Evakuering af bevægelseshæmmede elever: Pligt og løsninger

Når brandalarmen lyder på en skole, skal alle kunne komme sikkert ud, også elever med nedsat mobilitet. Alligevel viser erfaringen, at mange danske skoler og uddannelsesinstitutioner ikke har en konkret plan for evakuering af bevægelseshæmmede elever. Konsekvensen kan være fatal: en kørestolsbruger på 1. sal, der ikke kan benytte trappen. En elev med krykker, der ikke kan følge med tempoet. En person med synshandicap, der mister orienteringen i røgfyldte gange.

Denne guide giver jer overblik over jeres juridiske forpligtelser, konkrete løsninger og praktiske skridt til at sikre, at evakuering af bevægelseshæmmede elever er en integreret del af jeres beredskab.

Indholdsfortegnelse

1. Hvorfor evakuering af bevægelseshæmmede kræver særlig opmærksomhed
2. Lovkrav: BR18 og tilgængelighed ved evakuering
3. FN’s handicapkonvention og dansk lovgivning
4. Typer af funktionsnedsættelser og evakueringsudfordringer
5. Personal Emergency Evacuation Plan (PEEP)
6. Evakueringsstol og tekniske hjælpemidler
7. Makkerordning: Buddy-system til evakuering af bevægelseshæmmede
8. Kommunikation under evakuering af bevægelseshæmmede
9. Krav til træning og instruktion
10. Inkluderende brandøvelser
11. Ofte stillede spørgsmål
12. Næste skridt for jeres skole

Hvorfor evakuering af bevægelseshæmmede kræver særlig opmærksomhed

I Danmark inkluderer folkeskoleloven og tilhørende lovgivning, at elever med funktionsnedsættelser så vidt muligt skal undervises i den almene skole. Det betyder, at stort set alle skoler og uddannelsesinstitutioner på et tidspunkt vil have elever, medarbejdere eller besøgende, der har nedsat mobilitet, midlertidigt eller permanent.

Standardevakueringsplaner bygger typisk på antagelsen om, at alle personer selvstændigt kan bevæge sig ned ad trapper og ud af bygningen. Men den antagelse holder ikke, når man tager højde for:

• Kørestolsbrugere, der ikke kan benytte trapper
• Elever med midlertidige skader (brækket ben, forstuvning)
• Personer med kroniske smertetilstande, der bevæger sig langsomt
• Syns- eller hørehandicappede, der har svært ved at opfatte alarmer eller orientere sig
• Elever med kognitive funktionsnedsættelser, der kan reagere med angst eller forvirring

Bygningsreglementet (BR18) tager udgangspunkt i, at personer, som ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, kræver assistance fra personale eller andre ansvarlige. Det er skolens ansvar at sikre, at denne assistance er planlagt, øvet og dokumenteret.

Lovkrav: BR18 og tilgængelighed ved evakuering

Bygningsreglementet 2018 (BR18)

Bygningsreglementet 2018 (BR18) [Bekræftet 26. mar. 2026] er det centrale regelsæt for byggeri i Danmark og indeholder specifikke krav til både tilgængelighed og brandsikkerhed. Når det gælder evakuering af bevægelseshæmmede, er flere bestemmelser relevante:

Kapitel 2 om adgangsforhold (§ 48–§ 62): BR18 stiller krav om, at bygninger skal indrettes, så de er tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser. Det gælder bl.a.:

• Niveaufri adgang til bygningens etager
• Elevatorkrav i bygninger med 3 eller flere etager
• Minimum fri passagebredde på 0,77 m i døråbninger
• Mindst 0,50 m fri plads ved siden af døren på den side, der åbner mod personen

Kapitel 5 om brand (§ 82–§ 158): Brandkapitlet fastslår, at bygningers flugtveje skal dimensioneres, så evakuering kan ske forsvarligt. BR18’s vejledning til kapitel 2 om evakuering og redning af personer [Bekræftet 26. mar. 2026] beskriver specifikt, at der skal tages højde for personer, der ikke selvstændigt kan evakuere.

Vejledningen nævner bl.a. begrebet ventepladser: sikre zoner i bygningen, hvor personer med nedsat mobilitet kan opholde sig, mens de venter på assistance til evakuering. Disse ventepladser skal:

• Være beskyttet mod brand og røg
• Have tilstrækkelig plads til mindst én kørestol
• Være udstyret med kommunikationsmulighed til beredskabet
• Være tydeligt markeret med skiltning

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] pålægger arbejdsgiveren, og dermed skolens ledelse, at sikre, at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige. Det inkluderer evakueringsprocedurer, der tager højde for alle medarbejdere og elever, uanset funktionsniveau. Loven kræver, at personalet instrueres om brand- og evakueringsprocedurer ved ansættelse og mindst en gang årligt.

Beredskabsloven

Beredskabsloven og de tilhørende bekendtgørelser stiller krav om, at institutioner med offentlig adgang har opdaterede brand- og evakueringsinstrukser. For skoler indebærer det, at evakueringsplaner skal omfatte alle personer i bygningen, også dem, der har brug for hjælp til evakuering.

Vil I vide, om jeres skole lever op til lovkravene? Tag vores gratis compliance-test og få et overblik over jeres beredskabsniveau på under 5 minutter.

FN’s handicapkonvention og dansk lovgivning

Danmark ratificerede FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap [Bekræftet 26. mar. 2026] i 2009 og forpligtede sig dermed til at indrette lovgivning og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionens krav.

Artikel 9: Tilgængelighed

Artikel 9 i handicapkonventionen [Bekræftet 26. mar. 2026] fastslår, at deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap har adgang til det fysiske miljø, transport, information og kommunikation på lige fod med andre. Det gælder eksplicit også bygninger og faciliteter, der er åbne for offentligheden, herunder skoler.

Artikel 11: Risikosituationer og humanitære nødsituationer

Artikel 11 forpligter staterne til at sikre beskyttelse og sikkerhed for personer med handicap i risikosituationer, herunder brand og andre nødsituationer. Det betyder konkret, at en skoles evakueringsplan skal tage højde for elever med handicap.

Danske Handicaporganisationer (DH) og beredskab

Danske Handicaporganisationer (DH) [Bekræftet 26. mar. 2026], paraplyorganisationen for 36 danske handicaporganisationer, har udgivet anbefalinger til beredskabsindsatsen, der fremhæver tre nøglepunkter:

1. Ressourcer (medicin, mad, strøm) skal være tilgængelige
2. Informationskanaler skal være tilgængelige for personer med handicap
3. Evakueringsmuligheder og beskyttelsesrum skal være tilgængelige for personer med handicap

Disse anbefalinger understreger, at handicap evakuering skole ikke kun er et praktisk spørgsmål, men et rettighedsspørgsmål.

Typer af funktionsnedsættelser og evakueringsudfordringer

For at planlægge effektiv evakuering af bevægelseshæmmede er det vigtigt at forstå, at “bevægelseshæmmede” dækker over en bred vifte af funktionsnedsættelser. Her er de mest relevante kategorier for skoler:

Permanent nedsat mobilitet

• Kørestolsbrugere: kan ikke benytte trapper og kræver enten elevator (som typisk ikke bør bruges ved brand), evakueringsstol eller bæring
• Gangbesvær med rollator eller stokke: kan bevæge sig langsomt, men har svært ved at holde tempo under evakuering
• Amputationer eller medfødte bevægeapparatforstyrrelser: varierende behov afhængigt af funktionsniveau

Midlertidig nedsat mobilitet

• Brækkede ben eller forstuvninger: en elev med gips og krykker er midlertidigt bevægelseshæmmet
• Postoperativ genoptræning: f.eks. efter knæ- eller hofteoperation
• Graviditet i fremskredent stadie: kan begrænse bevægelighed og tempo

Sensoriske funktionsnedsættelser

• Synshandicap: svært ved at orientere sig i røgfyldte eller ukendte omgivelser, kan ikke aflæse visuelle evakueringsskilte
• Hørehandicap: opfanger muligvis ikke lydbaserede brandalarmer

Kognitive og psykiske funktionsnedsættelser

• Autismespektrum: kan reagere med angst, lukke ned eller insistere på faste rutiner
• Angstlidelser: kan fryse eller få panikangreb
• Intellektuelle funktionsnedsættelser: kan have svært ved at forstå og følge instruktioner under pres

Hver type funktionsnedsættelse kræver sin tilgang. Derfor er en generisk evakueringsplan utilstrækkelig: I har brug for individuelle planer for de personer, der har særlige behov.

Personal Emergency Evacuation Plan (PEEP)

En PEEP (Personal Emergency Evacuation Plan), på dansk en personlig evakueringsplan, er et centralt værktøj til at sikre forsvarlig evakuering af personer med nedsat mobilitet. PEEP-konceptet er bredt anerkendt i hele Europa og anbefales af bl.a. britiske brandmyndigheder, som har lang erfaring med systemet.

Hvad er en PEEP?

En PEEP er en individuel plan, der beskriver, hvordan en bestemt person med funktionsnedsættelse evakueres sikkert i en nødsituation. Planen udarbejdes i samarbejde med den pågældende person (eller dennes forældre/værger for mindreårige) og tager udgangspunkt i den enkeltes specifikke behov og bygningens forhold.

PEEP-planens indhold

En grundig PEEP bør som minimum indeholde:

1. Personoplysninger: navn, klasse/afdeling, daglig lokation i bygningen
2. Funktionsnedsættelsens karakter: hvad kan personen selv, og hvor er der brug for hjælp?
3. Flugtveje: primær og sekundær rute, vurderet i forhold til tilgængelighed
4. Hjælpemidler: evakueringsstol, venteplads, rampe eller andet udstyr
5. Ansvarsfordeling: hvem hjælper? (navngivne personer + afløsere)
6. Kommunikation: hvordan informeres personen om alarmen, og hvordan kommunikerer hjælperne?
7. Venteplads: placering, hvis personen skal vente på assistance
8. Samlingsplads: hvor skal personen registreres efter evakuering?

Sådan udarbejder I en PEEP

Trin 1: Identificer behovet. Kortlæg hvilke elever, medarbejdere og faste besøgende der har behov for en PEEP. Husk også personer med midlertidigt nedsat mobilitet.

Trin 2: Inddrag personen. Personen kender sine egne begrænsninger og muligheder bedst. For elever under 18 involveres forældrene.

Trin 3: Gennemgå bygningen. Undersøg flugtveje, ventepladser, dørbredder og eventuelle barrierer sammen med den pågældende person.

Trin 4: Tildel ansvar. Udpeg mindst to navngivne hjælpere (primær og backup) og sikr, at de kender planen.

Trin 5: Dokumenter planen. Planen skrives ned, underskrives og opbevares tilgængeligt for alle involverede.

Trin 6: Øv planen. PEEP’en skal øves i praksis, helst i forbindelse med skolens brandøvelser.

Trin 7: Revider løbende. Planen opdateres ved ændringer i personens funktionsniveau, lokaleændringer eller nye bygningsforhold.

Læs også: Evakueringsplan for skoler: Krav, indhold og gratis tjekliste for at sikre, at jeres overordnede evakueringsplan er på plads.

Evakueringsstol og tekniske hjælpemidler

Når elevatorer ikke kan benyttes under brand (hvilket er standardreglen), er en evakueringsstol ofte den mest effektive løsning til at transportere personer med nedsat mobilitet ned ad trapper.

Typer af evakueringsstole

Der findes flere typer evakueringsstole på det danske marked:

Manuelle evakueringsstole (glidestole): Disse stole er udstyret med glidebelter eller bælter, der gør det muligt for én person at transportere en siddende person ned ad trapper. De er lette, foldbare og kan monteres på væggen nær trappeopgange. Prisen starter fra ca. 700 kr. for basale modeller.

Motoriserede/elektriske evakueringsstole: Stole som f.eks. EnSafe Everest er elektrisk drevne og kræver minimal fysisk indsats fra den person, der betjener stolen. De er dyrere, men velegnet til bygninger med mange etager eller til situationer, hvor hjælperen har begrænset fysisk styrke.

Evakueringsmadrasser/lagen: Til personer, der ikke kan sidde, findes specialdesignede madrasser eller evakueringslagen, der gør det muligt at trække en person ned ad trapper i liggende position.

Placering og vedligeholdelse

• Evakueringsstole bør placeres synligt ved trappeopgange på alle etager over stueplan
• Placeringen skal markeres med skiltning
• Stolen skal kontrolleres regelmæssigt (mindst hver 6. måned)
• Der skal udpeges personale, der er trænet i at bruge stolen

Andre tekniske hjælpemidler til tilgængelighed evakuering

Ud over evakueringsstole bør skoler overveje:

• Visuelle alarmsystemer: blinkende lys der supplerer lydalarmen (vigtigt for hørehæmmede)
• Vibrationsvarsling: pudevibratorer eller bærbare enheder der vibrerer ved alarm
• Taleinformation: højttalere der giver mundtlige instrukser under evakuering
• Taktile ledelinjer: gulvmarkeringer der kan følges af synshandicappede

Se alle funktioner i Mit Beredskabs alarmeringsapp, herunder vores tre alarmtyper og realtidskommunikation: Funktionsbeskrivelse

Makkerordning: Buddy-system til evakuering af bevægelseshæmmede

En makkerordning (også kaldet buddy-system) er en organisatorisk løsning, hvor bestemte medarbejdere eller elever er udpeget til at assistere en person med funktionsnedsættelse under evakuering. Systemet er enkelt, men kræver planlægning og træning for at virke i praksis.

Sådan fungerer makkerordningen

1. Udpeg primær og sekundær makker: Der skal altid være mindst to personer udpeget, så der er backup ved sygdom eller fravær.
2. Match kompetencer med behov: En kørestolsbruger kan have brug for en fysisk stærk makker, mens en synshandicappet elev primært har brug for en rolig og tydelig kommunikatør.
3. Fast procedure: Makkerens opgave er klart defineret: Gå til personen, bekræft alarmen, assistér med evakuering via den planlagte rute, og rapportér til samlingspladsen.
4. Kommunikation: Makkeren skal informeres øjeblikkeligt, når alarmen lyder. Her kan en digital alarmeringsapp sikre, at den rette person får besked under 10 sekunder.

Fordele og begrænsninger

Fordele:

• Lav omkostning, ingen teknisk investering
• Skaber personligt ansvar og engagement
• Kan implementeres med det samme

Begrænsninger:

• Afhænger af, at makkeren er til stede
• Kræver løbende opdatering ved personaleændringer
• Bør altid kombineres med tekniske hjælpemidler som evakueringsstole

Makkerordningens rolle i den samlede evakueringsplan

Makkerordningen er ikke en erstatning for en gennemtænkt evakueringsplan, men et vigtigt supplement. Den bør altid:

• Være dokumenteret i skolens beredskabsplan
• Indgå i den individuelle PEEP
• Øves ved brandøvelser
• Evalueres og justeres efter hver øvelse

Læs også: Beredskabsplan for skoler: Komplet guide til udarbejdelse for at se, hvordan makkerordningen passer ind i det samlede beredskab.

Kommunikation under evakuering af bevægelseshæmmede

Effektiv kommunikation er afgørende, når personer med funktionsnedsættelser skal evakueres. Standardalarmsystemer med sirener og blinkende lys er ofte ikke tilstrækkeligt for alle grupper.

Udfordringer ved traditionel alarmering

Digital alarmering som supplement

Moderne alarmeringsløsninger kan supplere de fysiske systemer og sikre, at alle informeres hurtigt og præcist. Mit Beredskabs alarmeringsapp sender push-notifikationer på under 10 sekunder direkte til medarbejdernes telefoner med:

• Alarmtype (brand, førstehjælp eller PLOV)
• Handlingsinstruktioner tilpasset situationen
• Oversigt over nærmeste flugtveje og samlingsplads
• Realtidsstatus, så ledelsen ved, hvem der har kvitteret

For personer med nedsat mobilitet er det særligt værdifuldt, at udpegede makkere modtager alarmbesked øjeblikkeligt og kan handle med det samme, uden at vente på, at en fysisk alarm når frem.

Kommunikation med personen under evakuering

Når I assisterer en person med nedsat mobilitet, er god kommunikation afgørende:

• Tal roligt og tydeligt: undgå at råbe eller skabe panik
• Forklar hvad der sker: “Der er en brandalarm. Jeg hjælper dig ned ad trappen nu.”
• Spørg om præferencer: personen ved bedst, hvordan de ønsker at blive hjulpet
• Hold kontakt: bliv hos personen indtil I er i sikkerhed på samlingspladsen
• Rapportér: informér brandansvarlig om, at personen er evakueret og i sikkerhed

Læs også: Samlingsplads ved evakuering: Regler, placering og tjekliste for at sikre, at jeres samlingsplads er tilgængelig for alle.

Krav til træning og instruktion

Lovgivningen kræver, at personalet instrueres om brand- og evakueringsprocedurer. Når skolens beredskab omfatter personer med funktionsnedsættelser, stiller det yderligere krav til træningen.

Lovbestemte træningskrav

Ifølge Arbejdsmiljøloven og brandsynsvejledningen fra Beredskabsstyrelsen [Bekræftet 26. mar. 2026] skal:

• Personale instrueres om brand- og evakueringsprocedurer ved ansættelse
• Instruktionen genopfriskes mindst en gang om året
• Evakueringsøvelser gennemføres regelmæssigt (anbefalet mindst en gang årligt for skoler)

Udvidet træning for evakuering af bevægelseshæmmede

Ud over den generelle instruktion bør personale med ansvar for elever med funktionsnedsættelser modtage:

Kursus i brug af evakueringsstol: Der findes AMU-kurser (fagnummer 47910) i brug af evakueringsstol, der varer 1 dag. Kurset dækker korrekt betjening, sikkerhedsprocedurer og praktisk øvelse.

Førstehjælp og personlig assistance: Træning i, hvordan man løfter, støtter og transporterer en person med nedsat mobilitet uden at forårsage skade, hverken på personen eller hjælperen.

Kommunikationstræning: Særligt relevant for personale, der assisterer elever med sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser. Fokus på tydelig, rolig kommunikation under pres.

Kendskab til individuelle PEEP’er: Alle relevante medarbejdere skal kende de individuelle planer for de personer med funktionsnedsættelser, de er ansvarlige for.

Dokumentation af træning

All træning skal dokumenteres med:

• Dato og deltagere
• Indhold og varighed
• Instruktørens navn og kvalifikationer
• Eventuelle observationer og forbedringsforslag

Dokumentationen er vigtig, både for at overholde lovkrav og for at sikre kvaliteten af træningen over tid.

Inkluderende brandøvelser

En brandøvelse er kun effektiv, hvis den afspejler virkeligheden. Det betyder, at evakuering af bevægelseshæmmede skal indgå som en integreret del af øvelsen, ikke som en undtagelse, der springes over.

Planlægning af inkluderende brandøvelser

Før øvelsen:

• Gennemgå alle PEEP’er og bekræft, at makkere er på plads
• Sørg for, at evakueringsstole og andre hjælpemidler er tilgængelige og funktionsdygtige
• Informér relevante elever og forældre om, at øvelsen finder sted (for elever med angst eller kognitive udfordringer kan uventede øvelser være problematiske)
• Planlæg observation af de specifikke evakueringsprocesser for personer med nedsat mobilitet

Under øvelsen:

• Aktivér alarmsystemet (inkl. visuelle og vibrerende alarmer, hvis installeret)
• Makkere iværksætter evakuering af deres tildelte personer
• Brug af evakueringsstole øves i praksis
• Tidtag evakueringstiden for personer med funktionsnedsættelser separat
• Observer flaskehalse og problemer med tilgængelighed evakuering

Efter øvelsen:

• Evaluér med alle involverede, inkl. de berørte personer selv
• Dokumentér tidsforbrug, udfordringer og forbedringsmuligheder
• Opdatér PEEP’er og beredskabsplan på baggrund af erfaringerne
• Del erfaringer med hele personalegruppen

Hyppighed

Skoler bør gennemføre minimum 1–2 brandøvelser årligt, og mindst én af dem bør eksplicit inkludere evakuering af bevægelseshæmmede med brug af alle relevante hjælpemidler og PEEP-procedurer.

Læs også: Brandøvelse på skoler: Hvor tit, hvad kræver loven, og hvordan gør I det rigtigt? og Brandøvelse uden varsel: Fordele, risici og anbefalinger for mere om planlægning af effektive brandøvelser.

Ofte stillede spørgsmål

Er det lovpligtigt at have en evakueringsplan for bevægelseshæmmede elever?

Ja. BR18, Arbejdsmiljøloven og Beredskabsloven kræver tilsammen, at evakueringsplaner tager højde for alle personer i bygningen, herunder personer med funktionsnedsættelser. Derudover forpligter FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009, Danmark til at sikre beskyttelse af personer med handicap i nødsituationer (Artikel 11). En skole, der ikke har planlagt for evakuering af bevægelseshæmmede, lever ikke op til sine juridiske forpligtelser.

Må vi bruge elevatoren til evakuering af kørestolsbrugere ved brand?

Som udgangspunkt nej. Ved brand er der risiko for, at elevatoren stopper ved en etage med brand, eller at strømmen svigter. I visse nyere bygninger kan der dog være installeret brandmandselevator eller evakueringselevator, der er specielt designet til at fungere under brand. Kontakt jeres lokale brandmyndighed for at afklare, om jeres elevator er godkendt til brug under evakuering. Ellers er evakueringsstole det sikre alternativ.

Hvad er forskellen på en venteplads og en samlingsplads?

En venteplads er et sikkert område inde i bygningen (typisk i en brandcelleadskilt trappeopgang eller et beskyttet rum), hvor en person med nedsat mobilitet kan opholde sig, mens de venter på assistance til at komme ud af bygningen. En samlingsplads er det udendørs sted, hvor alle samles efter evakuering for at blive registreret. Ventepladser er specifikt nævnt i BR18’s vejledning om evakuering og redning.

Hvem har ansvaret for evakuering af bevægelseshæmmede elever?

Ansvaret ligger hos skolens ledelse, som har pligt til at sikre, at der er udarbejdet planer, udpeget ansvarlige personer og gennemført træning. I praksis udføres evakueringen af de udpegede makkere eller det personale, der er tildelt i den enkeltes PEEP. Men det overordnede ansvar, og dermed det juridiske ansvar, er ledelsens.

Hvordan håndterer vi elever med midlertidig nedsat mobilitet?

Midlertidig nedsat mobilitet (f.eks. en elev med gips og krykker) bør håndteres med en forenklet, midlertidig PEEP. Så snart skolen bliver opmærksom på, at en elev har midlertidigt nedsat mobilitet, bør der udarbejdes en plan, der dækker den forventede periode. Planen kan være enklere end for permanente funktionsnedsættelser, men skal som minimum fastlægge en makker, en evakueringsrute og en kommunikationsprocedure.

Næste skridt for jeres skole

Evakuering af bevægelseshæmmede elever er ikke et “nice to have”, men en lovmæssig pligt og et grundlæggende rettighedsspørgsmål. Her er de skridt, I bør tage nu:

1. Kortlæg behovet: Identificér alle elever, medarbejdere og faste besøgende med funktionsnedsættelser
2. Udarbejd PEEP’er: Lav individuelle evakueringsplaner i samarbejde med de berørte personer
3. Anskaf udstyr: Investér i evakueringsstole og supplerende alarmsystemer
4. Etablér makkerordninger: Udpeg og træn makkere for alle personer med behov
5. Integrér i brandøvelser: Sørg for, at evakuering af bevægelseshæmmede indgår i jeres næste øvelse
6. Dokumentér og revider: Hold planerne opdateret og dokumentér al træning

Mit Beredskab hjælper jeres skole

Med Mit Beredskabs alarmeringsapp sikrer I, at alle, inkl. makkere for elever med funktionsnedsættelser, alarmeres på under 10 sekunder med tydelige handlingsinstruktioner. Vores tre alarmtyper (brand, førstehjælp og PLOV) og compliance-moduler hjælper jer med at leve op til lovkravene og skabe et trygt miljø for alle.

Klar til at se, hvordan det virker? Book en gratis demo og oplev, hvordan Mit Beredskab kan styrke jeres beredskab for alle elever, også dem med funktionsnedsættelser.

Læs også

• Evakueringsplan for skoler: Krav, indhold og gratis tjekliste
• Samlingsplads ved evakuering: Regler, placering og tjekliste
• Brandøvelse på skoler: Hvor tit, hvad kræver loven, og hvordan gør I det rigtigt?
• Beredskabsplan for skoler: Komplet guide
• Brandøvelse uden varsel: Fordele, risici og anbefalinger

Digitalt beredskab for alle elever? Mit Beredskab samler alarmeringsapp og digital beredskabsplan i ét system, med plads til individuelle evakueringsprocedurer. Book en demo.