Beredskabsplan for gymnasier: Krav og forskelle

Indholdsfortegnelse

• Hvorfor gymnasier har særlige beredskabskrav
• Lovgrundlag for beredskab på gymnasier
• Forskelle mellem gymnasium og folkeskole i beredskab
• Hvad skal en beredskabsplan for et gymnasium indeholde?
• Særlige risici på gymnasier
• PLOV-beredskab på gymnasier
• Øvelser og træning af personale og elever
• Digital beredskabsplan til gymnasier
• FAQ om beredskabsplan for gymnasier
• Læs også

Et dansk gymnasium er en markant anderledes institution end en folkeskole, ikke bare fagligt, men også i forhold til beredskab og sikkerhed. Gymnasier rummer kemilaboratorier med brandfarlige stoffer, store forsamlingsrum med hundredvis af mennesker, værksteder med specialudstyr og campusser, der kan strække sig over flere bygninger. Eleverne er ældre, typisk 16-19 år, og bevæger sig mere frit rundt på institutionen. Bygningerne er ofte større og mere komplekse end en gennemsnitlig folkeskole.

Alt dette betyder, at en beredskabsplan for et gymnasium ikke bare kan være en kopi af den plan, man bruger i grundskolen. Der er særlige krav, særlige risici og særlige muligheder, som gymnasieledelsen skal tage højde for. Alligevel viser erfaringen, at mange gymnasier ikke har en tilstrækkeligt opdateret og handlingsorienteret beredskabsplan, og det kan have alvorlige konsekvenser.

I denne artikel gennemgår vi det fulde lovgrundlag for beredskab på gymnasier, de vigtigste forskelle fra folkeskoler, hvad beredskabsplanen skal indeholde, og hvordan I som gymnasium kan styrke jeres beredskab i praksis. Vi dækker alt fra kemilaboratoriesikkerhed og BR18-krav til PLOV-handlingsplaner og digitale beredskabsløsninger.

Uanset om I er et stx-gymnasium, hhx, htx eller hf-udbyder, vil I i denne guide finde det lovgrundlag, de procedurer og de konkrete værktøjer, der skal til for at bygge (eller forbedre) jeres beredskabsplan. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i den seneste STUK-vejledning fra juni 2025, gældende lovgivning og praktisk erfaring fra danske gymnasier.

Hvorfor gymnasier har særlige beredskabskrav

Det er ikke tilfældigt, at beredskabskravene til gymnasier adskiller sig fra dem, der gælder for folkeskoler. Flere faktorer gør, at beredskabsplan gymnasium-kravene er mere komplekse og stiller højere krav til ledelse, planlægning og øvelser.

Større og mere komplekse bygninger

Et typisk dansk gymnasium har flere etager, flere fløje og ofte flere selvstændige bygninger på samme campus. Mange gymnasier har desuden auditorier, kantiner og idrætshaller, der kan rumme flere hundrede personer samtidig. Det stiller krav til flugtvejsplanlægning, alarmeringssystemer og koordinering af evakuering på tværs af bygningsafsnit.

Ifølge Bygningsreglementet BR18 [Bekræftet 26. mar. 2026] skal bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 (hvor personerne kender flugtvejene, f.eks. undervisningslokaler) med plads til mere end 150 personer opfylde skærpede brandkrav, herunder krav om varslingsanlæg og flugtvejs-/panikbelysning. Mange gymnasier overskrider denne grænse, især i auditorier, kantiner og eksamensrum.

Kemilaboratorier og speciallokaler

Et af de mest markante forskelle mellem gymnasier og folkeskoler er tilstedeværelsen af fuldt udstyrede kemilaboratorier. Gymnasieelever arbejder med brandfarlige væsker, ætsende stoffer, oxiderende kemikalier og i nogle tilfælde giftige materialer. Det skaber en brandrisiko og en kemikalierisiko, som folkeskoler normalt ikke har i samme omfang.

Derudover har mange gymnasier, særligt htx-gymnasier, værksteder med maskiner, 3D-printere og elektronikudstyr, som udgør yderligere risici for brand og personskade.

Ældre elever med større selvstændighed

Gymnasieelever er typisk 16-19 år og bevæger sig langt mere frit på campus end folkeskoleelever. De har frikvarterer, hvor de opholder sig på forskellige steder, og de skifter lokale mellem hver lektion. Det betyder, at det er vanskeligere at holde styr på, hvor alle befinder sig på et givet tidspunkt, noget der er afgørende for en effektiv evakuering og optælling.

Til gengæld har ældre elever en større evne til selv at handle i en nødsituation. De kan forstå komplekse instruktioner, hjælpe med evakuering og tage ansvar for deres egen sikkerhed. Det giver muligheder, som en beredskabsplan for gymnasier kan og bør udnytte.

Større personalegruppe og flere funktioner

Et gymnasium har typisk flere ansatte end en folkeskole, og medarbejderne har mere varierede roller. Ud over lærere er der laboranter, kantinepersonale, teknisk personale, studievejledere, bibliotekarer og administrativt personale. Alle disse grupper skal integreres i beredskabsplanen, og de har forskellige roller afhængigt af, hvor de befinder sig, og hvilke kompetencer de har.

Laboranter har f.eks. specifik viden om kemikalier og bør have en central rolle i håndtering af kemikaliehændelser. Kantinepersonalet har daglig erfaring med køkkenbrande og brandslukningsudstyr. Teknisk personale kender bygningens ventilationssystem, brandalarmer og el-tavler. En god beredskabsplan udnytter disse kompetencer aktivt og tildeler roller baseret på faglige forudsætninger, ikke kun fysisk placering.

Eksamensperioder og særlige arrangementer

Gymnasier har intensive eksamensperioder, hvor bygningen bruges anderledes end normalt. I eksamensperioden kan der sidde flere hundrede elever i store sale, der normalt bruges som kantiner eller auditorier. Der kan være eksterne censorer og vagter, der ikke kender bygningen. Beredskabsplanen skal have særlige procedurer for eksamensperioden, herunder:

• Instruktion af censorer og vagter ved ankomst
• Ekstra opmærksomhed på flugtveje i omdannede lokaler
• Tilpasset optællingsprocedure for eksamenslokaler
• Aftaler om, hvordan eksamen genoptages efter en evakuering

Derudover afholder mange gymnasier skolefester, galla, musical og andre arrangementer, hvor der kan være alkohol (for elever over 18), sceneopbygninger, lyd- og lysudstyr og eksterne gæster. Disse arrangementer kræver en supplerende risikovurdering og evt. særskilte brandvagter.

Lovgrundlag for beredskab på gymnasier

Der er ikke én enkelt lov, der siger, at gymnasier skal have en beredskabsplan. Men en række love, bekendtgørelser og vejledninger stiller tilsammen krav, der gør det til en reelt bindende forpligtelse. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste lovkilder, der specifikt eller indirekte regulerer beredskab på gymnasier.

Arbejdsmiljøloven: §15 og §15a

Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] gælder for alle arbejdspladser i Danmark, herunder gymnasier. Lovens §15 kræver, at arbejdsgiveren, dvs. gymnasiets ledelse, skal sørge for, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse.

For gymnasier er dette særligt relevant, fordi:

• Arbejdets art omfatter undervisning med farlige kemikalier, maskiner og elektrisk udstyr
• Virksomhedens størrelse er typisk 500-1.500 personer (elever + personale) dagligt
• Der kan være særlig fare knyttet til kemilaboratorier, værksteder og store forsamlinger

§15a kræver derudover en arbejdspladsvurdering (APV), som skal identificere risici i arbejdsmiljøet. Beredskabsplanen bør være direkte afledt af denne risikovurdering. For gymnasier skal APV’en specifikt adressere de kemiske risici i laboratorier, jf. Arbejdstilsynets vejledning om elevers praktiske øvelser på gymnasiale uddannelser [Bekræftet 26. mar. 2026].

Bygningsreglementet BR18: Kapitel 5

Bygningsreglementet BR18 [Bekræftet 26. mar. 2026] stiller krav til brandsikkerheden i alle bygninger, herunder gymnasier. De vigtigste bestemmelser for gymnasier er:

• §82: Bygninger skal projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske sikker evakuering og redning af personer
• §84-86: Bygningsafsnit klassificeres i anvendelseskategorier og risikoklasser baseret på bl.a. antal personer og personernes kendskab til flugtveje
• Anvendelseskategori 2: Undervisningslokaler, hvor personerne er vågne og kender flugtvejene. Dette er den primære kategori for gymnasier
• Anvendelseskategori 3: Lokaler til forsamlinger (f.eks. auditorier, kantiner ved arrangementer), hvor personerne ikke nødvendigvis kender flugtvejene

For gymnasier med undervisningslokaler eller forsamlingsrum til mere end 150 personer kræver BR18 bl.a.:

• Varslingsanlæg (automatisk eller manuelt)
• Flugtvejs- og panikbelysning
• Flugtveje, der kan håndtere den dimensionerede personbelastning
• Brandteknisk dokumentation udarbejdet af certificeret brandrådgiver

Gymnasier er ofte placeret i risikoklasse 2 eller 3, afhængigt af bygningens størrelse og kompleksitet, hvilket stiller yderligere krav til den brandtekniske dokumentation.

Beredskabsloven og brandsyn

Beredskabsloven [Bekræftet 26. mar. 2026] giver kommunerne mulighed for at stille driftsmæssige brandkrav til bygninger, herunder undervisningsinstitutioner, jf. §35, stk. 3. Det kommunale redningsberedskab kan bestemme, at der skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren i skoler og andre undervisningsbygninger.

Ifølge Beredskabsstyrelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] er undervisningsafsnit til mere end 150 personer i anvendelseskategori 2 omfattet af brandsyn. Det betyder, at det kommunale redningsberedskab kan foretage regelmæssige brandsyn på gymnasiet for at kontrollere, at de driftsmæssige brandkrav overholdes.

Gymnasier med auditorier eller kantiner, der bruges til forsamlinger med mere end 150 personer, kan desuden være omfattet af brandsynskrav som forsamlingslokaler.

Gymnasieloven og institutionsansvaret

Gymnasieloven (lov nr. 1716 af 27/12/2016) [Bekræftet 26. mar. 2026], nu konsolideret som LBK nr. 1428 af 28/09/2020 [Bekræftet 26. mar. 2026], regulerer de gymnasiale uddannelser i Danmark. Loven indeholder ikke specifikke bestemmelser om beredskab, men den fastslår, at institutionens bestyrelse har det overordnede ansvar for institutionens drift og virksomhed.

I praksis betyder det, at bestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at gymnasiet overholder alle gældende love og regler, herunder de beredskabskrav, der følger af arbejdsmiljøloven, BR18 og beredskabsloven. Bestyrelsen skal sikre, at ledelsen har de nødvendige ressourcer til at opretholde et forsvarligt beredskab.

For private gymnasier gælder lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser [Bekræftet 26. mar. 2026], som stiller tilsvarende krav til bestyrelsens ansvar.

Gymnasieloven indeholder desuden bestemmelser om studie- og ordensregler, som fastsættes af institutionen. Disse regler kan med fordel integreres med beredskabsplanen, så der f.eks. er klare regler om adgang til kemilaboratorier uden for undervisningstid, adfærd ved alarmer og konsekvenser ved misbrug af sikkerhedsudstyr.

Undervisningsmiljøloven

Undervisningsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] gælder for alle uddannelsesinstitutioner, herunder gymnasier. Lovens §1 fastslår, at elever har ret til et godt undervisningsmiljø, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Gymnasiet skal udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) af sikkerhedsforholdene.

For gymnasier er undervisningsmiljøloven særligt vigtig, fordi den også dækker det fysiske undervisningsmiljø, herunder sikkerhed i kemilaboratorier, værksteder og idrætsfaciliteter.

STUK-vejledningen (juni 2025)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) [Bekræftet 26. mar. 2026] under Børne- og Undervisningsministeriet har udgivet vejledningen “Sikkerhed og kriseberedskab: råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder”, senest opdateret i juni 2025 [Bekræftet 26. mar. 2026]. Vejledningen gælder eksplicit for alle uddannelsessteder, dvs. også gymnasier (stx, hhx, htx og hf).

Vejledningen anbefaler, at alle uddannelsesinstitutioner har en beredskabsplan, der specifikt adresserer:

• PLOV-hændelser (Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling)
• En udvalgt og afprøvet varslingsprocedure, der kan igangsættes fra flere steder
• At alt personale har øvet/simuleret forskellige tænkelige krisescenarier
• At alarmeringssystemer og procedurer øves mindst én gang årligt

STUK-vejledningen er ikke i sig selv lovgivning, men den udgør den autoritative ramme, som tilsynsmyndighederne forventer, at gymnasier arbejder efter.

Opsummering af lovgrundlaget

Er I usikre på, om jeres gymnasium lever op til lovkravene? Tag vores gratis compliance-test og få et overblik på 2 minutter.

Forskelle mellem gymnasium og folkeskole i beredskab

Selvom mange af de overordnede lovkrav er de samme, er der i praksis væsentlige forskelle i, hvordan beredskabet skal planlægges og udføres på et gymnasium sammenlignet med en folkeskole. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste forskelle.

Elevernes alder og modenhed

Gymnasieelever kan i langt højere grad tage aktiv del i beredskabet. De kan fungere som brandvagter, assistere med optælling, hjælpe med at guide gæster og endda yde grundlæggende førstehjælp, hvis de har modtaget undervisning i det. Beredskabsplanen bør udnytte dette og tildele specifikke roller til udvalgte elever, f.eks. elever i elevrådet eller elever med førstehjælpskursus.

Bygningskompleksitet og størrelse

Folkeskoler er typisk 1-2 etager med en relativt simpel planløsning. Gymnasier har derimod ofte:

• 3-4 etager eller flere
• Flere fløje forbundet med gange
• Separate bygninger på samme campus (f.eks. en idrætshal, en naturvidenskabelig fløj, en administrativ bygning)
• Auditorier med plads til 200-500 personer
• Kantiner der fungerer som forsamlingslokaler
• Kældre med teknikrum og opbevaring

Denne kompleksitet stiller markant højere krav til flugtvejsplanlægning, zoneinddeling og koordinering af evakuering. Hvor en folkeskole ofte kan klare sig med én samlet evakueringsrute og én samlingsplads, har et gymnasium typisk brug for flere evakueringsruter, flere samlingspladser og zone-baseret evakuering.

Læs mere: Evakueringsplan for skoler: Krav, indhold og praktisk tjekliste

Kemikalier og specialudstyr

Den mest markante forskel i risikoprofilen er tilstedeværelsen af kemikalier og specialudstyr:

• Folkeskoler: Begrænset brug af kemikalier, typisk i naturfagslokaler med enkle forsøg
• Gymnasier (stx, htx): Fuldt udstyrede kemilaboratorier med brandfarlige væsker (ethanol, acetone), ætsende stoffer (saltsyre, natriumhydroxid), oxiderende stoffer og potentielt giftige materialer

Denne forskel har direkte konsekvenser for beredskabsplanen:

• Gymnasiet skal have en kemikalierisikovurdering som del af APV’en
• Der skal foreligge en opdateret kemikalieliste med tilhørende sikkerhedsdatablade (SDS)
• Beredskabsplanen skal indeholde specifikke procedurer for kemikalieudslip og kemikaliebrand
• Personalet i laboratoriet skal have særlig brandslukningsuddannelse (visse kemikaliebrande må f.eks. ikke slukkes med vand)

Institutionel organisering

Gymnasier er typisk selvejende institutioner, der selv er ansvarlige for at finansiere og organisere deres beredskab. Det betyder, at gymnasiets bestyrelse har et direkte ansvar for at sikre, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til beredskab, og at rektor har ansvaret for den daglige implementering.

Bevægelsesmønstre og optælling

I en folkeskole har eleverne typisk ét fast klasselokale, og læreren har altid overblik over, hvem der er til stede. På et gymnasium er situationen anderledes:

• Elever skifter lokale mellem hver lektion
• I frikvarterer og mellemtimer opholder eleverne sig spredt over hele campus
• Nogle elever har frimoduler, hvor de kan opholde sig i studiesal, bibliotek, kantine eller helt andre steder
• Der kan være gæster (forældre, tidligere elever, samarbejdspartnere) på campus

Det gør optælling ved evakuering markant sværere. En beredskabsplan gymnasium skal derfor indeholde klare procedurer for optælling, der tager højde for disse bevægelsesmønstre, f.eks. ved at bruge digitale registreringssystemer eller zone-baseret optælling frem for klassevis optælling.

Uddannelsesretninger og risikoprofiler

De fire gymnasiale uddannelsesretninger har forskellige risikoprofiler, som beredskabsplanen skal afspejle:

• Stx (almennelig studentereksamen): Kemilaboratorier (kemi, biologi), fysiklokaler med lasere og elektrisk udstyr, idrætsfaciliteter
• Htx (højere teknisk eksamen): Alt ovenstående plus værksteder med maskiner, elektroniklaboratorier, 3D-printere, CNC-maskiner og i nogle tilfælde bioteknologiske laboratorier med GMO-klasse 1-arbejde
• Hhx (højere handelseksamen): Primært kontor- og undervisningslokaler. Lavere risikoprofil, men stadig krav til evakuering, PLOV og førstehjælp
• Hf (højere forberedelseseksamen): Lignende risikoprofil som stx, afhængigt af naturfagsudbud

Et htx-gymnasium har typisk den mest komplekse risikoprofil og kan have brug for flere scenarie-specifikke handlingsplaner end et hhx-gymnasium. Beredskabsplanen skal tilpasses den konkrete uddannelsesretning og de specifikke faciliteter, gymnasiet råder over.

Samarbejde med kommunalt redningsberedskab

Hvor folkeskoler automatisk er en del af den kommunale beredskabsplanlægning (fordi de er kommunale institutioner), er gymnasier selvejende og skal selv etablere samarbejdsrelationer med det kommunale redningsberedskab. Det anbefales kraftigt, at gymnasiet:

• Inviterer det lokale redningsberedskab til en rundvisning på campus, så de kender bygningerne
• Deler plantegninger, kemikalielister og nøgleoplysninger med redningsberedskabet
• Deltager i kommunale beredskabsøvelser, hvis muligt
• Har en fast kontaktperson hos det lokale redningsberedskab

Hvad skal en beredskabsplan for et gymnasium indeholde?

En beredskabsplan for et gymnasium skal være handlingsorienteret, tilgængelig og tilpasset gymnasiets specifikke forhold. Her gennemgår vi de elementer, som planen bør indeholde, med særlig fokus på de områder, hvor gymnasier adskiller sig fra andre uddannelsesinstitutioner.

1. Formål, gyldighedsområde og revision

Beskriv planens formål, hvilke bygninger og områder den dækker, og hvem der er ansvarlig for planen. Angiv desuden:

• Revisionsdato: hvornår planen sidst er opdateret
• Næste planlagte revision
• Godkendelse: planen bør være godkendt af rektor og gerne forelagt bestyrelsen

2. Beredskabsorganisation og ansvarsfordeling

Definer tydeligt, hvem der udgør gymnasiets beredskabsorganisation:

• Beredskabsleder (typisk rektor): Har det overordnede ansvar og træffer beslutninger i en krise
• Stedfortræder (vicerektor/uddannelsesleder): Overtager ved rektors fravær
• Sikkerhedskoordinator: Vedligeholder planen, koordinerer øvelser, er kontaktperson til myndigheder
• Etage-/fløjansvarlige: Har ansvar for evakuering af deres zone
• Laboratorieansvarlige: Har særligt ansvar for kemilaboratorier og værksteder
• Førstehjælpere: Udpegede medarbejdere med førstehjælpsuddannelse
• Kommunikationsansvarlig: Håndterer kontakt til presse, forældre og myndigheder
• Teknisk personale: Har kendskab til bygningens tekniske installationer (brand- og ventilationsanlæg)

Angiv kontaktoplysninger og stedfortrædere for hver rolle. Det er kritisk, at planen virker, selv når nøglepersoner er fraværende.

3. Risikovurdering tilpasset gymnasiet

Beredskabsplanen skal bygge på en systematisk risikovurdering, der er specifik for jeres gymnasium. Vurderingen skal som minimum dække:

• Brand: herunder risici i kemilaboratorier, værksteder, køkken, serverrum
• Kemikalieudslip: spild, kontaminering, udsættelse for farlige dampe
• PLOV-hændelse: voldelig trussel mod personer på gymnasiet
• Bombetrussel: telefonisk eller skriftlig trussel
• Alvorlig personskade: ulykke i laboratorium, idræt eller trafikale forhold
• Naturhændelser: storm, oversvømmelse, ekstrem varme
• IT-nedbrud: særligt relevant hvis gymnasiet bruger digitale alarmeringssystemer
• Ekstern hændelse: f.eks. kemikalieudslip fra nærliggende virksomhed, terrortrussel i området

For hvert scenarie vurderes sandsynlighed og konsekvens, og der udpeges forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger.

4. Handlingsplaner for specifikke scenarier

For hvert identificeret risikoscenarie skal der udarbejdes en konkret handlingsplan med trin-for-trin-anvisninger. Handlingsplanerne skal være lette at følge under pres: brug korte sætninger, tjeklister og klare ansvarsfordelinger.

Eksempel på handlingsplan for brand i kemilaboratorium:

1. Alarmer: Aktivér brandalarmen fra nærmeste trykknap
2. Evakuér laboratoriet: Luk for gasforsyning, forlad lokalet, luk (men lås ikke) døren
3. Kontakt 112: Oplys at der er tale om brand i kemilaboratorium, og angiv hvilke stoffer der opbevares
4. Aktivér beredskabsorganisationen: Kontakt beredskabsleder via alarmeringsapp eller telefon
5. Evakuér tilstødende områder: Fløj-/etageansvarlige evakuerer deres zone
6. Optælling: Gennemfør optælling på samlingsplads
7. Informér redningsberedskabet: Overlever kemikalielisten og SDS-oversigten til indsatslederen

5. Evakueringsplan med zone-inddeling

Gymnasiets evakueringsplan skal tage højde for bygningens kompleksitet:

• Flugtvejsplaner opsat synligt i alle lokaler, gange og fællesområder
• Zone-inddeling: Opdel gymnasiet i zoner med hver sin ansvarlige person og samlingsplads
• Primære og sekundære flugtvejesruter for hver zone
• Samlingsplads(er): Angiv mindst én, gerne flere, afhængigt af bygningens udformning
• Optællingsprocedure: Beskriv, hvordan optælling gennemføres, herunder håndtering af elever i frimoduler og gæster
• Procedure for bevægelseshæmmede: Hvordan hjælpes personer med nedsat mobilitet

Det er vigtigt, at evakueringsplanen er afstemt med bygningens brandtekniske dokumentation (fra BR18) og eventuelle driftsmæssige brandkrav fra det kommunale redningsberedskab. Flugtvejsplaner skal opdateres, når der foretages bygningsmæssige ændringer, f.eks. ombygning af lokaler, flytning af skillevægge eller ændret indretning.

For gymnasier med udendørsarealer (f.eks. gårdrum, parkeringspladser, sportsanlæg) skal evakueringsplanen også dække, hvordan personer på disse arealer varsles og samles.

Læs mere: Evakueringsplan for skoler: Krav, indhold og praktisk tjekliste

6. Alarmeringsprocedure

Beskriv, hvordan alarmering igangsættes og hvem der alarmeres:

• Intern alarmering: Hvordan varsles alle på gymnasiet? (brandalarme, alarmeringsapp, højttalere)
• Ekstern alarmering: Hvornår og hvordan kontaktes 112, politiet, det kommunale redningsberedskab?
• Differenteret alarmering: Skelnen mellem brandalarmsignal og PLOV-varslingssignal (de to kræver vidt forskellige handlinger)
• Varslingsproceduren skal kunne igangsættes fra flere steder på gymnasiet, jf. STUK-vejledningen

7. Kommunikationsplan

Beredskabsplanen skal indeholde en klar kommunikationsplan for:

• Intern kommunikation under krisen (mellem beredskabsorganisationens medlemmer)
• Kommunikation til elever (under og efter krisen)
• Kommunikation til forældre, herunder forudbestemte kanaler og skabeloner
• Pressehåndtering: hvem udtaler sig, og hvad er den overordnede linje?
• Myndighedskontakt: kontaktoplysninger til politi, redningsberedskab, STUK
• Efterfølgende kommunikation: til bestyrelsen, samarbejdspartnere og lokalsamfundet

8. Kemikaliesikkerhedsafsnit

Et afsnit, der er unikt for gymnasier (og som folkeskoler sjældent har brug for i samme omfang):

• Komplet kemikalieliste med placering og mængder
• Sikkerhedsdatablade (SDS) for alle kemikalier, tilgængelige fysisk og digitalt
• CLP-mærkning: Alle kemikalier skal være korrekt mærket iht. CLP-forordningen [Bekræftet 26. mar. 2026]
• Opbevaringskrav: Brandfarlige, ætsende og oxiderende stoffer skal opbevares i godkendte sikkerhedsskabe med tilstrækkelig ventilation
• Nødprocedurer ved kemikalieudslip: Hvem gør hvad, og hvilket udstyr skal bruges?
• Stinkskabe: Procedurer for brug og vedligeholdelse af kemiske stinkskabe [Bekræftet 26. mar. 2026]

9. Krisepsykologisk beredskab

Beskriv, hvordan gymnasiet håndterer den psykiske dimension af en krise:

• Akut krisestøtte umiddelbart efter en hændelse (samling, information, tryghed)
• Debriefing for involverede medarbejdere og elever, som bør finde sted samme dag, før nogen forlader stedet
• Henvisning til professionel krisepsykologisk hjælp for dem, der har brug for det
• Opfølgning i dagene og ugerne efter hændelsen, med opmærksomhed på forsinkede reaktioner
• Kontaktoplysninger til PPR, krisepsykolog og relevante støtteorganisationer
• Plan for tilbagevenden til normal hverdag, inkl. eventuel tilpasset undervisning

Krisepsykologisk beredskab er særligt vigtigt på gymnasier, fordi eleverne er i en sårbar aldersgruppe (16-19 år), hvor de gennemgår store personlige forandringer. Samtidig har gymnasieelever typisk et stærkt socialt fællesskab med deres klasse og lærere, som kan være en ressource i krisehåndteringen, men som også kan betyde, at en hændelse rammer bredt og dybt.

10. Vedligeholdelse, revision og ansvar

En beredskabsplan for et gymnasium er aldrig “færdig”. For at planen forbliver relevant og effektiv, skal den vedligeholdes løbende:

• Årlig fuld revision: Gennemgang af hele planen, herunder kontaktlister, procedurer og risikovurdering
• Ved organisatoriske ændringer: Når nøglepersoner skifter stilling, nye bygninger tages i brug, eller der sker ombygninger
• Efter øvelser: Erfaringer fra øvelser skal indarbejdes i planen
• Efter hændelser: Enhver reel aktivering af beredskabet bør føre til en evaluering og eventuel opdatering
• Ved lovændringer: Når lovgivningen ændres (f.eks. opdatering af STUK-vejledningen eller BR18), skal planen tilpasses

Udpeg én person, typisk sikkerhedskoordinatoren, som har det daglige ansvar for, at beredskabsplanen er opdateret. Denne person bør rapportere til rektor mindst én gang årligt om beredskabsplanens status, gennemførte øvelser og eventuelle behov for investeringer eller ændringer. Det anbefales, at bestyrelsen orienteres om beredskabets tilstand mindst én gang om året.

Særlige risici på gymnasier

Et gymnasium har en risikoprofil, der adskiller sig markant fra andre uddannelsesinstitutioner. De vigtigste særlige risici gennemgås nedenfor.

Kemilaboratorier

Kemilaboratorier udgør den største unikke risiko på gymnasier. Ifølge Arbejdstilsynets vejledning om elevers praktiske øvelser på gymnasiale uddannelser [Bekræftet 26. mar. 2026] skal gymnasiet sikre, at:

• Elever kan udføre praktiske øvelser på en fuldt forsvarlig måde
• Elever har opnået færdighed i god laboratoriepraksis, før de arbejder selvstændigt
• Den, der instruerer og fører tilsyn, har den nødvendige viden om arbejdet og de tilknyttede risici
• Elever modtager oplæring og instruktion i at arbejde sikkert og løbende informeres om risici og beskyttelsesforanstaltninger

Brandrisici i kemilaboratorier omfatter bl.a.:

• Antændelse af brandfarlige væsker (ethanol, acetone, hexan)
• Eksotermiske reaktioner, der løber løbsk
• Selvantændelse af visse materialer ved forkert opbevaring
• Eksplosionsfare ved blanding af inkompatible stoffer

Beredskabsplanen skal indeholde specifikke slukningsmidler for kemilaboratoriet, f.eks. branddækkener, CO2-slukkere og sandspande. Vand må ikke bruges til at slukke brande i visse kemikalier (f.eks. alkalimetaller eller oliebrande).

Værksteder og tekniske lokaler (htx)

Htx-gymnasier og tekniske gymnasier har ofte værksteder med:

• CNC-maskiner og drejebænke
• 3D-printere (der arbejder ved høje temperaturer)
• Loddeudstyr og elektronikkomponenter
• Laserskærere

Disse lokaler kræver særskilte brandslukningsmidler, klare instruktioner for nødsituationer og adgangsrestriktioner, så elever kun bruger udstyret under tilsyn.

Store forsamlinger

Gymnasier afholder regelmæssigt arrangementer med mange mennesker samlet:

• Morgensamlinger i auditoriet (200-500 personer)
• Eksamener i store sale
• Skolefester og forårskoncerter
• Åbent hus med eksterne gæster
• Idrætsarrangementer i hallen

Ved sådanne arrangementer stiger personbelastningen markant, og der kan være gæster, der ikke kender flugtvejene. Beredskabsplanen skal indeholde supplerende procedurer for arrangementer med høj personbelastning, herunder:

• Ekstra brandvagter og evakueringsassistenter
• Kontrol af flugtveje før arrangementet
• Oplyste flugtvejeviser og tydelig skiltning
• Maksimalt personantal for hvert lokale, iht. BR18

IT- og serverrum

Gymnasier er i stigende grad afhængige af digital infrastruktur. Serverrum rummer store mængder elektronik og kan udgøre en brandrisiko. Beredskabsplanen skal dække:

• Branddetektering i serverrum (røgalarmer, eventuelt aspirerende anlæg)
• Slukning: Vandbaserede systemer er uegnede. Overvej gasbaseret slukningsanlæg
• Nedlukning af strøm: Procedure for sikker strømaflastning
• Backup-procedurer for at sikre kritiske data

Idrætsfaciliteter

Gymnasiets idrætshal og udendørs idrætsfaciliteter rummer risici for personskade og kan have lange afstande til nærmeste hjertestarter eller førstehjælpsudstyr. Beredskabsplanen bør sikre:

• Hjertestarter tilgængelig inden for kort afstand
• Førstehjælpskasse i idrætshallen
• Klare procedurer for at tilkalde hjælp fra idrætsområder, der kan ligge langt fra resten af campus
• Mobiltelefon eller anden kommunikationsenhed tilgængelig for idrætslærere

Kantiner og køkkener

Gymnasiets kantine kan udgøre en brandrisiko pga. friturer, komfurer, gasinstallationer og elektriske apparater. Samtidig fungerer kantinen ofte som forsamlingslokale med høj personbelastning i frokostpausen. Beredskabsplanen skal dække:

• Brandslukningsmidler i køkkenet (brandtæppe, CO2-slukker, fedtbrandslukker)
• Procedure for gaslukning ved brand
• Evakuering af kantinen under spidsbelastning
• Regelmæssig kontrol af elinstallationer og udsugning

Ekstern trafik og tilkørselsforhold

Mange gymnasier ligger i bymæssige omgivelser med tæt trafik og begrænset plads. Det kan påvirke beredskabet på flere måder:

• Tilkørselsforhold for redningskøretøjer: Er der fri adgang til alle bygninger? Er der parkerede biler, cykelstativer eller andet, der blokerer?
• Samlingspladsens placering: Er samlingspladsen tilstrækkeligt langt fra bygningen og fra trafikerede veje?
• Cykel- og knallerttrafik: Mange gymnasieelever cykler, og cykelparkeringer tæt på bygningen kan blokere flugtveje eller tilkørselsveje
• Koordinering med nærliggende institutioner: Hvis gymnasiet deler campus med andre institutioner (f.eks. VUC eller sprogskole), skal beredskabsplanerne koordineres

Psykisk arbejdsmiljø og trusler

Gymnasier oplever i stigende grad situationer med trusler, enten direkte eller via sociale medier. Det kan dreje sig om:

• Bombetrussler (telefoniske, skriftlige eller via sociale medier)
• Trusler mod specifikke personer (lærere, elever)
• Selvmordsrisiko blandt elever
• Trusler fra eksterne personer

Beredskabsplanen skal indeholde procedurer for trusselsvurdering og samarbejde med politiet. Den bør desuden beskrive, hvornår og hvordan skolens psykiske kriseberedskab aktiveres, herunder PPR-samarbejde og adgang til krisepsykolog.

PLOV-beredskab på gymnasier

PLOV står for Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling. Det dækker scenarier som skoleskyderier, knivangreb og andre voldelige angreb på uddannelsesinstitutioner. STUK-vejledningen fra juni 2025 anbefaler, at alle gymnasier har en PLOV-beredskabsplan, og det er i praksis en forventning fra myndighederne.

Læs mere: Hvad er PLOV handling? Alt du skal vide

Handlingsprincippet: Flygt, Gem dig, Alarmér

PLOV-beredskabet bygger på princippet “Flygt, Gem dig, Alarmér”:

1. Flygt: Hvis det er muligt, forlad bygningen og kom så langt væk, at man hverken kan ses eller høres
2. Gem dig: Hvis flugt ikke er mulig, barrikadér dig i et lokale: lås døren, skub møbler foran, sluk lys, vær stille
3. Alarmér: Når det er sikkert, ring 112. Stol ikke på, at andre gør det. Ring selv

Særlige PLOV-overvejelser for gymnasier

Gymnasier har særlige udfordringer i forhold til PLOV-beredskab:

• Dørenes låsefunktion: Mange gymnasielokaler har døre, der kun kan låses med nøgle udefra. Overvej om dørene skal kunne låses indefra. Det er en afvejning mellem daglig funktionalitet og PLOV-sikkerhed
• Mange indgange: Gymnasier har typisk flere indgange til campus, hvilket gør det sværere at kontrollere adgangen
• Store glaspartier: Moderne gymnasier har ofte store vinduespartier, der giver dårlig dækning ved en PLOV-hændelse
• Spredte elever: I frikvarterer og frimoduler er eleverne spredt over hele campus, og det er svært at varsle alle uden et elektronisk alarmeringssystem
• Ældre elever: Gymnasieelever kan forstå og følge komplekse PLOV-instruktioner, men de kan også have en tendens til at filmes eller streame på sociale medier frem for at handle hensigtsmæssigt

Forebyggende tiltag

PLOV-beredskab handler ikke kun om reaktion, men også om forebyggelse. Gymnasiet bør have:

• Procedurer for at opfange bekymrende adfærd hos elever: samarbejde mellem studievejledere, lærere og ledelse
• Samarbejde med SSP (Skole-Socialforvaltning-Politi) eller tilsvarende tværfagligt forum
• Opmærksomhed på digitale signaler: trusler på sociale medier, bekymrende indlæg
• Lav tærskel for at reagere: alle medarbejdere skal vide, hvem de kontakter, hvis de er bekymrede
• Adgangskontrol: Overvej om alle indgange skal være aflåste i skoletiden, så adgang kun sker via hovedindgang eller med nøglekort

Forebyggelse er den vigtigste del af PLOV-beredskabet. Langt de fleste alvorlige hændelser på uddannelsesinstitutioner har haft forudgående advarselstegn, som ikke blev opfanget eller reageret på i tide.

Varsling ved PLOV

STUK-vejledningen understreger, at gymnasiet skal have en udvalgt og afprøvet varslingsprocedure, der kan igangsættes fra flere steder. Varslingssignalet for en PLOV-hændelse skal være tydeligt forskelligt fra brandalarm-signalet, fordi handlingerne er modsat rettede:

• Brand: Evakuér bygningen (gå ud)
• PLOV: Barrikadér dig (bliv inde, lås)

En digital alarmeringsapp giver mulighed for at sende differentierede varsler med situationsspecifikke handlingsanvisninger direkte til alle medarbejderes og elevers telefoner.

Læs mere: Alarmeringsapp til skoler og institutioner

Vidste du, at en alarmeringsapp kan varsle hele gymnasiet på under 10 sekunder? Læs mere om Mit Beredskabs alarmeringsapp og se, hvordan den understøtter både brand- og PLOV-varsling.

Øvelser og træning af personale og elever

En beredskabsplan er kun så god som den seneste øvelse. Uden regelmæssig træning bliver selv den bedste plan til et ubrugeligt dokument, der samler støv i en skuffe.

Lovkrav til øvelser

STUK-vejledningen (juni 2025) anbefaler, at alarmeringssystemer og procedurer øves mindst én gang årligt. Derudover stiller arbejdsmiljøloven krav om, at medarbejderne er instrueret i førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering, og i praksis forudsætter dette regelmæssige øvelser.

For gymnasier med undervisningsafsnit eller forsamlingslokaler til mere end 150 personer, der er omfattet af driftsmæssige brandkrav, kan det kommunale redningsberedskab stille krav om årlige brand- og evakueringsøvelser.

Læs mere: Brandøvelse på skoler: Hvor tit, hvad kræver loven, og hvordan gør I det rigtigt?

Typer af øvelser

Et gymnasium bør gennemføre flere typer øvelser:

• Evakueringsøvelse (brandøvelse): Den klassiske øvelse, hvor hele gymnasiet evakueres. Bør gennemføres mindst 1 gang årligt, gerne 2 gange, herunder én uanmeldt øvelse
• PLOV-øvelse: Øvelse i “Flygt, Gem dig, Alarmér”-proceduren. Bør gennemføres mindst 1 gang årligt for alt personale
• Kemikalieøvelse: Specifik øvelse i håndtering af kemikalieudslip i laboratoriet. Bør gennemføres 1 gang årligt for laboratorieansvarlige og naturfagslærere
• Bordøvelse (table-top exercise): Beredskabsorganisationen gennemgår et scenarie “på papiret” uden fysisk gennemførelse. Nyttigt til at teste beslutningsprocesser og kommunikation
• Førstehjælpsøvelse: Opfriskning af førstehjælpskompetencer for udpegede medarbejdere
• Alarmerings-test: Test af det tekniske alarmeringssystem: virker alarmen, modtager alle beskeden?

Øvelsesplan for gymnasier

En anbefalet årlig øvelsesplan for et gymnasium kan se således ud:

Inddragelse af elever

Gymnasieelever bør aktivt inddrages i beredskabsøvelserne, ikke bare som passive deltagere, men som medansvarlige aktører. Overvej:

• Eleverberedskabshold: Udvalgte elever, der får særlig træning i evakuering og førstehjælp
• Elevrepræsentanter i beredskabsorganisationen
• Introduktion af nye 1.g-elever til beredskabsplanen ved skolestart
• Tema-dage om sikkerhed og beredskab som del af undervisningen

Evaluering af øvelser

Enhver øvelse skal evalueres systematisk:

• Blev alle varslet? Hvor lang tid tog det?
• Var flugtvejene frie? Var der forhindringer?
• Fungerede optællingen? Var der elever, der ikke kunne redegøres for?
• Fungerede kommunikationen? Kunne beredskabsorganisationen kommunikere internt?
• Hvad skal forbedres? Konkrete handlingspunkter med ansvarlig og deadline

Dokumentation af øvelser og evalueringer er vigtig for compliance, og det er en typisk ting, som Arbejdstilsynet eller det kommunale redningsberedskab kan bede om at se ved tilsyn.

Typiske fejl ved beredskabsøvelser på gymnasier

Baseret på erfaringer fra danske gymnasier er der en række typiske fejl, som bør undgås:

• Kun anmeldte øvelser: Når eleverne og personalet ved, at der kommer en øvelse, tager de det mindre seriøst. Mindst én årlig øvelse bør være uanmeldt for at teste den reelle parathed
• Manglende evaluering: Øvelsen gennemføres, men der evalueres ikke systematisk bagefter. Uden evaluering er øvelsens læringseffekt minimal
• Glemmer frimoduler: Elever i frimoduler (studiesal, kantine, bibliotek) indgår ikke i øvelsen, fordi der ikke er en ansvarlig person i disse områder
• Ingen PLOV-øvelse: Mange gymnasier gennemfører brandøvelser, men undlader at øve PLOV-procedurer. PLOV kræver en fundamentalt anderledes reaktion end brand og skal øves separat
• Flugtveje blokeret: Døre er låst, cykler blokerer udgange, eller møbler er placeret foran nødudgange. Dette opdages først under øvelsen
• Manglende involvering af teknisk personale og kantine: Øvelsen fokuserer kun på lærere og elever, men kantinepersonalet, rengøringspersonalet og teknisk personale deltager ikke
• Ingen opfølgning: Forbedringsforslag fra evalueringen implementeres aldrig. Næste øvelse afslører de samme problemer

Samarbejde med det kommunale redningsberedskab om øvelser

Det kommunale redningsberedskab kan i mange kommuner bistå med planlægning og gennemførelse af beredskabsøvelser. Gymnasiet kan invitere brandmandskab til at observere en evakueringsøvelse og give professionel feedback. Det giver desuden redningsberedskabet mulighed for at lære gymnasiets bygninger at kende, noget der kan være afgørende i en reel nødsituation.

Nogle kommuner tilbyder også tværinstitutionelle øvelser, hvor flere uddannelsesinstitutioner i området øver sammen. Det kan være særligt værdifuldt for gymnasier, der deler campus med andre institutioner.

Vil I have hjælp til at planlægge og gennemføre beredskabsøvelser? Book et foredrag om beredskab og få praktisk vejledning tilpasset jeres gymnasium.

Digital beredskabsplan til gymnasier

En papirbaseret beredskabsplan har en række grundlæggende svagheder, som er særligt problematiske for gymnasier med deres kompleksitet og størrelse:

• Svær at finde i en akut situation: den ligger typisk i et ringbind på rektors kontor
• Hurtigt forældet: kontaktlister, plantegninger og procedurer ændrer sig løbende
• Ingen garanti for, at alle har den nyeste version
• Ingen integreret varsling: planen og alarmeringssystemet er adskilt
• Ingen automatisk dokumentation af øvelser og hændelser

En digital beredskabsplan løser disse udfordringer og giver gymnasiet en række fordele:

Altid tilgængelig

En digital beredskabsplan ligger på medarbejdernes og ledelsens telefoner og kan tilgås med det samme, uanset hvor man befinder sig på campus. Det er afgørende på et gymnasium, hvor personalet bevæger sig mellem mange forskellige bygninger og lokaler i løbet af en dag.

Automatisk opdatering

Når planen ændres (f.eks. fordi en nøgleperson skifter stilling, eller et nyt kemikalie tages i brug), har alle den nyeste version med det samme. Ingen risiko for, at nogen handler ud fra en forældet plan.

Integreret alarmering

Den digitale beredskabsplan og alarmeringssystemet er koblet sammen, så den rette handlingsanvisning vises automatisk ved alarm. Ved en brandalarm vises evakueringsproceduren; ved en PLOV-alarm vises barrikaderingsproceduren. Det eliminerer forvirring i en stresset situation.

Differentieret varsling

En digital løsning giver mulighed for at sende differentierede varsler til forskellige grupper, f.eks. én besked til beredskabsorganisationen med ledelsesanvisninger og en anden til resten af personalet med handlingsanvisninger. Det er særligt værdifuldt på et gymnasium med mange ansatte i forskellige roller.

Compliance-dokumentation

Digitale løsninger kan give et automatisk overblik over, om gymnasiet lever op til de relevante lovkrav, f.eks. om øvelser er gennemført, om kemikalielisten er opdateret, og om alle medarbejdere har læst den seneste version af planen.

Integration med eksisterende systemer

En god digital beredskabsplatform kan integreres med gymnasiets eksisterende systemer (f.eks. booking-systemer, skema-systemer og adgangskontrol) for at give et bedre overblik over, hvem der befinder sig hvor på et givent tidspunkt.

Eksempler på digitale funktioner til gymnasier

En god digital beredskabsplatform til gymnasier bør som minimum understøtte:

• Differentieret varsling: Mulighed for at sende forskellige alarmer (brand, PLOV, kemikalieudslip) med tilhørende handlingsanvisninger
• Push-notifikationer: Alarmbesked direkte til alle medarbejderes og evt. elevers telefoner
• Rollebaseret visning: Beredskabslederen ser ledelsesanvisninger, laboratorieansvarlige ser kemikalieprocedurer, øvrige medarbejdere ser generelle handlingsanvisninger
• Plantegninger og flugtveje: Digitale kort over bygningen med markerede flugtveje og samlingspladser
• Kemikalieliste: Opdateret oversigt over kemikalier med link til sikkerhedsdatablade
• Øvelseslog: Automatisk dokumentation af gennemførte øvelser med evalueringer
• Compliance-tjek: Automatisk påmindelse om, hvornår øvelser, revisioner og opdateringer er forfaldne
• Kontaktliste: Altid opdateret liste over beredskabsorganisationens medlemmer med telefonnumre

Implementering af digital beredskabsplan

Overgangen fra papirbaseret til digital beredskabsplan kræver en struktureret implementeringsproces:

1. Kortlæg den nuværende plan: Gennemgå den eksisterende beredskabsplan og identificer mangler
2. Vælg platform: Vælg en digital løsning, der opfylder jeres behov og integrerer med eksisterende systemer
3. Opret indhold: Overfør og opdater beredskabsplanens indhold til den digitale platform
4. Uddannelse: Sørg for, at alle medarbejdere (og evt. elever) kender den nye platform og ved, hvordan de tilgår den
5. Test: Gennemfør en fuld systemtest, herunder test af varsling, push-notifikationer og handlingsanvisninger
6. Øvelse: Gennemfør en beredskabsøvelse med den nye digitale platform for at sikre, at alt fungerer i praksis
7. Evaluering og justering: Tilpas platformen baseret på erfaringer fra test og øvelser

Det er vigtigt at understrege, at en digital beredskabsplan ikke erstatter den organisatoriske og menneskelige del af beredskabet. Teknologien er et værktøj, der understøtter mennesker, ikke omvendt. De bedste resultater opnås, når den digitale platform kombineres med regelmæssige øvelser, klare ansvarsfordelinger og en kultur, hvor beredskab er en naturlig del af hverdagen.

Læs mere: Digital beredskabsplan: Hvad er det, og hvorfor har I brug for det?

FAQ om beredskabsplan for gymnasier

Er det lovpligtigt for gymnasier at have en beredskabsplan?

Ja, i praksis er det lovpligtigt. Der er ikke én enkelt paragraf, der siger det direkte, men arbejdsmiljølovens §15 kræver, at arbejdsgiveren træffer nødvendige foranstaltninger til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering. Kombineret med BR18, undervisningsmiljøloven og STUK-vejledningen er der en samlet forpligtelse for alle gymnasier til at have en skriftlig beredskabsplan. Gymnasiets bestyrelse har det overordnede ansvar for at sikre, at lovkravene overholdes.

Hvad er den vigtigste forskel mellem en beredskabsplan for et gymnasium og en folkeskole?

De vigtigste forskelle er kemilaboratorier med farlige stoffer, større og mere komplekse bygninger, ældre elever med andre bevægelsesmønstre, og at gymnasiet er en selvejende institution med eget ansvar for beredskabet. En beredskabsplan for et gymnasium skal desuden dække speciallokaler (værksteder, serverlokaler) og håndtere stor personbelastning ved arrangementer i auditorier og kantiner.

Hvor ofte skal et gymnasium gennemføre beredskabsøvelser?

STUK-vejledningen anbefaler, at alarmeringssystemer og procedurer øves mindst én gang årligt. I praksis anbefaler vi, at gymnasier gennemfører mindst to evakueringsøvelser (en anmeldt og en uanmeldt), én PLOV-øvelse, og én kemikalieøvelse for laboratoriepersonalet årligt. Derudover bør beredskabsorganisationen gennemføre bordøvelser for at teste beslutningsprocesser.

Skal gymnasieelever også øves i PLOV-beredskab?

STUK-vejledningen fokuserer primært på personalet, men det anbefales, at eleverne som minimum kender princippet “Flygt, Gem dig, Alarmér” og ved, hvad varslingssignalerne betyder. Gymnasieelever er 16-19 år og kan forstå og handle på komplekse instruktioner. Mange gymnasier vælger at introducere PLOV-beredskabet ved skolestart for nye 1.g-elever og genopfriske det årligt.

Hvem fører tilsyn med gymnasiets beredskab?

Flere myndigheder kan føre tilsyn: Arbejdstilsynet kontrollerer overholdelse af arbejdsmiljøloven (herunder APV og beredskab), det kommunale redningsberedskab gennemfører brandsyn i bygninger med driftsmæssige brandkrav, og STUK fører generelt tilsyn med de gymnasiale uddannelser. Gymnasiet bør sikre, at beredskabsplanen og dokumentation af øvelser er tilgængelig ved tilsyn.

Læs også

• Beredskabsplan for skoler: Hvad kræver loven, og hvordan kommer I i gang?
• Hvad er PLOV handling? Alt du skal vide om PLOV-varsling på skoler
• Evakueringsplan for skoler: Krav, indhold og praktisk tjekliste
• Brandøvelse på skoler: Hvor tit, hvad kræver loven, og hvordan gør I det rigtigt?
• Digital beredskabsplan: Hvad er det, og hvorfor har I brug for det?
• Alarmeringsapp til skoler og institutioner

Klar til at styrke beredskabet på jeres gymnasium? Mit Beredskab samler digital beredskabsplan, alarmeringsapp og compliance-dokumentation i ét system, bygget på 29 lovkilder og tilpasset gymnasiers særlige behov. Book en gratis demo og se, hvordan det virker i praksis.