DKV plan for skoler: BR18-krav, indhold og guide

Indholdsfortegnelse

• Hvad er en DKV plan?
• Lovgrundlag: BR18 og DKV-kravet
• Hvem skal have en DKV plan?
• Hvad skal en DKV plan for en skole indeholde?
• Sådan laver I en DKV plan trin for trin
• DKV plan og brandsyn: hvad kigger brandmyndigheden efter?
• Typiske fejl i skolers DKV planer
• Digital DKV plan vs. papirbaseret
• FAQ om DKV plan for skoler
• Læs også

Forestil jer scenen: Det kommunale beredskab banker på døren til jeres skole for at gennemføre et lovpligtigt brandsyn. Inspektøren beder om at se jeres DKV plan, altså jeres drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for brandsikkerheden. I kigger på hinanden. Planen ligger måske i en mappe fra 2019, der aldrig er blevet opdateret. Eller endnu værre: den eksisterer slet ikke.

Det scenarie er desværre ikke usædvanligt. Mange danske skoler har ikke styr på deres DKV plan, og konsekvenserne kan være alvorlige: påbud, forbud mod at bruge bygningen og i værste fald en reel brandrisiko for elever og personale.

En DKV plan for skoler er ikke bare endnu et dokument i bunken af lovkrav. Det er det centrale redskab, der sikrer, at jeres branddøre rent faktisk lukker, at jeres varslingsanlæg virker, og at jeres flugtveje ikke er blokeret af malestativer og skoletasker. Planen er broen mellem den brandsikkerhed, som bygningen blev designet med, og den virkelighed, bygningen lever i dag efter dag.

I denne artikel gennemgår vi, hvad en DKV plan er, hvad Bygningsreglementet BR18 [Bekræftet 26. mar. 2026] kræver, hvad planen konkret skal indeholde for en skole, og hvordan I udarbejder en trin for trin. Vi ser også på, hvad der sker ved brandsyn, de typiske fejl vi ser igen og igen, og hvorfor en digital løsning kan spare jer for hovedpine.

Hvad er en DKV plan?

DKV står for Drift, Kontrol og Vedligeholdelse. En DKV plan (også kaldet en drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan) er et dokument, der beskriver, hvordan en bygnings brandsikkerhed skal opretholdes i hele bygningens levetid.

Kort sagt: Når en bygning opføres eller ombygges, designes den med en række brandtekniske foranstaltninger: branddøre, flugtveje, varslingsanlæg, brandvægs-sektionering osv. Men disse foranstaltninger virker kun, hvis de løbende driftes, kontrolleres og vedligeholdes. Og det er præcis det, en DKV plan fastlægger.

De tre elementer i en DKV plan

En DKV plan dækker tre overlappende ansvarsområder:

1. Drift: de daglige og løbende opgaver, der sikrer, at brandsikkerheden opretholdes. Det omfatter blandt andet, at flugtveje holdes frie, at branddøre ikke sættes i kile, og at inventar i gangarealer ikke overstiger den tilladte brandbelastning.

2. Kontrol: de planlagte eftersyn og funktionsafprøvninger, der dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer som forudsat. Det kan være månedlig test af varslingsanlæg, kvartalsvis kontrol af nødbelysning eller årlig inspektion af branddaskere og -slukkere.

3. Vedligeholdelse: de reparationer og udskiftninger, der er nødvendige for at holde installationer og bygningsdele i forsvarlig stand. Det inkluderer f.eks. smøring af hængsler på branddøre, udskiftning af batterier i nødbelysning og maling af brandmærkninger.

DKV plan vs. beredskabsplan

Det er vigtigt at skelne mellem en DKV plan og en beredskabsplan. De to dokumenter er komplementære, men dækker forskellige behov:

En skole har brug for begge dele. DKV planen holder bygningen sikker. Beredskabsplanen fortæller folk, hvad de skal gøre, når det går galt. Tilsammen udgør de rygraden i jeres brandsikkerhed.

DKV plan og myndighedsmappe

I praksis indgår DKV planen ofte som en del af bygningens myndighedsmappe: den samlede dokumentation, der skal foreligge for bygningens brandtekniske forhold. Myndighedsmappen kan derudover indeholde:

• Brandstrategirapport: den overordnede beskrivelse af, hvordan bygningens brandsikkerhed er tilrettelagt
• Brandteknisk dokumentation: tegninger, beregninger og specifikationer for de brandtekniske foranstaltninger
• Funktionsafprøvningsrapporter: dokumentation for, at installationerne fungerede korrekt ved ibrugtagning
• Systemintegrationstest: dokumentation for, at installationer, der skal samvirke, fungerer sammen
• Brand- og evakueringsplaner: de grafiske planer, der opsættes i bygningen

DKV planen er det dokument i myndighedsmappen, der “lever videre” efter ibrugtagningen. Det er det daglige arbejdsredskab for den tekniske service og det dokument, brandmyndigheden først og fremmest vil se ved brandsyn.

Hvorfor er DKV planen vigtig for en skole?

Skoler er komplekse bygninger med mange brugere, skiftende aktiviteter og ofte en blanding af ældre og nyere bygningsdele. Det gør brandsikkerheden særligt udfordrende:

• Mange mennesker: en gennemsnitlig folkeskole kan rumme 300-800 elever plus personale. Evakuering af så mange mennesker kræver, at alle brandtekniske foranstaltninger fungerer fejlfrit.
• Børn og unge: eleverne er ikke voksne, der selv kan vurdere brandrisici. Særligt de yngste elever i indskolingen er afhængige af, at sikkerhedssystemerne og flugtvejene er intuitive og fungerer.
• Varieret brug: skolebygninger bruges til undervisning, gymnastik, madlavning i hjemkundskab, kemi-forsøg med brandfarlige stoffer, teaterforestillinger med kulisser, juleafslutninger med levende lys og meget mere. Hver aktivitet har sine brandrisici.
• Tidspress i hverdagen: i en travl skolehverdag er det nemt at nedprioritere kontroller og vedligeholdelse. Men det er netop i de rolige perioder, at grundlaget for sikkerhed i en krisesituation lægges.
• Offentlig ansvarlighed: skoler er offentlige institutioner (eller offentligt regulerede), og forældre forventer med rette, at deres børn er i sikkerhed. En manglende DKV plan er ikke bare et lovbrud, men et svigt af den tillid, forældre viser skolen.

Lovgrundlag: BR18 og DKV-kravet

Kravet om en DKV plan fremgår af Bygningsreglementet 2018 (BR18), kapitel 5 om brand, nærmere bestemt §§ 137-158. Disse paragraffer regulerer drift, kontrol og vedligeholdelse af brandforhold i og ved bygninger.

BR18 §§ 137-142: Generelle krav

De grundlæggende krav i BR18 fastslår følgende:

• § 137-138: Bygningens brandsikkerhed skal opretholdes i hele bygningens levetid. Ejeren (eller en udpeget driftsansvarlig) har ansvaret for, at brandsikkerheden vedligeholdes.

• § 139: Ejeren eller den driftsansvarlige skal sikre, at bestemmelserne i §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

• § 140: Bygningens brandtekniske foranstaltninger, herunder materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal efterses og vedligeholdes, så de bidrager til brandsikkerheden i hele bygningens levetid.

• § 141: Brandtekniske installationer, håndildslukningsmateriel og brandmæssig beskyttelse af ventilationsanlæg skal løbende funktionsafprøves og efterses.

• § 142: Hvor flere brandtekniske installationer skal samvirke, skal der gennemføres løbende systemintegrationstest for at dokumentere, at det integrerede system fungerer som forudsat.

“Drift, kontrol og vedligeholdelse af brandmæssige foranstaltninger i bygningsafsnittet skal følge beskrivelserne i den udarbejdede og eventuelt ajourførte drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan i hele bygningens levetid.” (BR18, kapitel 5 [Bekræftet 26. mar. 2026])

BR18 § 143: Kravet om DKV plan

§ 143 er den centrale bestemmelse. Den fastsætter, at der inden ibrugtagning af en bygning skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV plan), som fastlægger, hvordan bygningens brandsikkerhed kan opretholdes i hele bygningens levetid.

DKV planen skal udformes, så den sikrer opfyldelse af §§ 137-142, og den skal være konkret i forhold til den aktuelle bygning. Det vil sige, at en generisk skabelon ikke er tilstrækkelig: planen skal afspejle netop jeres skoles bygningskonstruktion, installationer og brug.

BR18 §§ 147-148: Særlige krav til skoler

For visse bygningsafsnit stiller BR18 skærpede krav til driften. Det gælder blandt andet for undervisningsafsnit i anvendelseskategori 2 med plads til mere end 150 personer. For disse bygningsafsnit kræver § 148 yderligere:

• En beskrivelse af den driftsmæssige organisation, herunder oplysning om den driftsansvarlige med kontaktoplysninger
• At kommunen orienteres om, hvem der er driftsansvarlig
• At der udarbejdes driftsbestemmelser for de berørte bygningsafsnit
• At der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks
• At brand- og evakueringsplaner opsættes centralt i gangarealer

Det er netop disse skærpede krav, der gør DKV plan for skoler til et særligt opmærksomhedspunkt. Skoler er ikke bare kontorbygninger: de rummer mange mennesker, herunder børn, og det stiller ekstra krav til systematikken.

Brandsynsbekendtgørelsen

Ud over BR18 regulerer brandsynsbekendtgørelsen (BEK nr. 2341 af 9. december 2021) [Bekræftet 26. mar. 2026], hvordan det kommunale redningsberedskab fører tilsyn med brandforholdene. Undervisningsafsnit med plads til mere end 150 personer er brandsynspligtige, hvilket betyder, at brandmyndigheden regelmæssigt gennemfører eftersyn, og her er DKV planen et centralt dokument.

Siden 1. januar 2022 har de tidligere selvstændige driftsmæssige forskrifter for undervisningslokaler været ophævet, og i stedet er det bygningsreglementets kapitel 5 [Bekræftet 26. mar. 2026] om brand, der danner grundlag for brandsynet. Det gør DKV planen endnu mere afgørende, fordi den nu er det primære redskab, brandmyndigheden bruger til at vurdere, om skolen lever op til kravene.

Arbejdsmiljøloven og beredskabsloven

Ud over BR18 spiller to andre love en rolle for skolers brandsikkerhed:

Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] gælder for alle arbejdspladser i Danmark, herunder skoler. Lovens § 15 kræver, at arbejdsgiveren (skoleledelsen) sørger for de nødvendige foranstaltninger til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering. Det betyder blandt andet, at skolen skal udpege og uddanne medarbejdere til brandbekæmpelse og evakuering, sikre tilstrækkeligt slukningsmateriel og udarbejde beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. Arbejdstilsynet [Bekræftet 26. mar. 2026] fører tilsyn med disse krav.

Beredskabsloven giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at fastsætte driftsmæssige brandkrav for bygninger, der ikke er omfattet af de generelle krav i BR18, herunder kommunalt særligt fastsatte driftsmæssige brandkrav [Bekræftet 26. mar. 2026] for skoler og andre institutioner. Det betyder, at jeres kommune potentielt kan stille krav ud over det, BR18 foreskriver.

Tilsammen danner BR18, arbejdsmiljøloven og beredskabsloven et trestrenget lovgrundlag, der gør det klart: Brandsikkerhed på skoler er ikke valgfrit, men en juridisk forpligtelse.

Hvem skal have en DKV plan?

Det korte svar: Alle bygninger, der har fået byggetilladelse efter BR18’s ikrafttræden (1. januar 2018), skal have en DKV plan. Men det er lidt mere nuanceret end som så.

Nye bygninger (byggetilladelse efter 1. januar 2018)

For bygninger, hvor byggetilladelsen er givet under BR18, er en DKV plan et ufravigeligt krav. Planen skal foreligge inden ibrugtagning og skal efterfølgende vedligeholdes i hele bygningens levetid.

For skoler, der er opført eller væsentligt ombygget efter 2018, er der altså ingen tvivl: I skal have en DKV plan.

Ældre bygninger

For ældre bygninger, hvor der ikke foreligger en DKV plan, gælder det, at drift, kontrol og vedligeholdelse af bygningen skal følge beskrivelserne i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 7 [Bekræftet 26. mar. 2026]. Det vil sige, at selv om I ikke formelt er forpligtet til at have et dokument kaldet “DKV plan”, er I stadig forpligtet til at sikre den løbende drift, kontrol og vedligeholdelse af jeres brandforhold.

I praksis anbefaler de fleste brandtekniske rådgivere, at alle skoler, uanset bygningens alder, udarbejder en DKV plan. Grunden er enkel: Planen skaber struktur, dokumentation og overblik, og den gør det markant lettere at bestå et brandsyn.

Skoler med blandet bygningsmasse

Mange skoler består af en blanding af ældre og nyere bygninger. Her kan situationen være, at den nyeste fløj har en DKV plan fra byggetilladelsen, mens de ældre bygninger mangler en tilsvarende plan. Det anbefales kraftigt at udarbejde en samlet DKV plan, der dækker hele skolen. Ellers risikerer I at have “blinde pletter” i jeres brandsikkerhed.

Vil I hurtigt teste, om jeres skole lever op til de grundlæggende beredskabskrav? Prøv vores gratis compliance-test. Det tager under to minutter og giver jer et klart billede af, hvor I står.

Hvem er ansvarlig?

Ansvaret for DKV planen påhviler bygningsejeren: for kommunale skoler er det kommunen, og for private skoler er det skolens bestyrelse eller ejerkreds. I praksis delegeres det daglige ansvar til en driftsansvarlig, som typisk er skolens tekniske serviceleder eller facilitetskoordinator.

Det er vigtigt, at den driftsansvarlige:

• Er navngivet i DKV planen med kontaktoplysninger
• Har de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven
• Har tilstrækkelig tid til at gennemføre de planlagte kontroller
• Er informeret om, at kommunens beredskab skal orienteres om, hvem den driftsansvarlige er

Anvendelseskategorier og brandklasser for skoler

For at forstå, hvornår DKV planen stiller skærpede krav, er det nyttigt at kende de relevante anvendelseskategorier i BR18:

• Anvendelseskategori 2: undervisningslokaler, hvor personerne kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp, og hvor der ikke er sovepladser. Det er den kategori, de fleste skolers undervisningslokaler hører under.
• Anvendelseskategori 3: lokaler til forsamling (f.eks. skolens aula, festsal eller idrætshal, når den bruges til arrangementer for mere end 150 personer).
• Anvendelseskategori 6: institutioner med natophold (f.eks. efterskoler, kostskoler). Her gælder endnu strengere krav, fordi beboerne sover i bygningen.

For en typisk folkeskole vil størstedelen af bygningen være i anvendelseskategori 2, mens enkelte lokaler (aula, festsal) kan være i anvendelseskategori 3. Efterskoler og kostskoler vil desuden have bygningsafsnit i anvendelseskategori 6.

Risikoklassen bestemmer, hvor kompleks bygningens brandsikkerhed er, og dermed også, hvilken brandklasse bygningen indplaceres i. Det har betydning for, hvilken klasse den certificerede brandrådgiver skal være klassificeret til for at udarbejde DKV planen.

Hvad skal en DKV plan for en skole indeholde?

En DKV plan for en skole skal være konkret og bygningsspecifik. Den skal afspejle netop jeres skoles konstruktion, installationer og daglige brug. Nedenfor gennemgår vi de centrale elementer, som planen bør omfatte, baseret på kravene i BR18 og den tilhørende vejledning.

Bygningsbeskrivelse og brandstrategi

DKV planen skal indledningsvis beskrive bygningen og den bagvedliggende brandstrategi. Det omfatter:

• Bygningens placering og opbygning: antal etager, areal, materialer
• Anvendelseskategori: for skoler typisk kategori 2 (undervisningsafsnit, hvor personerne kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp, og hvor der ikke er sovepladser)
• Risikoklasse: baseret på bygningens kompleksitet og antal personer
• Brandtekniske foranstaltninger: en oversigt over de brandtekniske tiltag, bygningen er designet med (brandsektionering, flugtveje, installationer osv.)
• Forudsætninger for brandstrategien: f.eks. det maksimale antal personer pr. rum, krav til inventar i flugtveje, krav til afstand mellem bygninger

Brandtekniske installationer

For hver brandteknisk installation skal planen beskrive:

For bygningsafsnit, der ikke er omfattet af krav om sikkerhedsattest fra en autoriseret elinstallatør, kræver BR18, at der hvert tredje år udarbejdes en attest fra en autoriseret elinstallatør for flugtvejs- og panikbelysning, varslingsanlæg og ABDL-anlæg.

Passive brandsikringsforanstaltninger

Ud over de aktive installationer skal DKV planen også dække de passive brandsikringsforanstaltninger:

• Brandsektionering: vægge, dæk og etageadskillelser, der opdeler bygningen i brandsektioner. Gennemføringer (kabler, rør) skal være brandtætnede.
• Brandmærkninger: skilte der angiver brandsektion, brandklasse og lignende. Skal være synlige og læsbare.
• Overflader og beklædninger: materialer på vægge, lofter og gulve i flugtveje skal overholde de specificerede brandklasser.

Flugtveje og redningsforhold

For en skole er flugtvejene særligt kritiske, fordi mange mennesker, herunder børn, skal kunne evakuere hurtigt. DKV planen skal beskrive:

• Krav til fri passage i flugtvejsgange og -trapper: inventar og opbevaring i flugtvejsgange må maksimalt have en brandbelastning på 50 MJ/m² (svarende til ca. 2,5 kg træ eller 1,5 kg plast pr. m²), jævnt fordelt
• Krav til døre i flugtveje: de skal kunne åbnes i flugtretningen uden brug af nøgle
• Flugtvejsskilte: skal være synlige, oplyste og korrekt placeret
• Samlingspladser: skal være defineret og skiltet

For skoler med elever i indskolingen er det særligt vigtigt, at flugtvejen er intuitiv og ikke kræver avanceret betjening af dørgreb eller paniklåse.

Driftsbestemmelser

For undervisningsafsnit med plads til mere end 150 personer kræver BR18 § 148, at der udarbejdes driftsbestemmelser. Disse kan omfatte:

• Maksimalt personantal i lokaler og bygningsafsnit
• Krav til opstilling af inventar (stole, borde, tribuner) i forhold til flugtveje
• Forbud mod opbevaring af brandfarlige stoffer uden for dedikerede rum
• Regler for brug af levende lys, pyroteknik og lignende
• Krav til dekoration og udsmykning (juleudsmykning, teaterkulisser osv.)

Brand- og evakueringsinstruks

DKV planen skal enten indeholde eller henvise til en brand- og evakueringsinstruks, der beskriver:

• Hvem der alarmerer beredskabet (112)
• Hvem der igangsætter evakuering
• Evakueringsruter og samlingspladser
• Procedurer for optælling af elever
• Ansvar for at hjælpe personer med nedsat mobilitet

Brand- og evakueringsplaner skal opsættes centralt i gangarealer. For mere om dette emne, se vores artikel om evakueringsplaner for skoler.

Logbog og dokumentation

Et afgørende element i DKV planen er logbogen: den løbende dokumentation af, at kontroller og vedligeholdelse rent faktisk er blevet gennemført. Logbogen skal som minimum indeholde:

• Dato for kontrol/vedligeholdelse
• Hvem der har udført opgaven
• Hvad der er kontrolleret/vedligeholdt
• Resultat (OK / fejl fundet / udbedret)
• Eventuelle bemærkninger

Uden en ordentlig logbog er DKV planen reelt værdiløs, for den dokumenterer kun, hvad I bør gøre, men ikke hvad I har gjort. Og det er præcis dokumentationen, brandmyndigheden vil se ved brandsyn.

Særlige forhold for skoler

Skoler har en række særlige brandrisici, som DKV planen skal tage højde for. Her er de vigtigste:

Fysik- og kemilokaler: I naturfagslokaler arbejder elever med brandfarlige stoffer som sprit, gas og kemikalier. DKV planen bør beskrive:

• Krav til opbevaring af brandfarlige stoffer i egnede skabe med korrekt afmærkning
• Krav til ventilation i lokaler, hvor der arbejdes med brandfarlige stoffer
• Placering og type af slukningsmateriel (CO2-slukkere, brandtæpper) i umiddelbar nærhed
• Regler for håndtering af spild og affald

Sløjd- og håndværkslokaler: Træbearbejdning producerer brændbart støv og spåner. Planen bør dække:

• Krav til udsugning og støvopsamling
• Regelmæssig rengøring for at minimere støvophobning
• Brandklassificering af materialer, der opbevares i lokalet

Skolekøkkener og kantiner: Madlavning er en hyppig brandårsag. DKV planen bør inkludere:

• Eftersyn og rengøring af friture- og stegeudstyr
• Kontrol af brandspjæld i emhætter og ventilationskanaler
• Placering af brandtæpper og egnede slukkere (fedtbrandslukkere)

Gymnastiksale og aulaer: Disse lokaler bruges ofte til arrangementer med mange mennesker: skoleforestillinger, eksamensfester, forældremøder. DKV planen skal forholde sig til:

• Maksimalt personantal ved forskellige opstillinger
• Krav til fri adgang til flugtveje, også når der er opsat tribune eller scene
• Regler for brug af pyroteknik, røgmaskiner og stærk belysning

Udvendige forhold: DKV planen bør også dække forhold uden for selve bygningen:

• Afstand mellem affaldsbeholdere/containere og bygningsfacaden (brandspredningsrisiko)
• Tilgængelighed for redningsberedskabets køretøjer
• Placering og vedligeholdelse af udvendige brandstiger og redningsveje

Sådan laver I en DKV plan trin for trin

At udarbejde en DKV plan kan virke som en uoverskuelig opgave, men med en struktureret tilgang kan det gribes an trin for trin. Her er en praktisk guide, som I kan følge.

Trin 1: Afdæk jeres udgangspunkt

Start med at finde ud af, hvad I allerede har:

• Har I en eksisterende DKV plan? Hvis ja, hvornår er den sidst opdateret? Er den stadig relevant for bygningens aktuelle brug?
• Har I bygningens brandstrategirapport? Den er grundlaget for DKV planen og beskriver de brandtekniske forudsætninger.
• Har I tegninger over bygningen med flugtveje, brandsektionering og installationsplaceringer?
• Har I en oversigt over jeres brandtekniske installationer (varslingsanlæg, nødbelysning, branddøre osv.)?

Hvis I mangler brandstrategirapporten, kan I kontakte den kommune, der har udstedt byggetilladelsen. Den bør ligge i byggesagen.

Trin 2: Kortlæg bygningens brandtekniske foranstaltninger

Gennemgå hele skolen fysisk og registrer alle brandtekniske foranstaltninger:

• Aktive installationer: varslingsanlæg, ABA-anlæg, sprinkleranlæg, ABDL-anlæg, brandventilation, flugtvejsbelysning, panikbelysning, stigrør
• Passive foranstaltninger: brandsektionering (vægge, dæk), brandtætninger af gennemføringer, branddøre og -porte, overfladematerialer i flugtveje
• Slukningsmateriel: håndildslukkere, brandtæpper, slangevinder
• Flugtveje: flugtvejsgange, trapper, døre, skiltning, samlingspladser

For hver foranstaltning noteres placering, type, fabrikat og eventuel serviceleverandør.

Trin 3: Fastlæg kontrol- og vedligeholdelsesprogram

For hver registreret foranstaltning skal I fastlægge:

• Hvad der skal kontrolleres/vedligeholdes
• Hvor ofte (dagligt, ugentligt, månedligt, kvartalsvist, halvårligt, årligt)
• Hvem der er ansvarlig (intern teknisk service eller ekstern leverandør)
• Hvordan kontrollen gennemføres (visuel inspektion, funktionstest, autoriseret eftersyn)

Hyppigheden bør som minimum følge anbefalingerne i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 7 [Bekræftet 26. mar. 2026]. For certificerede installationer (f.eks. ABA-anlæg) vil der typisk være krav om årligt eftersyn af det certificerede firma.

Trin 4: Udarbejd driftsbestemmelser

Beskriv de daglige driftsregler, der skal overholdes for at opretholde brandsikkerheden:

• Flugtveje skal holdes frie og fremkommelige
• Branddøre må ikke blokeres eller sættes i kile
• Inventar i gangarealer skal overholde grænsen for brandbelastning (50 MJ/m²)
• Tekniske rum må ikke bruges til opbevaring
• Brandfarlige stoffer skal opbevares i egnede skabe/rum (relevant for fysik-, kemi- og sløjdlokaler)

Trin 5: Involver en certificeret brandrådgiver

Ifølge BR18 skal en DKV plan, eller en opdatering af den, udarbejdes af en certificeret brandrådgiver klassificeret til den brandklasse, bygningen kan henføres til. Det betyder i praksis, at I bør engagere en professionel brandrådgiver til at udarbejde eller kvalitetssikre jeres DKV plan.

En certificeret brandrådgiver kan:

• Sikre, at planen lever op til lovkravene
• Identificere brandtekniske foranstaltninger, I måske har overset
• Anbefale passende kontrol- og vedligeholdelsesintervaller
• Hjælpe med at prioritere indsatsen, hvis der er mange udbedringspunkter

Trin 6: Implementer og forankr planen

En DKV plan, der bare ligger i en skuffe, er lige så nyttig som ingen plan. I skal:

• Udpege en driftsansvarlig med navngivne kontaktoplysninger og orientere kommunens beredskab
• Uddanne teknisk personale i planens indhold og deres opgaver
• Opsætte brand- og evakueringsplaner centralt i gangarealer
• Etablere en logbog (fysisk eller digital), hvor kontroller og vedligeholdelse dokumenteres
• Indarbejde kontrolopgaver i det daglige driftsprogram, så de ikke bliver glemt

Vil I digitalisere jeres beredskab og DKV-dokumentation? Med Mit Beredskabs digitale beredskabsplan kan I samle alle jeres beredskabsdokumenter ét sted, tilgængeligt for alle medarbejdere direkte på telefonen.

Trin 7: Planlæg løbende opdatering

En DKV plan er et levende dokument. Den skal opdateres, når:

• Bygningen ombygges eller anvendelsen ændres
• Der installeres nye brandtekniske installationer
• Brandstrategien revideres
• Der identificeres fejl eller mangler ved kontroller
• Der sker ændringer i lovgivningen

Indfør en fast årlig gennemgang af hele DKV planen for at sikre, at den stadig er aktuel og dækkende.

DKV plan og brandsyn: hvad kigger brandmyndigheden efter?

Et brandsyn er en lovpligtig inspektion af brandsikkerheden, som gennemføres af det kommunale redningsberedskab. Brandsynet tager udgangspunkt i brandsynsbekendtgørelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] og bygningsreglementets krav, og for bygninger med en DKV plan er det planen, der danner grundlaget for inspektionen.

Hvilke skoler er brandsynspligtige?

Ifølge Beredskabsstyrelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] er følgende undervisningsafsnit brandsynspligtige:

• Undervisningsafsnit i anvendelseskategori 2 med plads til mere end 150 personer
• Forsamlingslokaler (f.eks. skolens aula) i anvendelseskategori 3 med plads til mere end 150 personer

Det kommunale beredskab fastsætter en individuel frist for det ordinære brandsyn baseret på en konkret vurdering af brandsikkerheden, herunder objektets karakter, tilstand, brandbelastning, indretning, anvendelse, brandtekniske installationer og virksomhedens sikkerhedskultur.

Hvad ser brandmyndigheden efter?

Ved et brandsyn vil inspektøren typisk gennemgå følgende punkter:

DKV plan og dokumentation:

• Er der udarbejdet en DKV plan, og er den ajourført?
• Er der en logbog, der dokumenterer gennemførte kontroller og vedligeholdelse?
• Er den driftsansvarlige navngivet med kontaktoplysninger?
• Foreligger der dokumentation for eftersyn af brandtekniske installationer?

Flugtveje:

• Er flugtvejsgange og -trapper frie og fremkommelige?
• Kan døre i flugtveje åbnes i flugtretningen uden nøgle?
• Overholder inventar i flugtvejsgange grænsen for brandbelastning (50 MJ/m²)?
• Er flugtvejsskilte synlige og oplyste?

Brandtekniske installationer:

• Fungerer varslingsanlæg og ABA-anlæg?
• Fungerer flugtvejs- og panikbelysning?
• Lukker branddøre korrekt?
• Er ABDL-anlæg funktionsdygtigt?
• Er håndildslukkere servicerede og tilgængelige?

Brandsektionering:

• Er brandvægge og branddæk intakte?
• Er gennemføringer (kabler, rør) brandtætnede?
• Er der uautoriserede huller eller åbninger i brandsektionerne?

Driftsforhold:

• Bruges tekniske rum til opbevaring?
• Er brandfarlige stoffer forsvarligt opbevaret?
• Overholdes det maksimale personantal i lokaler?
• Er brand- og evakueringsplaner opsat centralt?

Konsekvenser ved mangler

Hvis brandmyndigheden finder fejl eller mangler, kan konsekvenserne være:

1. Bemærkning: en observation, der bør udbedres, men som ikke kræver opfølgende brandsyn
2. Påbud: et krav om at udbedre en mangel inden for en fastsat frist, med opfølgende brandsyn
3. Forbud: et øjeblikkeligt forbud mod at anvende bygningen eller dele af den, indtil manglen er udbedret og verificeret ved opfølgende brandsyn

Et forbud mod at anvende en skolebygning er naturligvis ekstremt indgribende. Det kan betyde, at undervisningen må flyttes til andre lokaler, hvilket er dyrt og forstyrrende for hele skolens drift. Det er endnu en grund til at have styr på DKV planen løbende.

Sådan forbereder I jer til brandsyn

Hvis I ved, at et brandsyn er på vej, eller bare gerne vil være forberedt, er her en checkliste, I kan gennemgå:

1. Find DKV planen frem: sørg for, at den er opdateret og let tilgængelig. Hvis I bruger en digital løsning, test at I kan logge ind og fremvise dokumentationen.
2. Gennemgå logbogen: er alle planlagte kontroller registreret? Er der huller i dokumentationen, der bør udbedres?
3. Gå en runde i bygningen: tjek flugtveje for opbevaring og blokering, kontroller at branddøre lukker korrekt, og verificer at flugtvejsskilte lyser.
4. Kontroller slukningsmateriel: er håndildslukkere tilgængelige, synlige og inden for serviceperioden? Er brandtæpper til stede og ubeskadede?
5. Tjek tekniske rum: er de frie for opbevaring? Er adgangen let tilgængelig for vedligeholdelse?
6. Verificer kontaktoplysninger: er den driftsansvarliges oplysninger opdateret i DKV planen, og er kommunen orienteret?
7. Gennemgå brand- og evakueringsplaner: er de opsat korrekt og er de aktuelle? Stemmer de overens med bygningens faktiske indretning?
8. Saml servicerapporter: har I dokumentation for årlige eftersyn af varslingsanlæg, nødbelysning, ABA/ABDL-anlæg og øvrige installationer?

Denne forberedelse tager typisk en halv til en hel dag for den tekniske serviceleder, men den kan spare jer for påbud, opfølgende brandsyn og den stress, der følger med.

Brandsynets forløb i praksis

Et typisk brandsyn på en skole forløber sådan:

Før besøget: Kommunens beredskab orienterer skolen om tidspunktet for brandsynet. For skoler med mere end 150 personers kapacitet i undervisningsafsnit fastsættes en individuel frekvens baseret på en risikovurdering, typisk hvert 1-3 år.

Under besøget: Brandsynsinspektøren gennemgår bygningen sammen med den driftsansvarlige eller den tekniske serviceleder. Inspektøren kontrollerer de punkter, der er beskrevet ovenfor, og kan stille spørgsmål til DKV planen, logbogen og de daglige driftsprocedurer. Inspektøren kan også foretage stikprøvemæssige funktionstest af installationer, f.eks. aktivere en brandmelder for at verificere, at varslingsanlægget reagerer korrekt.

Efter besøget: Inspektøren udarbejder en brandsynsrapport, der beskriver eventuelle fejl og mangler. Rapporten kan indeholde bemærkninger, påbud eller forbud. Skolen modtager rapporten skriftligt og har pligt til at udbedre eventuelle påbud inden for den fastsatte frist.

Typiske fejl i skolers DKV planer

Efter at have gennemgået hundredvis af brandtekniske forhold på skoler kan vi pege på en række tilbagevendende fejl og mangler, som vi ser igen og igen. Her er de mest almindelige, og hvordan I undgår dem.

Fejl 1: DKV planen eksisterer, men er aldrig opdateret

Mange skoler har fået udarbejdet en DKV plan i forbindelse med byggetilladelsen, men har aldrig opdateret den siden. I mellemtiden er lokaler blevet ombygget, nye installationer er kommet til, og anvendelsen har ændret sig. Resultatet er en plan, der ikke afspejler virkeligheden, og som derfor er ubrugelig.

Løsning: Indfør en fast årlig gennemgang og opdater planen ved enhver ombygning eller ændring.

Fejl 2: Ingen logbog, ingen dokumentation

Planen beskriver, at branddøre skal kontrolleres kvartalsvist, men der er ingen logbog, der dokumenterer, at det rent faktisk er sket. Ved brandsyn er det ikke nok at sige, at man har kontrolleret. Man skal kunne dokumentere det.

Løsning: Etabler en systematisk logbog (fysisk eller digital), og gør det til en fast rutine at registrere alle kontroller og vedligeholdelsesopgaver.

Fejl 3: Flugtveje bruges som lager

Det er en klassiker på skoler: Gangarealer og trappeopgange bruges til opbevaring af møbler, malerstativer, sportsudstyr, tasker og cykelhjelme. Det blokerer flugtvejene og kan overskride den tilladte brandbelastning på 50 MJ/m².

Løsning: Indfør klare regler for, hvad der må stå i gangarealer, og gennemfør jævnlige “oprydningsrunder”. Marker flugtvejen visuelt, så det er tydeligt, at der ikke må stå ting.

Fejl 4: Branddøre sat i kile

Branddøre skal lukke automatisk for at forhindre brandspredning. Men i skolens hverdag er det fristende at sætte dem i kile for at lette trafikken, især i frikvarterer, hvor hundredvis af elever skal igennem. Problemet er, at en branddør i kile er en branddør, der ikke virker.

Løsning: Installer ABDL-anlæg (automatisk branddørlukningsanlæg), der holder døren åben i daglig drift, men lukker den automatisk ved brandalarm. Det er den lovlige måde at holde branddøre åbne på. Alternativt kan magnetiske dørholderarme tilsluttes varslingsanlægget.

Fejl 5: Manglende eftersyn af installationer

Varslingsanlæg, nødbelysning og brandslukkere kræver regelmæssigt eftersyn, ofte af autoriserede firmaer. Men mange skoler glemmer at forny serviceaftaler eller udskyder eftersyn af budgetmæssige årsager.

Løsning: Opret faste serviceaftaler med autoriserede leverandører og budgetér med de årlige udgifter. Det er markant billigere end et forbud mod at bruge bygningen.

Fejl 6: Generisk plan uden bygningsspecifik tilpasning

Nogle skoler bruger en generisk DKV-skabelon, der ikke er tilpasset den konkrete bygning. Planen omtaler installationer, skolen ikke har, og mangler installationer, skolen faktisk har. Det gør planen ubrugelig og kan give problemer ved brandsyn.

Løsning: Sørg for, at DKV planen er udarbejdet specifikt til jeres bygning(er) af en certificeret brandrådgiver, og at den nøjagtigt afspejler de installationer og konstruktioner, I faktisk har.

Fejl 7: Tekniske rum bruges til opbevaring

Teknikrum med el-tavler, ventilationsanlæg og lignende må ikke bruges til opbevaring af inventar, gods og lignende genstande. Men i mange skoler ender teknikrummene som lagerrum, fordi pladsen er trang. Det er en brandrisiko og et hyppigt bemærkningspunkt ved brandsyn.

Løsning: Ryd tekniske rum og marker dem tydeligt med “Teknisk rum: ingen opbevaring”. Sørg for, at personalet forstår, hvorfor det er vigtigt.

Fejl 8: Manglende orientering af kommunen

BR18 § 148 kræver, at kommunen orienteres om, hvem der er driftsansvarlig for bygningens brandforhold. Men mange skoler glemmer denne orientering, eller glemmer at opdatere den, når den driftsansvarlige skifter. Det betyder, at kommunens beredskab ikke ved, hvem de skal kontakte, og det kan give bemærkninger ved brandsyn.

Løsning: Sørg for at orientere kommunens beredskab skriftligt, når I udpeger eller ændrer den driftsansvarlige. Gem dokumentation for orienteringen.

Fejl 9: Brand- og evakueringsplaner er forældede eller mangler

Det er et krav, at brand- og evakueringsplaner opsættes centralt i gangarealer for undervisningsafsnit med plads til mere end 150 personer. Alligevel ser man ofte, at planerne enten mangler helt, er forældede (viser en indretning, der ikke længere stemmer), eller er placeret steder, hvor ingen ser dem.

Løsning: Sørg for, at planerne er opdaterede og opsættes på synlige steder ved indgange og i gangarealer. Gennemgå dem, når bygningen ændres. For inspiration til jævnlig opdatering og øvelse, se vores guide til brandøvelse på skoler.

Fejl 10: Ingen sammenhæng mellem DKV plan og daglig praksis

Den måske mest grundlæggende fejl er, at DKV planen lever sit eget liv adskilt fra den daglige drift. Planen er udarbejdet af en brandrådgiver, afleveret i en pæn mappe, og så er den aldrig blevet åbnet igen. Den tekniske service kender ikke planens indhold, ledelsen ved ikke, hvad der forventes, og kontrolopgaverne indgår ikke i nogens arbejdsbeskrivelse.

Løsning: Gør DKV planen til en integreret del af den daglige drift. Uddel konkrete opgaver, sæt dem i kalenderen, og følg op på dem. Overvej at bruge en digital løsning med automatiske påmindelser, så opgaverne ikke drukner i hverdagens travlhed.

Digital DKV plan vs. papirbaseret

Traditionelt har DKV planer været papirbaserede dokumenter i en mappe, ofte suppleret med håndskrevne logbøger. Men i takt med at kravene til dokumentation er steget, er digitale DKV-løsninger blevet et stadig mere populært alternativ.

Fordele ved en digital DKV plan

En digital DKV plan tilbyder en række fordele, som er særligt relevante for skoler:

• Altid tilgængelig: DKV planen kan tilgås fra smartphone, tablet eller computer af alle relevante medarbejdere, uanset hvor de befinder sig på skolen
• Automatiske påmindelser: systemet sender notifikationer, når kontroller eller vedligeholdelsesopgaver skal udføres, så intet bliver glemt
• Digital logbog: kontroller registreres med dato, udfører og resultat, og dokumentationen gemmes automatisk og kan ikke gå tabt
• QR-koder: fysiske installationer kan mærkes med QR-koder, der linker direkte til den relevante kontrolopgave i systemet
• Revisionsspor: alle ændringer i planen logges, så det altid er muligt at se, hvem der har ændret hvad og hvornår
• Opdatering i realtid: når lovgivningen ændres, kan planen opdateres centralt og distribueres til alle brugere med det samme
• Deling med brandmyndighed: ved brandsyn kan I hurtigt fremvise al dokumentation digitalt, uden at skulle lede i mapper og skuffer

Ulemper ved en papirbaseret DKV plan

Papirbaserede DKV planer har flere svagheder:

• Sårbar over for tab og skade: mappen kan blive væk, blive beskadiget af vand eller brand (ironisk nok) eller simpelthen blive glemt i et skab
• Svær at holde opdateret: ændringer kræver, at alle fysiske kopier opdateres, hvilket sjældent sker i praksis
• Ingen påmindelser: det er op til den enkelte at huske, hvornår næste kontrol skal gennemføres
• Begrænset tilgængelighed: kun den person, der har mappen, kan se planen
• Tidskrævende logbog: håndskrevne logbøger er besværlige at vedligeholde og svære at aflæse

Hvornår giver digital DKV plan mening?

For de fleste skoler vil en digital løsning være den mest praktiske tilgang, især fordi:

• Skoler har mange forskellige bygningsafsnit med mange installationer
• Der er mange medarbejdere, der skal involveres (teknisk service, ledelse, brandansvarlig)
• Dokumentationskravene er omfattende
• Brandmyndigheden forventer tilgængelig og overskuelig dokumentation

En digital platform som Mit Beredskabs digitale beredskabsplan kan integrere jeres DKV-dokumentation med den øvrige beredskabsplan, så I har ét samlet overblik over jeres brandsikkerhed og beredskab, tilgængeligt for alle relevante medarbejdere direkte på telefonen via en alarmeringsapp.

FAQ om DKV plan for skoler

Er en DKV plan lovpligtig for alle skoler?

For skoler, der har fået byggetilladelse efter 1. januar 2018 (under BR18), er en DKV plan et ufravigeligt lovkrav jf. § 143. For ældre skoler er kravet mere nuanceret: Selve dokumentet “DKV plan” er ikke formelt påkrævet, men drift, kontrol og vedligeholdelse af brandforholdene er det, jf. BR18, §§ 137-142 og bygningsreglementets vejledning. I praksis anbefales det, at alle skoler udarbejder en DKV plan, fordi det er den mest strukturerede måde at dokumentere og varetage brandssikkerheden på. Og er jeres skole brandsynspligtig (undervisningsafsnit med plads til mere end 150 personer), vil brandmyndigheden under alle omstændigheder forvente at se dokumentation for, at I varetager drift, kontrol og vedligeholdelse systematisk.

Hvem må udarbejde en DKV plan?

Ifølge BR18 skal en DKV plan (eller en opdatering af den) udarbejdes af en certificeret brandrådgiver klassificeret til den brandklasse, bygningen kan henføres til. Det betyder i praksis, at I ikke kan udarbejde planen helt selv, men I kan forberede meget af grundlaget (bygningsbeskrivelser, oversigt over installationer, eksisterende dokumentation) og dermed reducere rådgiverens tidsforbrug og jeres omkostninger. Den certificerede brandrådgiver sikrer, at planen lever op til alle lovkrav og er fagligt korrekt.

Hvor ofte skal DKV planen opdateres?

BR18 angiver ikke en fast opdateringsfrekvens, men planen skal ajourføres, når der sker ændringer i bygningen, installationerne eller anvendelsen. I praksis anbefales det at gennemgå planen mindst én gang om året og derudover ved enhver ombygning, ændring af anvendelse eller installation af nyt brandteknisk udstyr. Husk at dokumentere opdateringerne, enten med et versionsnummer og dato i planen eller i jeres digitale system.

Hvad koster det at få lavet en DKV plan?

Prisen afhænger af bygningens størrelse, kompleksitet og antal brandtekniske installationer. For en gennemsnitlig folkeskole kan I typisk forvente at betale mellem 15.000 og 50.000 kr. for udarbejdelse af en DKV plan af en certificeret brandrådgiver. Hertil kommer de løbende omkostninger til eftersyn og vedligeholdelse af installationerne, som typisk udgør 5.000-20.000 kr. årligt afhængigt af antallet af installationer og serviceaftaler. Det kan virke som en stor udgift, men sammenlignet med konsekvenserne af et forbud mod at bruge bygningen, eller i værste fald en brand, er det en fornuftig investering.

Hvad sker der, hvis vi ikke har en DKV plan?

Hvis jeres skole er brandsynspligtig, og I ikke kan fremvise tilfredsstillende dokumentation for drift, kontrol og vedligeholdelse, kan brandmyndigheden udstede et påbud med frist til at bringe forholdene i orden. I alvorlige tilfælde, f.eks. hvis der er umiddelbar fare for personsikkerheden, kan der udstedes et forbud mod at anvende bygningen, indtil forholdene er udbedret og verificeret. Derudover påtager ejeren sig et personligt ansvar: Hvis der sker en brand, og det kan dokumenteres, at den skyldtes manglende vedligeholdelse af brandtekniske foranstaltninger, kan det have både erstatningsretlige og i yderste konsekvens strafferetlige implikationer.

Læs også

Vil I styrke jeres skoles brandsikkerhed og beredskab yderligere? Så læs videre her:

• Beredskabsplan for skoler: Lovkrav og guide
• Evakueringsplan for skoler: Sådan laver I en
• Brandøvelse på skoler: Praktisk guide
• Foredrag om beredskab: Book et oplæg for jeres personale
• Digital beredskabsplan: Samlet overblik på telefonen
• Alarmeringsapp: Varsling og kommunikation i realtid
• Myndighedsmappe til brandsyn: Hvad skal den indeholde?

Klar til at få styr på jeres DKV plan og beredskab?

Med Mit Beredskabs digitale beredskabsplan samler I alle beredskabsdokumenter ét sted, tilgængeligt for hele personalet. Vores alarmeringsapp sikrer hurtig varsling ved brand og andre akutte hændelser. Og med automatiske påmindelser om kontroller og vedligeholdelse holder I jeres DKV-dokumentation opdateret uden besvær.

Book en gratis demo og se, hvordan I kan digitalisere jeres skoleberedskab på under en time.