Brandøvelse på skoler: Lovkrav, hyppighed og guide

Hver anden dag er der brand på en dansk skole. Ifølge BFA (Branchearbejdsmiljøfællesskabet) [Bekræftet 26. mar. 2026] registrerer brandvæsenet over 200 udrykninger til skoler hvert år, fra reelle bygningsbrande til fejlalarmer. Alene i 2014 var der 69 bygningsbrande på skoler, hvoraf 16 var påsat.

Tallene understreger, at en brandøvelse på skolen ikke er en formalitet, men en investering i sikkerheden for elever, lærere og øvrigt personale. Men hvad kræver loven egentlig? Hvor tit skal I afholde brandøvelse? Og hvordan sikrer I, at øvelsen faktisk gør en forskel?

I denne guide gennemgår vi lovgrundlaget, de praktiske trin og de mest almindelige fejl, så jeres skole kan løfte brandøvelsen fra en pligtøvelse til en reel sikkerhedsforanstaltning.

Indholdsfortegnelse

1. Lovkrav til brandøvelse på skoler
2. Hvor tit skal en skole afholde brandøvelse?
3. Planlægning af brandøvelse på skolen
4. Gennemførelse af brandøvelse: trin for trin
5. Evaluering efter brandøvelsen
6. De mest almindelige fejl ved brandøvelse på skoler
7. Digitale værktøjer til brandøvelse og evakuering
8. Særlige hensyn: Elever med handicap og store skoler
9. FAQ: Ofte stillede spørgsmål om brandøvelse på skoler
10. Læs også

Lovkrav til brandøvelse på skoler

Lovgrundlaget for brandøvelse på skoler i Danmark hviler på flere lovgivninger, der tilsammen stiller krav til både forebyggelse, planlægning og øvelse. De to vigtigste regelsæt er Bygningsreglementet (BR18) og Arbejdsmiljøloven.

BR18: Bygningsreglementet 2018

Bygningsreglementet 2018 (BR18) [Bekræftet 26. mar. 2026] indeholder i kapitel 5 en række bestemmelser om brandsikkerhed. De driftsmæssige krav findes i §§ 137–158, som omhandler drift, kontrol og vedligeholdelse af brandsikkerheden i bygninger.

§ 140 fastslår, at en bygnings brandmæssige foranstaltninger (herunder materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer) skal kontrolleres og vedligeholdes, så de bidrager til brandsikkerheden i hele bygningens levetid.

§ 143 kræver, at der udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) for bygningens brandsikkerhedsmæssige forhold. Planen skal foreligge inden ibrugtagning.

§ 148 er særligt relevant for skoler, da den kræver:

• At der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks
• At personalet instrueres i sikkerhedsreglerne, brand- og evakueringsinstruksen samt i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer

BR18-vejledningen til kapitel 7 (drift, kontrol og vedligehold) fremhæver desuden, at instruktion i evakueringsforhold og afholdelse af øvelser kan forkorte evakueringsprocessen og træne personers adfærd i en hensigtsmæssig retning.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] supplerer BR18 med krav rettet mod arbejdsgiveren, i skolens tilfælde typisk skolelederen eller kommunen.

§ 38 fastslår det overordnede princip: Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Loven kræver konkret, at arbejdsgiveren skal:

• Træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende brandbekæmpelse og evakuering
• Udpege og oplære de personer, der skal varetage iværksættelsen af foranstaltninger og planer
• Sikre forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer, herunder et tilstrækkeligt antal flugtveje og udgange
• Underrette de ansatte om indholdet af beredskabs- og evakueringsplaner

Hvor der er særlig risiko for brand, eksplosion eller lignende, skal arbejdsgiveren udarbejde egentlige beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. Skoler med naturvidenskabelige faglokaler, værksteder eller storkøkkener falder typisk ind under denne bestemmelse.

Beredskabsloven og brandsyn

Beredskabsloven § 36 [Bekræftet 26. mar. 2026] giver kommunerne hjemmel til at foretage brandsyn af bygninger, hvor mange mennesker samles. For skoler gælder det specifikt undervisningsafsnit til flere end 150 personer. Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer er ligeledes omfattet.

Ved brandsyn vurderer det kommunale redningsberedskab blandt andet, om skolen har en opdateret brand- og evakueringsinstruks, og om personalet er tilstrækkeligt instrueret. Brandsynet kan resultere i påbud om at gennemføre brandøvelser.

Vigtigt: Siden 1. januar 2022 er de tidligere driftsmæssige forskrifter (bekendtgørelse nr. 212 af 2008) erstattet af bestemmelserne i Bygningsreglementet. Det betyder, at alle krav nu samles i BR18.

Hvor tit skal en skole afholde brandøvelse?

Det er et af de mest stillede spørgsmål, og svaret kræver en nuancering: Der er ingen præcis paragraf, der siger “X gange om året” for alle skoler. Men anbefalingerne er tydelige.

Anbefalinger fra beredskabet

Hovedstadens Beredskab [Bekræftet 26. mar. 2026] og andre kommunale beredskaber anbefaler, at skoler og institutioner afholder mindst én evakueringsøvelse om året, og altid efter større ombygninger eller organisatoriske ændringer.

Beredskabsstyrelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] understreger, at brandøvelsen bør ske i samarbejde med det lokale redningsberedskab, som kan tilpasse øvelsen til skolens konkrete forhold.

Hvad anbefaler vi?

For de fleste skoler anbefaler vi følgende frekvens for brandøvelse:

Brandøvelse på skolen bør planlægges, så den rammer så mange elever og ansatte som muligt. En øvelse i starten af skoleåret er ideel, fordi nye elever og medarbejdere dermed introduceres til procedurerne fra dag ét.

Brandøvelse lovkrav: opsummering

Selvom der ikke findes et entydigt lovkrav om, præcis hvor tit en skole skal afholde brandøvelse, skaber sammenhængen mellem BR18 § 148 (instrukskrav), Arbejdsmiljølovens krav om beredskabsplaner og kommunernes brandsyn en de facto-forpligtelse. En skole, der aldrig afholder brandøvelse, vil have svært ved at dokumentere, at personalet er tilstrækkeligt instrueret, og det er et lovkrav.

Vil I vide, om jeres skole lever op til lovkravene? Tag vores gratis compliance-test og få et øjeblikkeligt overblik over, hvor I står.

Planlægning af brandøvelse på skolen

En vellykket brandøvelse på skolen kræver grundig planlægning. Her er de centrale elementer, I skal have på plads inden øvelsesdagen.

1. Opdater brand- og evakueringsinstruksen

Før I planlægger selve brandøvelsen, skal I sikre, at jeres brand- og evakueringsinstruks er opdateret. Instruksen skal som minimum indeholde:

• Alarmeringsprocedure: hvordan alarmeres, hvem alarmerer, og hvem kontaktes
• Evakueringsruter: primære og sekundære flugtveje fra alle lokaler
• Samlingsplads: placering og procedure for optælling
• Ansvarsfordeling: hvem gør hvad (brandansvarlig, etageleder, samlingspladsansvarlig)
• Slukningsmateriel: placering af brandslukker, brandtæppe og eventuel brandslange

Har I ikke allerede en evakueringsplan? Læs vores guide: Evakueringsplan for skoler: sådan opbygger I den.

2. Definer øvelsens mål

En brandøvelse uden klare mål giver sjældent brugbar læring. Overvej, hvad I vil teste:

• Alarmtiden: hvor hurtigt går alarmen fra opdagelse til alle er alarmeret?
• Evakueringstiden: hvor lang tid tager det at evakuere hele bygningen?
• Optællingstiden: hvor hurtigt kan I bekræfte, at alle er evakueret?
• Kommunikation: fungerer kommunikationskæden mellem ledelse, personale og elever?
• Særlige scenarier: fx blokeret trappeopgang, manglende lærer i et klasselokale

3. Fastlæg dato og involver nøglepersoner

Planlæg brandøvelsen i samråd med:

• Skolelederen: godkender øvelsen og dato
• Brandansvarlig/sikkerhedskoordinator: koordinerer planlægning og evaluering
• Det lokale redningsberedskab: kan deltage som observatører og rådgivere
• SFO/fritidsordning: sikrer at også eftermiddagshold er forberedt

For at teste beredskabet mest realistisk kan I overveje at afholde en brandøvelse uden varsel. Men det kræver, at skolen allerede har erfaring med annoncerede øvelser.

4. Forbered observatører og dokumentation

Udpeg 2–4 observatører, der ikke deltager i selve evakueringen, men i stedet dokumenterer:

• Tidspunkter (alarm, evakuering startet, bygning tømt, optælling færdig)
• Flaskehalse og problemområder
• Elevers og ansattes adfærd
• Tekniske problemer (alarmer, døre, nødbelysning)

Observatørerne bør have en tjekliste og et ur med sekundvisning. Dokumentationen er afgørende for den efterfølgende evaluering.

Gennemførelse af brandøvelse: trin for trin

Her er en trin-for-trin-guide til at gennemføre en brandøvelse på skolen. Guiden kan tilpasses til jeres konkrete forhold.

Trin 1: Briefing (10 minutter)

Saml de involverede nøglepersoner 10 minutter før øvelsen:

• Gennemgå scenariet (fx “brand i fysiklokalet på 2. sal”)
• Bekræft observatørernes positioner
• Aftal stop-signal i tilfælde af en reel nødsituation under øvelsen
• Bekræft at det lokale redningsberedskab er informeret (så de ikke rykker ud)

Trin 2: Alarm (0 minutter)

Aktivér brandalarmen. Hvis skolen ikke har et automatisk alarmsystem, aktiveres alarmen manuelt, præcis som i en reel situation. Registrer tidspunktet.

Trin 3: Evakuering (0–5 minutter)

• Lærerne instruerer elever om at forlade lokalet roligt og hurtigt
• Følg de markerede flugtveje, og brug ikke elevatorer
• Dørene lukkes, men låses ikke
• Læreren er den sidste, der forlader lokalet, og medbringer klassens elevliste
• Bevæg jer til den udpegede samlingsplads

Trin 4: Optælling på samlingsplads (5–10 minutter)

• Hver klasses lærer tæller elever og melder status til den samlingspladsansvarlige
• Den samlingspladsansvarlige samler alle meldinger og rapporterer til skolelederen
• Manglende personer registreres øjeblikkeligt. I en reel situation informeres brandvæsenet

Trin 5: Afslutning og tilbagevenden

Skolelederen eller den brandansvarlige giver signal om, at øvelsen er afsluttet, og alle kan vende tilbage til bygningen.

Tidsramme for en god brandøvelse

En veltilrettelagt brandøvelse på en skole bør ideelt overholde følgende tidsrammer:

Hvis evakueringstiden overstiger 5 minutter for en typisk folkeskole, bør I analysere årsagerne og justere jeres evakueringsplan.

Evaluering efter brandøvelsen

En brandøvelse er kun halvt gennemført, hvis I ikke evaluerer den bagefter. Evalueringen er det, der omdanner øvelsen til reel forbedring af brandsikkerheden.

Evalueringsmøde samme dag

Afhold et kort evalueringsmøde med nøglepersoner inden for et par timer efter øvelsen. Gennemgå:

• Tidsmålinger: sammenlign med jeres målsætninger
• Observatørernes noter: hvad gik godt, og hvad gik dårligt?
• Feedback fra lærere: var instruksen tydelig? Var der forvirring?
• Feedback fra elever: forstod de, hvad de skulle gøre?

Dokumentation og rapportering

BR18 § 143 kræver dokumentation af brandsikkerhedsmæssige forhold, og den skal opbevares i mindst 5 år. Jeres evalueringsrapport bør indeholde:

1. Dato, tidspunkt og scenarie
2. Antal deltagere (elever, ansatte, gæster)
3. Tidsmålinger for alarm, evakuering og optælling
4. Identificerede problemer og mangler
5. Handlingsplan med ansvarlige og deadlines
6. Underskrift fra skoleleder og brandansvarlig

Læs vores uddybende guide: Evaluering af brandøvelse: sådan gør I.

Opfølgning og forbedring

De vigtigste handlinger efter evalueringen er typisk:

• Opdatering af evakueringsplaner: justér ruter, hvis der blev identificeret flaskehalse
• Gentræning af personale: fokusér på de områder, hvor der var usikkerhed
• Teknisk vedligeholdelse: reparér defekte alarmer, nødbelysning eller døre
• Planlægning af næste øvelse: sæt en dato, så I ikke glemmer det

Vil I se, hvordan Mit Beredskabs alarmeringsapp understøtter hele processen fra alarm til evaluering? Se alle funktioner i vores funktionsbeskrivelse.

De mest almindelige fejl ved brandøvelse på skoler

Efter at have rådgivet adskillige skoler om brandøvelser har vi identificeret en række gennemgående fejl. Her er de mest almindelige, og hvordan I undgår dem.

Fejl 1: Brandøvelsen aftales for nøje på forhånd

Når alle ved præcis, hvornår alarmen lyder, og hvad scenariet er, bliver brandøvelsen en koreograferet forestilling. Den tester hverken reaktionstid eller evnen til at tænke selvstændigt. Varier mellem annoncerede og uanmeldte brandøvelser for at teste det reelle beredskab.

Fejl 2: Kun lærerne inddrages

En brandøvelse på skolen bør inddrage alle, ikke kun lærerne. Pedeller, kantinepersonale, rengøring, SFO-medarbejdere og vikarer skal også kende evakueringsruten og deres rolle. Husk også at informere eventuelle håndværkere eller besøgende, der befinder sig på skolen under øvelsen.

Fejl 3: Ingen reel optælling

Mange skoler evakuerer hurtigt, men forsømmer den afgørende optælling. Hvis I ikke kan bekræfte, at alle er ude, er evakueringen i princippet ikke afsluttet. Øv optællingen som en integreret del af brandøvelsen, ikke som en eftertanke.

Fejl 4: Evaluering springes over

Uden evaluering gentager I de samme fejl næste gang. Afsæt minimum 15 minutter til en struktureret gennemgang med observatørerne, og dokumentér resultaterne skriftligt.

Fejl 5: Flugtveje er blokerede

Det er overraskende hyppigt, at flugtveje er blokeret af møbler, opmagasinerede materialer eller låste døre under brandøvelsen. En brandøvelse afslører disse problemer, men kun hvis I registrerer dem og handler på dem bagefter.

Fejl 6: Elever med særlige behov glemmes

Elever med fysiske handicap, hørenedsættelse eller kognitive udfordringer har brug for tilpassede evakueringsprocedurer. Disse skal planlægges på forhånd og øves specifikt, ikke først tænkes ind, når alarmen lyder.

Fejl 7: Ingen opfølgning

En brandøvelse, der ikke fører til forbedringer, er spild af tid. Sørg for, at evalueringen munder ud i en konkret handlingsplan med ansvarlige og deadlines.

Digitale værktøjer til brandøvelse og evakuering

Traditionelt har brandøvelser på skoler været baseret på papirplaner og fysiske alarmer. Men digitale værktøjer kan styrke hele processen, fra alarmering til evaluering.

Udfordringen med papirbaserede løsninger

Ifølge vores erfaringer bruger over 85 % af danske skoler stadig papir-PDF’er eller ingen formaliseret plan overhovedet. Det skaber flere problemer:

• Papirplaner er ofte forældede: de opdateres sjældent efter ombygninger eller personaleskift
• Fysiske alarmer er begrænsede: de når kun dem, der kan høre dem
• Optælling er langsom: manuelle lister kræver tid, som I ikke har i en nødsituation
• Ingen historik: det er svært at dokumentere øvelser og forbedringer over tid

Hvordan digitale alarmeringsværktøjer hjælper

En digital alarmeringsapp som Mit Beredskab kan understøtte brandøvelsen på flere niveauer:

Alarmering: Push-notifikationer sendes til alle medarbejderes telefoner på under 10 sekunder. Det supplerer den fysiske brandalarm og sikrer, at også personale i støjfyldte områder eller udendørs alarmeres.

Tre alarmtyper: Mit Beredskab skelner mellem brandalarm (rød), førstehjælpsalarm (grøn) og PLOV-alarm (blå). Ved en brandøvelse aktiveres den røde alarm, der automatisk viser evakueringsruter og samlingsplads.

Kvittering og optælling: Medarbejdere kvitterer for alarmen i appen, så ledelsen i realtid kan se, hvem der har modtaget og kvitteret. Det erstatter den tidskrævende manuelle optælling.

Dokumentation: Appen logger automatisk tidspunkter, kvitteringer og handlinger, en værdifuld datakilde til evalueringen af brandøvelsen.

Compliance-moduler: Mit Beredskab integrerer de 29 lovkilder, der regulerer beredskab på danske skoler, og hjælper jer med at dokumentere overholdelse.

Vil I se, hvordan det fungerer i praksis? Book en gratis demo og oplev, hvordan Mit Beredskab kan løfte jeres næste brandøvelse.

Særlige hensyn: Elever med handicap og store skoler

En brandøvelse på skolen skal tage højde for alle, ikke kun det gennemsnitlige scenarie. To områder kræver særlig opmærksomhed.

Elever og ansatte med bevægelseshandicap

For elever i kørestol eller med andre fysiske begrænsninger gælder:

• Udpeg faste hjælpere: mindst to medarbejdere pr. person med bevægelseshandicap, der kender evakueringsruten og -proceduren
• Identificér sikre venteområder: hvis bygningen har trapperum, der ikke kan bruges med kørestol, skal der udpeges brandsikre venteområder (ofte kaldet “areas of refuge”), hvor personen kan opholde sig, indtil brandvæsenet ankommer
• Evakueringsstole: overvej investering i evakueringsstole til bygninger med flere etager uden elevator
• Øv proceduren specifikt: lad ikke evakuering af bevægelseshæmmede være noget, I håndterer “på dagen”. Det skal øves hver gang

Læs mere: Evakuering af bevægelseshæmmede: en praktisk guide.

Elever med sensoriske handicap

Elever med hørenedsættelse kan ikke nødvendigvis høre en traditionel brandalarm. Løsninger inkluderer:

• Visuelle alarmer: blitzlys i klasselokaler og gangarealer
• Push-notifikationer: en digital alarmeringsapp som Mit Beredskab sender direkte til telefonen med vibration
• Faste buddies: udpeg en klassekammerat, der sørger for, at eleven med hørenedsættelse alarmeres

For elever med synshandicap gælder det, at evakueringsruten skal øves ekstra grundigt, så de kender vejen ved muskelhukommelse.

Store skoler med flere bygninger

Skoler med flere bygninger, afdelinger eller etager står over for særlige udfordringer:

• Koordinering mellem bygninger: hvem alarmerer hvem? Er samlingspladserne adskilte?
• Evakueringstid varierer: en bygning med 3 etager tager længere at evakuere end en etplansbygning
• Mange samtidige personer: flaskehalse ved udgange er mere sandsynlige
• Kommunikation: fysiske alarmer kan være svære at høre på tværs af bygninger

For store skoler anbefaler vi:

1. Udarbejd bygningsspecifikke evakueringsplaner, ikke én plan for hele skolen
2. Gennemfør brandøvelsen bygning for bygning de første gange, før I tester hele skolen
3. Brug digital alarmering til at sikre, at alle bygninger alarmeres samtidigt
4. Udpeg bygningsansvarlige, der koordinerer evakueringen lokalt

Har I brug for en samlet beredskabsplan, der dækker alle bygninger? Læs vores guide: Beredskabsplan for skoler.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om brandøvelse på skoler

Er brandøvelse lovpligtig for skoler?

Der er ingen enkelt paragraf, der siger “skoler skal afholde brandøvelse X gange om året”. Men BR18 § 148 kræver, at personalet instrueres i brand- og evakueringsinstruksen, og Arbejdsmiljøloven kræver beredskabsplaner og instruktion i evakuering. I praksis er det umuligt at opfylde disse krav uden at afholde brandøvelser. Desuden kan det kommunale redningsberedskab ved brandsyn stille krav om, at der afholdes øvelser.

Hvor lang tid tager en brandøvelse?

Selve evakueringen bør tage under 5 minutter for en typisk skole. Med briefing, gennemførelse og evaluering bør I afsætte 30–45 minutter i alt. Det er en lille investering sammenlignet med konsekvenserne af en uøvet evakuering.

Skal eleverne informeres på forhånd?

Det afhænger af øvelsens formål. For den første brandøvelse i skoleåret er det hensigtsmæssigt at informere eleverne, så de lærer procedurerne. Senere øvelser kan med fordel være uanmeldte for at teste det reelle beredskab. For yngre elever (indskoling) anbefales det altid at forberede dem for at undgå unødig angst.

Hvad gør vi, hvis der opstår en reel nødsituation under brandøvelsen?

Aftal et klart stop-signal, der adskiller sig fra øvelsens alarm. Informér det lokale redningsberedskab om tidspunktet for øvelsen, så de er forberedt. Hvis en reel situation opstår, overgår I til den faktiske brand- og evakueringsinstruks.

Skal brandøvelsen dokumenteres?

Ja. BR18 kræver dokumentation af brandmæssige driftsforhold, og den skal opbevares i mindst 5 år. Dokumentér dato, deltagere, tidsmålinger, observationer og handlingsplan. Dokumentationen er også jeres bevis over for myndighederne ved brandsyn, at I opfylder lovkravene om instruktion og øvelse.

Læs også

• Brandøvelse uden varsel: fordele, risici og praktisk guide
• Evaluering af brandøvelse: den vigtigste fase
• Evakueringsplan for skoler: sådan opbygger I den
• Samlingsplads ved evakuering: placering, regler og tjekliste
• Beredskabsplan for skoler: hvad kræver loven?
• Evakuering af bevægelseshæmmede
• Varslingssystem på skoler: Overblik og muligheder

Denne artikel er skrevet af Anders Udengaard, beredskabsrådgiver og medstifter af Mit Beredskab. Vi tilbyder en alarmeringsapp med push-varsling, en digital beredskabsplan med øvelsesplanlægger og beredskabsforedrag for skoler. Book en demo eller kontakt os.