekommunikation

Planlæg, hvordan skolen kommunikerer under og efter en krise:

• Intern kommunikation til medarbejdere (under hændelsen)
• Kommunikation til forældre (så hurtigt som muligt efter hændelsen)
• Pressehåndtering (én talsperson)
• Kommunikation til myndigheder (kommune, STUK)
• Opfølgende information i dagene efter hændelsen

10. Psykisk førstehjælp og efterbehandling

Medtag en plan for, hvordan skolen håndterer den psykiske påvirkning efter en alvorlig hændelse:

• Krisepsykologisk bistand til elever og medarbejdere
• Defusing og debriefing efter hændelsen
• Opfølgning i ugerne efter hændelsen
• Samarbejde med PPR og eksterne psykologer

Trin-for-trin: Sådan laver I en beredskabsplan for jeres skole

At udarbejde en beredskabsplan skole behøver ikke at være en uoverskuelig opgave. Her er en konkret trin-for-trin-guide, som I kan følge:

Trin 1: Nedsæt en beredskabsgruppe

Start med at udpege de personer, der skal stå i spidsen for arbejdet med beredskabsplanen. Gruppen bør som minimum bestå af:

• Skolelederen (som beredskabsleder)
• En sikkerhedskoordinator (kan være viceskolelederen eller en udpeget medarbejder)
• Arbejdsmiljørepræsentanten
• En repræsentant for teknisk personale (pedel/driftsleder)

Gruppen får ansvar for at udarbejde, implementere og vedligeholde beredskabsplanen.

Trin 2: Gennemfør en risikovurdering

Lav en systematisk gennemgang af skolens risici:

1. Kortlæg bygninger og arealer: Hvilke bygninger har I? Hvor mange etager? Hvor mange elever og medarbejdere opholder sig i hver bygning?
2. Identificer trusler: Brand, vejrmæssige hændelser, voldelige hændelser, kemikalieuheld, bombetrusler, strømsvigt
3. Vurdér sandsynlighed og konsekvens: Brug en simpel matrix (lav/middel/høj)
4. Kortlæg eksisterende sikkerhedstiltag: Brandalarmer, sprinklere, flugtveje, hjertestarterplacering, hegn, kameraer
5. Identificer mangler: Hvad mangler I for at kunne håndtere hvert scenarie?

Brug resultatet som grundlag for hele beredskabsplanen.

Trin 3: Udarbejd handlingsplaner

For hvert relevant scenarie udarbejdes en handlingsplan med:

• Aktiveringskriterier: Hvornår sættes planen i gang?
• Handlingsanvisninger: Trin-for-trin i kronologisk rækkefølge
• Ansvarsfordeling: Hvem gør hvad?
• Kommunikation: Hvem kontakter hvem?
• Ressourcer: Hvilket udstyr og hvilke faciliteter bruges?

Hold handlingsplanerne korte og handlingsorienterede. I en krise skal medarbejderne kunne overskue planen på sekunder, ikke minutter.

Trin 4: Udarbejd evakuerings- og plantegninger

Tegn evakueringsplaner for alle bygninger:

• Marker primære og sekundære flugtveje
• Angiv samlingsplads(er)
• Vis placering af brandslukningsudstyr, hjertestarterere og førstehjælpskasser
• Hæng evakueringsplanerne synligt op i alle lokaler og på gangarealer

Trin 5: Fordel roller og uddan medarbejdere

• Udpeg etageansvarlige, førstehjælpere og brandslukningspersonale
• Sørg for, at udpegede medarbejdere får den nødvendige uddannelse (førstehjælpskursus, brandkursus, eventuelt PLOV-kursus)
• Afhold en orientering for alle medarbejdere om beredskabsplanen
• Sørg for, at vikarer og nye medarbejdere også introduceres til planen

Trin 6: Implementer alarmeringssystem

Vælg, hvordan I alarmerer internt på skolen. Mulighederne inkluderer:

• Fysisk brandalarm: obligatorisk i henhold til BR18
• Højttaleranlæg: god til generel varsling, men kræver, at nogen manuelt aktiverer det
• Digital alarmeringsapp: giver mulighed for differentieret alarmering (brand, førstehjælp, PLOV) med push-notifikationer direkte til medarbejdernes telefoner

En digital løsning som Mit Beredskabs alarmeringsapp gør det muligt at alarmere alle medarbejdere på under 10 sekunder med differentierede alarmer, så den rette type beredskab aktiveres fra starten.

Trin 7: Afhold øvelser

En beredskabsplan skole er kun effektiv, hvis den er afprøvet i praksis:

1. Start med en skrivebordsøvelse, hvor beredskabsgruppen gennemgår scenarier
2. Gennemfør en annonceret brandøvelse med alle elever og medarbejdere
3. Afhold en uannonceret øvelse, når personalet er bekendt med procedurerne
4. Evaluér efter hver øvelse: Hvad fungerede? Hvad skal forbedres?
5. Opdatér beredskabsplanen på baggrund af erfaringerne

Trin 8: Godkend og distribuer planen

• Lad skolens ledelse (og eventuelt bestyrelse) formelt godkende beredskabsplanen
• Distribuer planen til alle medarbejdere, digitalt og/eller fysisk
• Sørg for, at planen er tilgængelig fra alle lokaler (f.eks. via en alarmeringsapp eller intranettet)
• Informer det lokale redningsberedskab om planens indhold

Typiske fejl i skolers beredskabsplan

I vores arbejde med danske skoler ser vi hos Mit Beredskab en række gennemgående fejl, som svækker beredskabsplanens effektivitet:

Fejl 1: Planen er for lang og kompleks

En beredskabsplan på 60 sider, som ingen har læst, er værdiløs i en krise. Handlingsanvisningerne skal være korte, overskuelige og handlingsorienterede. Brug gerne tjeklister og flowcharts fremfor lange tekstafsnit.

Fejl 2: Manglende opdatering

Mange skoler udarbejder en beredskabsplan én gang, og glemmer den så. Medarbejdere skifter, bygninger renoveres, og nye risici opstår. En beredskabsplan skole, der ikke er opdateret, kan gøre mere skade end gavn, fordi den giver en falsk tryghed.

Fejl 3: Ingen øvelser

En plan, der aldrig er afprøvet, er en plan, der ikke virker. Øvelser afslører fejl og mangler, som man umuligt kan finde ved at læse dokumentet. Mange skoler afholder kun sjældent brandøvelser og næsten aldrig PLOV-øvelser.

Fejl 4: Kun fokus på brand

Brand er den mest oplagte risiko, men en tidssvarende beredskabsplan for skoler skal også dække førstehjælp, PLOV-hændelser, bombetrusler og andre relevante scenarier. STUK-vejledningen understreger vigtigheden af, at skoler forbereder sig på alvorlige voldelige hændelser.

Fejl 5: Uklar ansvarsfordeling

Når det ikke er tydeligt, hvem der har ansvaret for hvad, opstår der handlingslammelse i en krise. Sørg for, at alle medarbejdere kender deres rolle, og at der er udpegede stedfortrædere.

Fejl 6: Alarmeringen er for langsom

Mange skoler er stadig afhængige af at ringe rundt til hinanden i en krisesituation. Det koster dyrebare minutter. En moderne beredskabsplan skole bør inkludere et alarmeringssystem, der kan nå alle relevante medarbejdere på sekunder, ikke minutter.

Digital beredskabsplan vs. papirbaseret plan

Traditionelt har skoler haft deres beredskabsplan som et fysisk dokument, typisk en mappe i skolelederens kontor. Men der er væsentlige ulemper ved en ren papirbaseret tilgang:

Udfordringer ved papirbaserede planer

• Tilgængelighed: Planen er kun tilgængelig ét sted, og i en krise har man sjældent tid til at hente den
• Opdatering: Når planen ændres, skal alle fysiske kopier udskiftes manuelt
• Alarmering: En papirplan kan ikke i sig selv alarmere medarbejdere. Der skal et separat system til
• Dokumentation: Det er svært at dokumentere øvelser, hændelser og evalueringer systematisk
• Versionskontrol: Det er svært at sikre, at alle har den nyeste version

Fordele ved digitale løsninger

En digital beredskabsplan, f.eks. integreret i en alarmeringsapp, løser mange af disse udfordringer:

• Altid tilgængelig: Planen ligger på medarbejdernes telefoner og kan tilgås med det samme
• Automatisk opdatering: Når planen ændres, har alle den nyeste version med det samme
• Integreret alarmering: Beredskabsplanen og alarmeringssystemet er koblet sammen, så den rette handlingsanvisning vises automatisk ved alarm
• Dokumentation: Øvelser og hændelser logges automatisk
• Compliance-overblik: Digitale løsninger kan give et overblik over, om skolen lever op til de relevante lovkrav

En beredskabsplan skabelon er kun begyndelsen

Mange skoler søger efter en beredskabsplan skabelon for at komme i gang. Skabeloner fra f.eks. Beredskabsstyrelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] kan være et godt udgangspunkt, men en skabelon skal altid tilpasses jeres specifikke skole: bygningens indretning, elevernes alder, personalets kompetencer og de lokale risici.

Vil I se, hvordan en digital alarmeringsapp understøtter jeres beredskabsplan? Se den fulde funktionsbeskrivelse med lovgrundlag for alle 16 funktioner.

Vedligeholdelse og opdatering af beredskabsplanen

En beredskabsplan for skoler er aldrig “færdig”. For at planen forbliver relevant og effektiv, skal den vedligeholdes løbende:

Fast revisionsplan

Beredskabsplanen bør som minimum revideres:

• Årligt: En fuld gennemgang af hele planen
• Ved organisatoriske ændringer: Når nøglepersoner skifter stilling, nye bygninger tages i brug, eller skolens elevtal ændrer sig væsentligt
• Efter øvelser: Erfaringer fra øvelser skal indarbejdes i planen
• Efter hændelser: Enhver reel aktivering af beredskabet bør føre til en evaluering og eventuel opdatering af planen
• Ved lovændringer: Når lovgivningen ændres, skal planen tilpasses

Ansvar for vedligeholdelse

Udpeg én person, typisk sikkerhedskoordinatoren, som har det daglige ansvar for, at beredskabsplanen er opdateret. Denne person bør:

• Holde kontaktlisten opdateret
• Planlægge og evaluere øvelser
• Sikre, at nye medarbejdere introduceres til planen
• Følge med i lovændringer og nye vejledninger
• Rapportere til skolens ledelse om beredskabsplanens status

Dokumentation af øvelser og hændelser

Alle øvelser og hændelser skal dokumenteres skriftligt:

• Dato, tidspunkt og type øvelse
• Antal deltagere
• Observationer: Hvad fungerede godt? Hvad fungerede ikke?
• Konkrete forbedringsforslag
• Opfølgning: Hvem gør hvad inden hvornår?

Denne dokumentation er ikke bare god praksis. Den er også vigtig, hvis Arbejdstilsynet eller STUK gennemfører tilsyn.

Beredskab skole: En kulturforandring

Det vigtigste element i et godt beredskab er ikke selve dokumentet, men den kultur, I skaber omkring sikkerhed. Når beredskab er en integreret del af skolens hverdag, og alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre, er I langt bedre rustet til at håndtere en krise. Det kræver ledelsesmæssig opbakning, løbende kommunikation og regelmæssige øvelser.

FAQ om beredskabsplan for skoler

Er det lovpligtigt for skoler at have en beredskabsplan?

Ja, i praksis er det lovpligtigt. Arbejdsmiljølovens §15 kræver, at arbejdsgiveren træffer nødvendige foranstaltninger til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering, og at der udarbejdes beredskabs- og evakueringsplaner, hvis der er særlig fare. Kombineret med BR18, undervisningsmiljøloven og STUK-vejledningen er der en samlet forpligtelse for alle skoler til at have en skriftlig beredskabsplan.

Hvad er forskellen på en beredskabsplan og en evakueringsplan?

En evakueringsplan er en del af beredskabsplanen og beskriver specifikt, hvordan bygningen rømmes i en nødsituation. En beredskabsplan er bredere og dækker alle typer krisesituationer, herunder brand, PLOV-hændelser, førstehjælp, bombetrusler og krisekommunikation. Evakueringsplanen er altså ét element i den samlede beredskabsplan skole.

Hvor ofte skal beredskabsplanen opdateres?

Der er ikke en lovbestemt frekvens, men god praksis er at revidere beredskabsplanen mindst én gang årligt og derudover ved organisatoriske ændringer, efter øvelser og efter reelle hændelser. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at planen gennemgås regelmæssigt og afprøves ved øvelser.

Hvem har ansvaret for beredskabsplanen på en skole?

Det overordnede ansvar ligger hos skolens leder, som er arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand. I praksis vil ansvaret for den daglige vedligeholdelse ofte være delegeret til en sikkerhedskoordinator eller arbejdsmiljørepræsentanten. Det er dog vigtigt, at ledelsen aktivt følger op og sikrer, at planen er opdateret og afprøvet.

Skal elever også kende beredskabsplanen?

Elever behøver ikke at kende hele beredskabsplanen, men de skal vide, hvad de skal gøre i en nødsituation. Det betyder, at de skal kende:

• Flugtveje og samlingsplads ved brand
• Princippet “Flygt, Gem dig, Alarmér” ved PLOV-hændelser
• Hvor de finder hjælp, hvis en medkammerat bliver syg eller kommer til skade

Denne viden opbygges bedst gennem regelmæssige øvelser, hvor eleverne deltager aktivt.

Læs også

• Hvad er PLOV handling? Alt du skal vide om PLOV-varsling på skoler
• Evakueringsplan for skoler: Krav, indhold og praktisk tjekliste
• Brandøvelse på skoler: Hvor tit, hvad kræver loven, og hvordan gør I det rigtigt?
• Skoleskyderi i Danmark: Hvordan forbereder skoler sig på det utænkelige?
• Samlingsplads ved evakuering: Krav og placering
• Beredskabsplan for børnehaver og daginstitutioner: Lovkrav og guide
• STUK vejledning om sikkerhed og kriseberedskab: Hvad betyder den for din skole?
• Digitalt beredskab på skoler: Guide til digital omstilling
• DKV plan for skoler: Krav, indhold og guide

Klar til at digitalisere jeres beredskab? Mit Beredskab samler digital beredskabsplan, alarmeringsapp og compliance-dokumentation i ét system, bygget på 29 lovkilder. Book en gratis demo og se, hvordan det virker i praksis.