Myndighedsmappe til brandsyn: Indhold og forberedelse

Når brandsynsinspektøren ringer på døren, er der én ting, der afgør, om besøget bliver en hurtig formalitet eller en langtrukken proces med påbud og opfølgning: myndighedsmappen. Den samling af dokumenter, tegninger og logbøger, som dokumenterer, at jeres bygning lever op til de brandmæssige krav, er det første, og ofte det vigtigste, inspektøren beder om at se.

Alligevel er myndighedsmappen et af de mest undervurderede elementer i skolers og institutioners brandsikkerhed. Mange steder ligger dokumenterne spredt i forskellige mapper, skuffer og indbakker, og når brandsynet nærmer sig, starter et stresset kapløb med at finde det hele. Andre steder er mappen fysisk til stede, men indholdet er forældet, serviceattesterne er udløbet, og brand- og evakueringsinstruksen beskriver en bygning, der blev ombygget for tre år siden.

Konsekvenserne af en mangelfuld myndighedsmappe er reelle: påbud fra brandmyndighederne, kortere brandsynsintervaller, potentielle forsikringsproblemer og, i værste fald, en bygning, der ikke er brandsikker for de elever, medarbejdere og gæster, der opholder sig i den dagligt.

I denne artikel giver vi jer et komplet overblik over myndighedsmappen til brandsyn: hvad den skal indeholde, hvilket lovgrundlag der ligger bag, hvordan DKV-planen er opbygget, hvad der sker ved selve brandsynet, og hvordan I forbereder jer, så jeres skole eller institution kan fremvise en myndighedsmappe, der ikke bare består brandsynet, men reelt styrker jeres brandsikkerhed i hverdagen. Vi giver jer desuden konkrete tjeklister, tabeller og praktiske råd, som I kan bruge med det samme.

Indholdsfortegnelse

1. Hvad er en myndighedsmappe?
2. Lovgrundlag for myndighedsmappen
3. Hvad skal en myndighedsmappe indeholde?
4. DKV-planen: kernen i myndighedsmappen
5. Brandsyn på skoler: hvad sker der, og hvor tit?
6. Sådan forbereder I jer til brandsyn
7. Typiske mangler ved brandsyn på skoler
8. Digital myndighedsmappe vs. fysisk ringbind
9. Vedligeholdelse og opdatering af myndighedsmappen
10. FAQ: Ofte stillede spørgsmål om myndighedsmappe og brandsyn
11. Læs også

Hvad er en myndighedsmappe?

En myndighedsmappe er en samlet dokumentation af en bygnings brandmæssige forhold, som ejeren eller brugeren af bygningen skal kunne fremvise ved brandsyn og andre myndighedskontroller. Mappen fungerer som et fysisk eller digitalt arkiv, der dokumenterer, at bygningen opfylder gældende brandkrav: både de konstruktive krav fra byggetilladelsen og de løbende driftsmæssige krav, der gælder i hele bygningens levetid.

Betegnelsen “myndighedsmappe” er ikke et juridisk defineret begreb i selve lovgivningen, men et praktisk samlebegreb for den dokumentation, som brandmyndighederne forventer at finde ved et brandsyn. I daglig tale er det ganske enkelt den mappe, fysisk eller digital, som I lægger på bordet, når inspektøren fra det kommunale redningsberedskab kommer på besøg.

Formålet med myndighedsmappen er todelt. For det første skal den dokumentere over for myndighederne, at bygningens brandsikkerhed er i orden. For det andet fungerer den som et internt styringsværktøj, der hjælper jer med at holde styr på kontroller, serviceaftaler, brandøvelser og personaleinstruktion. En velholdt myndighedsmappe er altså ikke bare et krav, men et aktivt ledelsesværktøj for brandsikkerheden.

Hvem har brug for en myndighedsmappe?

Alle bygninger, der er omfattet af driftsmæssige brandkrav i Bygningsreglementet, bør have en myndighedsmappe. Det gælder blandt andet:

• Skoler og undervisningsinstitutioner med undervisningsafsnit til flere end 150 personer
• Daginstitutioner til flere end 50 personer
• Forsamlingslokaler til flere end 150 personer
• Hoteller og plejeinstitutioner med mere end 10 sengepladser
• Butikker med et salgsareal over en vis størrelse
• Kontorbygninger med særlige brandtekniske installationer

For skoler og institutioner er myndighedsmappen særligt vigtig, fordi bygningerne typisk rummer mange mennesker, herunder børn og unge, som er særligt sårbare i en brandsituation, og fordi de er underlagt regelmæssigt brandsyn af det kommunale redningsberedskab. En skole med 500 elever og 60 ansatte har et helt andet ansvar end en kontorbygning med 20 medarbejdere, og det skal myndighedsmappen afspejle.

Myndighedsmappe vs. driftsjournal vs. DKV-plan: hvad er forskellen?

Det kan virke forvirrende, at der findes flere begreber, som overlapper og bruges i flæng. Lad os slå fast, hvad der er hvad, så I har et klart sprog at arbejde med. Forståelsen af forskellen er vigtig, fordi brandsynsinspektøren kan bede specifikt om ét af disse dokumenter.

I praksis er myndighedsmappen den overordnede paraply, der indeholder DKV-planen, driftsjournalen, brandinstruksen, ordensreglerne, brandstrategirapporten og alle øvrige relevante dokumenter. Tænk på det som en matrjosjka-dukke: myndighedsmappen rummer DKV-planen, som rummer driftsjournalen, som rummer de enkelte kontrolrapporter.

Når vi i resten af denne artikel taler om myndighedsmappen, mener vi altså den samlede dokumentation, der skal være klar til brandsyn.

Lovgrundlag for myndighedsmappen

Myndighedsmappen hviler på flere lovgivninger, der tilsammen stiller krav til dokumentation, drift og kontrol af brandsikkerheden. De vigtigste er Bygningsreglementet (BR18), beredskabsloven og brandsynsbekendtgørelsen. Derudover kan Arbejdsmiljøloven stille supplerende krav, navnlig i forhold til personalets instruktion og sikkerhed.

BR18: Bygningsreglementet 2018

Bygningsreglementet 2018 (BR18) [Bekræftet 26. mar. 2026] er det centrale regelsæt for brandkrav i danske bygninger. Kapitel 5 indeholder bestemmelserne om brandsikkerhed, herunder både de konstruktive krav (hvordan bygningen skal opføres) og de driftsmæssige krav (hvordan brandsikkerheden skal vedligeholdes). De driftsmæssige krav findes i §§ 137–158, som omhandler drift, kontrol og vedligeholdelse.

De vigtigste paragraffer for myndighedsmappen er:

• § 137: Fastslår det overordnede princip om, at brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid gennem drift, kontrol og vedligeholdelse.
• § 140: Bygningens brandmæssige foranstaltninger (materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer) skal kontrolleres og vedligeholdes, så de bidrager til brandsikkerheden i hele bygningens levetid. Det er denne paragraf, der skaber grundlaget for den løbende kontrol, som dokumenteres i driftsjournalen.
• § 143: Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) for bygningens brandforhold. Planen skal foreligge inden ibrugtagning. For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en DKV-plan, skal drift, kontrol og vedligeholdelse ske i overensstemmelse med BR18-vejledningens kapitel 7.
• § 144: For eksisterende bygninger uden godkendt DKV-plan skal drift, kontrol og vedligeholdelse følge vejledningens anvisninger. Dette er relevant for mange ældre skolebygninger.
• § 145: Angiver kravene til DKV-planens indhold og opbygning.
• § 146: En DKV-plan udarbejdet i overensstemmelse med kapitel 7 anses for at opfylde kravene i §§ 137–158.
• § 147: Fastlægger hvilke bygningsafsnit der er omfattet af særlige driftsmæssige krav. For skoler gælder det undervisningsafsnit til flere end 150 personer (anvendelseskategori 2). Daginstitutioner til flere end 50 personer er ligeledes omfattet.
• § 148: Kræver, at der for bygninger omfattet af § 147 udarbejdes en beskrivelse af driftsorganisationen med ansvarlige personer og kontaktoplysninger, ordensregler, en brand- og evakueringsinstruks, og at personalet instrueres i disse samt i placering og brug af brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer.

BR18 § 148 (uddrag): “For bygningsafsnit, der er omfattet af § 147, skal der i supplering af drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen udarbejdes: en beskrivelse af driftsorganisationen med ansvarlige personer og kontaktoplysninger, ordensregler, en brand- og evakueringsinstruks. Personalet skal instrueres i de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruksen samt i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.”

Kapitel 29 i BR18 stiller desuden krav om dokumentation af brandforhold, herunder at det dokumenteres, at bygningen overholder bestemmelserne i kapitel 5. Dokumentationen skal vise, at der er foretaget kontrol i design-, projektering- og udførelsesfasen. For nyere bygninger er denne dokumentation en naturlig del af myndighedsmappen; for ældre bygninger kan den være svær at fremskaffe, men de driftsmæssige krav gælder stadig.

Beredskabsloven

Beredskabsloven [Bekræftet 26. mar. 2026] er den lovgivning, der giver kommunerne hjemmel til at foretage brandsyn. De centrale bestemmelser er:

Beredskabsloven § 36 [Bekræftet 26. mar. 2026] fastslår, at kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af:

• Virksomheder
• Fredede bygninger
• Bygninger, hvor mange mennesker samles (herunder skoler)
• Brandfarlige bygninger og oplag
• Særlige lagerbygninger

§ 36, stk. 2 giver forsvarsministeren (nu ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) hjemmel til at fastsætte nærmere regler om brandsyn, herunder om påbud om afhjælpning af mangler. Det er denne bemyndigelse, der ligger til grund for brandsynsbekendtgørelsen.

§ 36, stk. 3 er særligt vigtig at kende: Brandsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, foretages til enhver tid uden retskendelse. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Det betyder i praksis, at brandmyndighederne kan komme uanmeldt, og at myndighedsmappen derfor altid skal være klar.

Brandsynsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 2341 af 9. december 2021 om brandsyn [Bekræftet 26. mar. 2026] (brandsynsbekendtgørelsen) fastsætter de nærmere regler for brandsyn. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2022 og erstattede den tidligere brandsynsbekendtgørelse. De vigtigste punkter er:

• Hvilke bygninger der er omfattet af brandsyn (defineret i bilag 1 og bilag 2)
• Hvor ofte der skal foretages brandsyn (individuelle intervaller baseret på risikovurdering)
• Hvad der kontrolleres ved brandsynet, herunder overholdelse af beredskabslovgivningen og de driftsmæssige brandkrav i bygningsreglementet
• Offentliggørelse af brandsynsresultater for forsamlingslokaler

Bekendtgørelsen har medført en vigtig ændring: ved brandsyn kontrolleres nu også, om bygningen opfylder BR18’s krav til drift, kontrol og vedligeholdelse, altså om der foreligger en DKV-plan, om den er opdateret, og om kontrollerne reelt udføres. Tidligere fokuserede brandsynet primært på de driftsmæssige forskrifter; nu er scope udvidet til også at omfatte bygningsreglementets krav.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] supplerer BR18 med krav rettet mod arbejdsgiveren, i skolens tilfælde typisk skolelederen eller kommunen. Loven kræver, at arbejdsgiveren skal træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende brandbekæmpelse og evakuering, udpege og oplære de personer, der skal varetage beredskabet, og sikre forsvarlig mulighed for flugt og redning. Dokumentation for disse foranstaltninger bør indgå i myndighedsmappen.

Ophævelse af de gamle driftsmæssige forskrifter

Vigtigt: Siden 1. januar 2022 er Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og daginstitutioner ophævet. De driftsmæssige krav er nu integreret i Bygningsreglementet (BR18) [Bekræftet 26. mar. 2026]. Det betyder, at alle krav nu samles ét sted, nemlig i BR18, og at skoler, der stadig refererer til de gamle forskrifter, bør opdatere deres myndighedsmappe til at referere de gældende bestemmelser.

Hvad skal en myndighedsmappe indeholde?

Indholdet af myndighedsmappen afhænger af bygningens type, størrelse og anvendelse, men for skoler og institutioner, der er omfattet af BR18 § 147, skal mappen som minimum indeholde en række dokumenter. Vi har opdelt indholdet i tre kategorier: grunddokumentation, driftsdokumentation og tegninger/planer.

Grunddokumentation

Denne del af mappen dokumenterer bygningens brandmæssige grundlag, altså det, bygningen er “født med” ved opførelse eller seneste ombygning:

• Byggetilladelse og eventuel ibrugtagningstilladelse med brandmæssige vilkår og betingelser
• Brandstrategirapport (for bygninger opført eller ombygget efter BR18). Dokumentet beskriver den overordnede brandstrategi, herunder brandcelleopdeling, flugtvejsdimensionering, brandtekniske installationer og bærende konstruktioners brandmodstandsevne
• Dokumentation af brandforhold jf. BR18 kapitel 29, herunder dokumentation for kontrol i design-, projektering- og udførelsesfasen
• Brandteknisk dokumentation for brandtekniske installationer: ABA-anlæg (automatisk brandalarmanlæg), AVA-anlæg (automatisk varsling), sprinkleranlæg, røgalarmanlæg, brandventilation, nødbelysning m.v.
• Godkendelser og certificeringer for brandtekniske installationer, typisk fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) [Bekræftet 26. mar. 2026]
• Brandmæssige vilkår fastsat af kommunen eller det kommunale redningsberedskab i forbindelse med byggetilladelse eller efterfølgende brandsyn

For ældre skolebygninger kan det være vanskeligt at fremskaffe den originale grunddokumentation, da byggetilladelsen kan ligge årtier tilbage. I disse tilfælde er det desto vigtigere at have den driftsmæssige dokumentation i orden, og det kan være relevant at supplere med en brandteknisk vurdering af bygningen udført af en certificeret brandrådgiver.

Driftsdokumentation

Denne del dokumenterer den løbende drift, kontrol og vedligeholdelse af brandsikkerheden. Det er denne del, som brandsynsinspektøren typisk bruger mest tid på at gennemgå, fordi den afslører, om brandsikkerheden reelt vedligeholdes i hverdagen:

• DKV-plan (drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan). Se næste afsnit for en detaljeret gennemgang
• Brand- og evakueringsinstruks: den konkrete handlingsanvisning til personalet ved brand. Instruksen skal beskrive alarmering, evakuering, møde-/samlingsplads, slukning, kontakt til brandvæsen og modtagelse af redningsberedskabet
• Ordensregler for brandforebyggelse: regler for daglig brug af bygningen, herunder regler om opbevaring, rygning, flugtveje, brandfarlige materialer og brug af levende lys
• Driftsjournal med logbog over udførte kontroller, servicebesøg, hændelser og observationer. Driftsjournalen er det “levende” dokument i myndighedsmappen, som løbende tilføjes nye registreringer
• Serviceaftaler for brandtekniske installationer: ABA, sprinkler, brandventilation, nødbelysning, varslingsanlæg m.v.
• Serviceattester og kontrolrapporter fra de seneste servicebesøg, typisk fra certificerede servicefirmaer
• Dokumentation for gennemførte brandøvelser: dato, deltagere, scenarie, observationer, evaluering og eventuelle forbedringstiltag. Læs mere i vores guide: Brandøvelse på skoler →
• Oversigt over brandmateriel: type, antal og placering af slukkere, brandtæpper, brandslanger og andet slukningsmateriel
• Personaleliste med kontaktoplysninger på ansvarlige for brandsikkerheden (driftsorganisationen): hvem er beredskabsansvarlig, hvem er stedfortræder, hvem kontaktes uden for normal arbejdstid
• Instruktionslog: dokumentation for, at personalet er instrueret i brand- og evakueringsinstruksen, ordensregler samt placering og brug af brandslukningsmateriel. Loggen bør indeholde dato, emne, deltagernavne og underskrift
• Dokumentation for håndtering af bygningsændringer: procedure og registrering af, hvordan ændringer i indretning, installationer eller brug godkendes og dokumenteres brandmæssigt

Tegninger og planer

Tegninger og planer er afgørende for, at brandsynsinspektøren kan danne sig et overblik over bygningens brandmæssige indretning:

• Situationsplan over bygningen og grunden med angivelse af adgangsveje for redningsberedskabet, brandredningsareal og evt. branddamme eller hydranter
• Etageplaner med angivelse af flugtveje, branddøre, brandvægge, brandceller, sektionering og brandtekniske installationer
• Flugtvejsplaner (evakueringsplaner), som er opsat i bygningen. Planerne skal vise den pågældende etage med markering af nødudgange, slukningsmateriel og “du er her”-indikator
• Placeringsplaner for brandslukningsmateriel og brandtekniske installationer: hvor er ABA-centralerne, sprinklerventiler, brandventilationspaneler, brandslukkere m.v.
• Planer for brandmæssig opdeling (brandceller, brandsektioner), med angivelse af brandklasser for vægge, døre og gennemføringer

Samlet tjekliste for myndighedsmappen

Her er en kompakt tjekliste, I kan printe ud og bruge til at verificere, at jeres myndighedsmappe er komplet. Gå listen igennem mindst én gang om året, og altid inden et planlagt brandsyn:

Tip: Har I allerede en digital beredskabsplan, kan mange af disse dokumenter integreres direkte i det digitale system, så I altid har et opdateret overblik og kan fremvise dokumentationen hurtigt ved brandsyn. Læs mere om digital beredskabsplan →

DKV-planen: kernen i myndighedsmappen

DKV-planen (drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen) er det vigtigste enkeltdokument i myndighedsmappen. Det er den plan, der beskriver, hvordan bygningens brandsikkerhed vedligeholdes over tid: fra den daglige kontrol af flugtveje til den årlige service af brandtekniske installationer. Det er ofte det første dokument, brandsynsinspektøren beder om at se, og det er her, kvaliteten af jeres brandsikkerhedsarbejde dokumenteres.

Formålet med DKV-planen

Formålet med DKV-planen er at sikre, at den brandsikkerhed, som bygningen er “født med” ved opførelse eller ombygning, bevares i hele bygningens levetid. Brandsikkerheden forringes over tid, hvis den ikke vedligeholdes: branddøre slides, brandtætninger revner, installationer fejler, og bygningens anvendelse ændrer sig. DKV-planen er det værktøj, der forhindrer dette forfald.

Lovkrav til DKV-planen

Ifølge BR18 § 143 [Bekræftet 26. mar. 2026] skal der udarbejdes en DKV-plan for alle bygninger, der har fået byggetilladelse efter BR18’s ikrafttrædelse. Planen skal foreligge inden bygningen tages i brug.

For eksisterende bygninger, der er omfattet af § 147 (skoler, institutioner m.v.), gælder det ifølge § 144, at hvis der ikke foreligger en godkendt DKV-plan fra ibrugtagningstidspunktet, skal drift, kontrol og vedligeholdelse følge Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 7 [Bekræftet 26. mar. 2026]. I praksis betyder det, at stort set alle skoler og institutioner skal have en DKV-plan eller i det mindste følge vejledningens anvisninger.

§ 146 fastslår, at en DKV-plan, der er udarbejdet i overensstemmelse med vejledningens kapitel 7, anses for at opfylde kravene i §§ 137–158. Det giver jer en klar opskrift: følg vejledningen, og I opfylder lovkravene.

Hvad skal DKV-planen indeholde?

En DKV-plan bør som minimum indeholde følgende hovedafsnit, som beskrevet i BR18-vejledningen til kapitel 7 [Bekræftet 26. mar. 2026]:

1. Indledning og formål: beskrivelse af bygningen, dens adresse, matrikelnummer, anvendelse, antal etager, areal og formålet med DKV-planen
2. Referencer: angivelse af relevante love, bekendtgørelser, standarder og byggetilladelsens vilkår
3. Driftsorganisation: hvem er ansvarlig for brandsikkerheden (beredskabsansvarlig, stedfortræder, driftspersonale), og hvem gør hvad i det daglige. Kontaktoplysninger skal fremgå tydeligt
4. Kvalifikationer og instruktion: krav til personalets kompetencer inden for brandsikkerhed, plan for instruktion af nye medarbejdere, og dokumentation af gennemført instruktion
5. Brugs- og driftsmæssige forhold: ordensregler for daglig brug af bygningen, brand- og evakueringsinstruks, regler for opbevaring af brandfarlige materialer, regler for varmt arbejde, og procedurer for brug af bygningen uden for normal driftstid
6. Vedligeholdelse af brandtekniske installationer: serviceplaner og kontrolintervaller for ABA-anlæg, AVA-anlæg, sprinkleranlæg, brandventilation, nødbelysning, panikbelysning, varslingsanlæg, røg- og brandspjæld m.v.
7. Vedligeholdelse af passiv brandsikring: kontrol af branddøre, brandvægge, brandgennemføringer, brandfuger, brandadskillelser og bærende konstruktioners brandbeskyttelse
8. Ændringer i indretning og tekniske installationer: procedure for, hvordan ændringer i bygningens indretning, brug eller installationer godkendes og vurderes brandmæssigt, inden de gennemføres

Bilag til DKV-planen

DKV-planen suppleres typisk med følgende bilag, som udgør den operationelle del af planen:

• Personaleliste med kontaktoplysninger på alle i driftsorganisationen
• Brand- og evakueringsinstruks: den konkrete handlingsanvisning
• Funktionsmatrix (brandmatrix): oversigt over, hvordan brandtekniske installationer samspiller ved alarm (f.eks. ABA aktiverer AVA, brandventilation åbner, elevatorer kører til stueetage)
• Logskema til registrering af daglige, ugentlige og månedlige kontroller
• Terminsskema: oversigt over, hvornår de forskellige kontroller og serviceeftersyn skal gennemføres i løbet af året
• Driftsjournal: den løbende logbog med alle registreringer
• Sikkerhedsforanstaltninger ved bygningsarbejde: procedure for brandforebyggelse ved ombygninger, varmt arbejde og lignende
• Tegninger og planer: etageplaner, flugtvejsplaner, placeringsplaner

Terminsskema: eksempel for en skole

Et terminsskema angiver, hvor ofte de forskellige kontroller og serviceeftersyn skal gennemføres. Her er et eksempel tilpasset en typisk skolebygning:

Har I brug for hjælp til at udarbejde en DKV-plan for jeres skole? Læs vores guide: DKV-plan for skoler: hvad skal den indeholde? →

Brandsyn på skoler: hvad sker der, og hvor tit?

Brandsyn er en lovpligtig inspektion af brandsikkerheden på bestemte typer bygninger, som udføres af det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet). For skoler og institutioner er brandsynet den primære myndighedskontrol, der sikrer, at brandsikkerheden er i orden, og det er netop her, myndighedsmappen skal fremvises og dokumentationen gennemgås.

At forstå, hvad der sker ved et brandsyn, og hvordan processen forløber, er afgørende for at kunne forberede jer ordentligt.

Lovgrundlag for brandsyn

Brandsyn foretages med hjemmel i beredskabslovens § 36 [Bekræftet 26. mar. 2026] og de nærmere regler er fastsat i brandsynsbekendtgørelsen (BEK nr. 2341 af 9. december 2021) [Bekræftet 26. mar. 2026]. Brandsynet er gratis for bygningsejeren (det er en del af det kommunale redningsberedskabs lovpligtige opgaver), og det kan foretages til enhver tid uden retskendelse. I praksis varsler de fleste redningsberedskaber dog brandsynet i forvejen, typisk med 1–4 ugers varsel.

Hvilke skoler er omfattet af brandsyn?

Brandsynsbekendtgørelsen opererer med to bilag (bilag 1 og bilag 2), der definerer, hvilke bygningstyper der er omfattet af brandsyn, og den maksimale periode mellem brandsyn.

For skoler og undervisningsinstitutioner gælder:

• Undervisningsafsnit til flere end 150 personer er omfattet af brandsyn. Det dækker de fleste folkeskoler, gymnasier, efterskoler, højskoler og universitetsbygninger
• Daginstitutioner til flere end 50 personer er ligeledes omfattet
• Forsamlingslokaler i tilknytning til skoler (f.eks. aulaer, gymnastiksale der bruges til arrangementer) kan være selvstændigt omfattet, hvis de er godkendt til flere end 150 personer

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er bygningsafsnittet, der er afgørende, ikke skolen som helhed. En skole kan godt have undervisningsafsnit, der hver især har færre end 150 personer, men som tilsammen rummer mange flere. I tvivlstilfælde bør I kontakte jeres lokale redningsberedskab for afklaring.

Hvor tit foretages brandsyn på skoler?

Brandsynsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) skal fastsætte et individuelt brandsynsinterval for hvert brandsynsobjekt. Intervallet fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af brandsikkerheden, som blandt andet tager hensyn til:

• Bygningens karakter og tilstand: ældre bygninger med kompleks indretning vurderes typisk strengere
• Brandbelastningen i bygningen, altså mængden af brandbart materiale
• Bygningens indretning og anvendelse: komplekse bygninger med mange rum og etager kræver hyppigere tilsyn
• Brandtekniske installationer: bygninger med ABA, sprinkler og andre installationer kan opnå længere intervaller, forudsat at installationerne er i orden
• Institutionens sikkerhedskultur, herunder graden af egenkontrol: skoler, der kan dokumentere systematisk egenkontrol via driftsjournal og DKV-plan, kan opnå længere intervaller

I praksis betyder det, at de fleste skoler kan forvente brandsyn hvert 1–3 år. Skoler med en stærk sikkerhedskultur, dokumenteret egenkontrol og velopdateret myndighedsmappe kan opnå intervaller på op til 3 år, mens skoler med mangler ved tidligere brandsyn kan opleve årlige eller hyppigere tilsyn.

Er I klar til næste brandsyn? Tag vores gratis compliance-test og find ud af, om jeres beredskab lever op til lovkravene. Det tager under 5 minutter.

Hvad sker der ved et brandsyn? Trin for trin

Et typisk brandsyn på en skole forløber i følgende faser:

1. Indledende samtale og dokumentgennemgang

Inspektøren mødes med skolens kontaktperson (typisk skolelederen, den beredskabsansvarlige eller den tekniske serviceleder) og beder om at se myndighedsmappen. Inspektøren gennemgår:

• DKV-planen: er den opdateret, er den realistisk, og følges den i praksis?
• Brand- og evakueringsinstruks: er den aktuel, og beskriver den de korrekte forhold?
• Driftsjournal: er kontroller udført og logget som planlagt?
• Serviceattester: er brandtekniske installationer serviceret inden for intervallet?
• Dokumentation for brandøvelser: er der afholdt mindst én øvelse inden for de seneste 12 måneder?
• Personaleliste og instruktionslog: er personalet instrueret?

2. Fysisk gennemgang af bygningen

Inspektøren går igennem bygningen og kontrollerer de fysiske brandmæssige forhold:

• Flugtveje: er de frie, ryddelige, korrekt skiltede og let tilgængelige?
• Branddøre: lukker de tæt til karm og fals? Er selvlukkemekanismen intakt? Er der kiler eller genstande, der forhindrer lukning?
• Nødbelysning: virker den? Er den synlig?
• Flugtvejsskilte: er de til stede, belyste og korrekte?
• Brandslukningsmateriel: er slukkere på plads, synlige, tilgængelige og inden for serviceinterval?
• Brandtekniske installationer (ABA-central, sprinklerventiler, brandventilationspaneler): er de tilgængelige og i drift?
• Opbevaring: er brandfarlige materialer opbevaret korrekt? Er der opbevaring i flugtveje, teknikrum eller ved installationer?
• Brandvægge og gennemføringer: er brandadskillelser intakte, og er gennemføringer korrekt tætnet?

3. Samtale med personalet

Inspektøren kan vælge at stille personalet spørgsmål for at vurdere, om de er tilstrækkeligt instrueret:

• Kender du brand- og evakueringsinstruksen?
• Hvad gør du, hvis du opdager en brand?
• Hvor er den nærmeste brandslukker, og ved du, hvordan du bruger den?
• Hvor er samlingsstedet ved evakuering?
• Hvem er beredskabsansvarlig på skolen?

4. Afslutning og eventuelle påbud

Inspektøren opsummerer sine fund og informerer om eventuelle mangler. Hvis der konstateres mangler, kan der udstedes:

• Påbud om at udbedre forholdene inden for en given frist
• Forbud mod brug af bygningen eller dele af bygningen i alvorlige tilfælde
• Henstillinger om forbedringer, der ikke er lovpligtige, men anbefalede

Brandsynsrapporten dokumenteres skriftligt og sendes til bygningsejeren. Ved næste brandsyn kontrollerer inspektøren, at tidligere påbud er efterlevet.

Sådan forbereder I jer til brandsyn

Forberedelse til brandsyn handler ikke om at “pynte” på forholdene umiddelbart inden inspektøren kommer. Det handler om at have systematiske rutiner, der sikrer, at brandsikkerheden er i orden hele året rundt. Når I har de rigtige rutiner på plads, bliver forberedelsen til brandsyn en simpel verificering snarere end et stresset kapløb. Her er en praktisk guide til forberedelsen, opdelt i tre tidshorisonter.

3–6 måneder før brandsyn (eller løbende hele året)

Disse opgaver bør ideelt set være en del af jeres faste rutiner, uanset om der er brandsyn i sigte:

• Gennemgå DKV-planen: er den opdateret med de seneste ændringer i bygningen? Er der sket ombygninger, nyt inventar eller ændret anvendelse af lokaler?
• Tjek serviceaftaler: er alle brandtekniske installationer (ABA, sprinkler, nødbelysning, brandventilation) serviceret inden for det fastsatte interval? Bestil service nu, hvis det er overskredet
• Opdater personalelisten: er driftsorganisationen ajour med de rigtige navne, roller og kontaktoplysninger? Er der sket personaleskift?
• Planlæg en brandøvelse: har I afholdt mindst én brandøvelse inden for de seneste 12 måneder? Hvis ikke, er det tid til at planlægge én. Læs vores guide: Brandøvelse på skoler: lovkrav, frekvens og praktisk guide →
• Instruer nyt personale: er alle medarbejdere, der er ansat siden sidste instruktionsrunde, instrueret i brandinstruks, ordensregler og brug af slukningsmateriel? Dokumenter instruktionen i instruktionsloggen
• Gennemfør egenkontrol: brug jeres terminsskema til at verificere, at alle kontroller er udført og logget i driftsjournalen. Udfyld eventuelle huller

1 måned før brandsyn

Når I har modtaget varsel om brandsyn (eller ved, at det nærmer sig baseret på intervallet), bør I foretage en fokuseret gennemgang:

• Saml myndighedsmappen: verificer, at alle dokumenter er til stede og opdaterede. Brug tjeklisten fra afsnittet ovenfor og marker hvert punkt
• Gennemgå flugtveje fysisk: gå hele bygningen igennem. Er alle flugtveje frie, ryddelige og korrekt skiltede? Fjern opbevaring fra gangarealer og trapper
• Kontroller branddøre: lukker de tæt? Er selvlukkemekanismen intakt? Fjern kiler og genstande, der forhindrer lukning. Tjek, at dørpumper virker korrekt
• Tjek brandslukningsmateriel: er alle slukkere på plads, inden for serviceintervallet og let tilgængelige? Er plomberingen intakt? Er brandtæpper på plads?
• Opdater flugtvejsplaner: stemmer de opsatte planer overens med den aktuelle indretning? Hvis der er sket ændringer, skal planerne opdateres og genopslås
• Sikr, at brand- og evakueringsinstruksen er opsat synligt i bygningen, typisk ved hovedindgange, i fællesarealer og ved flugtvejsdøre
• Gennemgå driftsjournalen: er den ført ajour? Er der huller i registreringerne? Udfyld eventuelle mangler

På selve brandsynsdagen

• Udpeg en kontaktperson, der kan følge inspektøren rundt og besvare spørgsmål. Det bør være en person, der kender bygningen og myndighedsmappen indgående, typisk den tekniske serviceleder, pedellen eller den beredskabsansvarlige
• Hav myndighedsmappen klar på et tilgængeligt sted, helst med et klart indeks eller faneblade, så dokumenterne er lette at finde. Hvis mappen er digital, hav en tablet eller bærbar computer klar
• Sikr adgang til alle rum, herunder teknikrum, tagrum, kælder og andre rum, der normalt er aflåst. Inspektøren kan ønske at se alle dele af bygningen
• Forbered en kort briefing om bygningens driftsorganisation, eventuelle ændringer siden sidste brandsyn, og eventuelle udestående forhold
• Tag noter under brandsynet: noter inspektørens observationer, spørgsmål og eventuelle påbud, så I kan følge op systematisk bagefter
• Stil spørgsmål: brandsynet er også en mulighed for jer til at stille spørgsmål om brandkrav, fortolkninger og bedste praksis. De fleste inspektører deler gerne deres viden

Hvad hvis I får et påbud?

Hvis brandsynet resulterer i et påbud, skal I udbedre manglen inden for den fastsatte frist. Her er en fremgangsmåde:

1. Registrer påbuddet i driftsjournalen med dato, beskrivelse og frist
2. Udpeg en ansvarlig for at udbedre manglen
3. Gennemfør udbedringen inden fristen
4. Dokumenter udbedringen med fotos, serviceattester eller lignende
5. Opdater myndighedsmappen med dokumentationen
6. Meddel redningsberedskabet, at påbuddet er efterlevet (hvis de har bedt om tilbagemelding)

Ved næste brandsyn vil inspektøren typisk kontrollere, at tidligere påbud er efterlevet. Det er derfor vigtigt, at dokumentationen er grundig og let at finde i myndighedsmappen.

Typiske mangler ved brandsyn på skoler

Ifølge BFA, Branchearbejdsmiljøfællesskabet [Bekræftet 26. mar. 2026] og erfaringer fra de kommunale redningsberedskaber er der en række tilbagevendende mangler, som opdages ved brandsyn på skoler. At kende de typiske fejl er det bedste udgangspunkt for at undgå dem, og for at fokusere jeres forberedelse der, hvor risikoen for mangler er størst.

De alvorligste fejl ved brandsyn falder typisk i to kategorier: fejl vedrørende flugtveje og personsikkerhed, og fejl vedrørende brandadskillelser og konstruktiv brandsikring. Begge kategorier kan have direkte konsekvenser for personsikkerheden i en brandsituation.

Mangler i dokumentationen

Dokumentationsmangler er blandt de hyppigste fund ved brandsyn og kan i sig selv resultere i påbud:

• Manglende eller forældet DKV-plan: planen er aldrig udarbejdet, eller den er ikke revideret efter ombygninger, tilbygninger og ændringer i bygningens anvendelse. Det er en af de mest grundlæggende mangler, da DKV-planen er det bærende dokument for brandsikkerheden
• Manglende brand- og evakueringsinstruks: instruksen er ikke udarbejdet, eller den beskriver ikke de aktuelle forhold. Eksempelvis kan instruksen referere til udgange, der er lukket, eller samlingsstedet kan være ændret
• Manglende driftsjournal: der er ingen logbog over udførte kontroller og servicebesøg, eller driftsjournalen er ikke ført ajour i måneder eller år
• Manglende dokumentation for brandøvelser: der er ikke gennemført brandøvelser, eller de er gennemført men ikke dokumenteret med dato, deltagere, scenarie og evaluering
• Forældede serviceattester: servicen af brandtekniske installationer (ABA, sprinkler, nødbelysning) er overskredet, og attesterne i myndighedsmappen er fra sidste år eller endnu ældre
• Manglende personaleinstruktion: der er ingen dokumentation for, at personalet er instrueret i brand- og evakueringsinstruks og brug af slukningsmateriel. Nye medarbejdere kan have været ansat i måneder uden instruktion

Fysiske mangler i bygningen

Fysiske mangler er det, inspektøren finder, når bygningen gennemgås:

• Blokerede flugtveje: møbler, opbevaring, rengøringsvogne eller affald spærrer for flugtvejen. Det er en af de hyppigste mangler på skoler, hvor gangarealer, trapper og gennemgange ofte bruges til opbevaring af undervisningsmaterialer, garderobestativer og lignende. Flugtveje og trapper, der tjener som flugtvej, må ikke bruges til opbevaring
• Branddøre, der ikke lukker korrekt: branddøre, der holdes åbne med kiler, møbler eller andre genstande, eller hvor selvlukkemekanismen (dørpumpen) er defekt. En branddør, der ikke lukker tæt til karm og fals, vil medføre, at brand og røg spreder sig hurtigt gennem bygningen. Branddøre må kun holdes åbne med godkendte holdåbent-magneter, der er koblet til ABA-anlægget og slipper ved alarm
• Manglende eller defekt nødbelysning: nødlys, der ikke virker, batterier der er opbrugt, eller panikbelysning, der ikke er testet. Nødbelysningen er afgørende for evakuering i mørke bygninger
• Manglende eller beskadigede flugtvejsskilte: skilte, der mangler, er beskadigede, faldet ned eller ikke er belyste i henhold til kravene
• Forkert opbevaring af brandfarlige materialer: kemikalier i naturfagslokaler, gasflasker i kældre, rengøringsmidler i teknikrum eller brandfarlige materialer tæt på el-installationer
• Manglende eller defekt brandslukningsmateriel: slukkere, der er overskredet serviceinterval, er fjernet fra den anviste plads, er beskadiget, eller hvor plomberingen er brudt
• Beskadigede brandvægge og gennemføringer: kabler, rør eller ventilationskanaler ført gennem brandvægge eller branddøre uden korrekt brandfuging eller brandtætning. Gennemføringer, der ikke er korrekt tætnet, kan betyde, at en brand passerer fra én brandcelle til en anden
• Manglende afstand til varmekilder: brændbare materialer opbevaret for tæt på radiatorer, el-tavler eller andre varmekilder

Organisatoriske mangler

Organisatoriske mangler handler om mennesker og processer snarere end fysiske forhold:

• Personalet kender ikke brandinstruksen: medarbejdere er ikke instrueret, kan ikke beskrive evakueringsproceduren eller finde slukningsmateriellet. Dette afsløres typisk, hvis inspektøren stiller spørgsmål til tilfældigt udvalgte medarbejdere
• Ingen udpeget beredskabsansvarlig: driftsorganisationen er uklar, ingen ved hvem der har ansvaret, og der er ingen stedfortræder udpeget
• Mangel på egenkontrol: der udføres ikke regelmæssig egenkontrol af flugtveje, branddøre, slukningsmateriel og installationer. Driftsjournalen er tom eller sporadisk
• Manglende opfølgning på tidligere påbud: påbud fra tidligere brandsyn er ikke fulgt op, eller udbedringen er ikke dokumenteret

Vil I styrke jeres brandsikkerhed? Et beredskabsforedrag for jeres personale kan gøre en stor forskel. Vi gennemgår lovkrav, praktiske procedurer og sikrer, at alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre ved brand, og at I kan dokumentere instruktionen over for brandmyndighederne. Læs mere om foredrag →

Digital myndighedsmappe vs. fysisk ringbind

Traditionelt har myndighedsmappen været et fysisk ringbind, ofte et stort, tungt ringbind (eller flere), der står i en reol på kontoret eller i arkivet. Men med den stigende digitalisering af beredskabs- og dokumentationsområdet er der i dag stærke argumenter for at gøre myndighedsmappen helt eller delvist digital.

Valget mellem fysisk og digital myndighedsmappe handler ikke om lovkrav (der er ingen lovkrav om formen), men om, hvad der er mest praktisk, sikkert og effektivt for jeres institution.

Fordele ved en digital myndighedsmappe

En digital myndighedsmappe tilbyder en række fordele, der er svære at opnå med et fysisk ringbind:

• Altid tilgængelig: dokumenterne kan tilgås fra enhver enhed med internetforbindelse, uanset om I er på kontoret, i bygningen, hjemme eller på farten. Det er særligt nyttigt ved uanmeldt brandsyn, hvor myndighedsmappen skal fremvises med kort varsel
• Sikret i skyen: en fysisk mappe kan gå tabt ved brand, vandskade, tyveri eller simpelthen ved at nogen lægger den forkerte sted. En digital mappe i skyen er sikret mod fysiske tab og kan gendannes, selv hvis bygningen brænder ned, hvilket netop er den situation, hvor dokumentationen er vigtigst
• Let at opdatere: ændringer kan foretages med det samme, nye serviceattester kan uploades direkte, og alle har altid adgang til den seneste version af dokumenterne. Ingen risiko for forældede kopier
• Automatiske påmindelser: digitale systemer kan sende automatiske påmindelser om, hvornår serviceeftersyn, kontroller og brandøvelser skal gennemføres. Det reducerer risikoen for, at kontroller glemmes eller overses
• Historik og sporbarhed: alle ændringer og uploads logges automatisk med tidsstempler, så I kan dokumentere, hvornår et dokument blev tilføjet eller opdateret. Det er værdifuldt ved brandsyn og i forsikringssager
• Nem deling med inspektør: ved brandsyn kan I dele dokumenterne digitalt med inspektøren via en skærm, tablet eller en direkte delingslink
• Integration med beredskabsplan: en digital myndighedsmappe kan integreres med jeres digitale beredskabsplan, så al dokumentation hænger sammen i ét system
• Pladsbesparende: ingen fysiske mapper, ringbind eller arkivskabe

Fordele ved et fysisk ringbind

Et fysisk ringbind har stadig sine fordele, som ikke bør overses:

• Kræver ingen teknologi: et ringbind virker altid, uanset strøm, internetforbindelse og it-systemer. Hvis strømmen er gået (f.eks. under en brand), er ringbindet stadig tilgængeligt
• Håndgribeligt: nogle inspektører foretrækker at bladre i fysiske dokumenter, og det kan give en umiddelbar følelse af overblik
• Simpelt: intet behov for licenser, oplæring, it-support eller password-styring
• Uafhængigt af leverandør: ingen risiko for, at en cloud-tjeneste lukker ned eller ændrer vilkår

Hvad anbefaler vi?

I praksis anbefaler vi en hybrid tilgang: hold en digital myndighedsmappe som jeres primære dokumentationsform, men hav et fysisk ringbind som backup med de mest kritiske dokumenter: DKV-plan, brand- og evakueringsinstruks, de seneste serviceattester og etageplaner. På den måde er I dækket ind, uanset om inspektøren foretrækker papir eller skærm, og uanset om der er strøm og internet i bygningen.

Hos Mit Beredskab integrerer vi myndighedsmappens centrale dokumenter (brand- og evakueringsinstruks, driftsjournal, dokumentation for brandøvelser og personaleinstruktion) direkte i vores digitale beredskabsplan og alarmeringsapp. Det betyder, at dokumentationen altid er opdateret, tilgængelig og klar til brandsyn. Samtidig kan I bruge appen til at varsle og koordinere ved brand, førstehjælp og andre nødsituationer.

Vil I se, hvordan en digital løsning kan forenkle jeres myndighedsmappe? Book en gratis demo og få en uforpligtende gennemgang af, hvordan Mit Beredskab kan hjælpe jeres skole eller institution med at samle al dokumentation ét sted.

Vedligeholdelse og opdatering af myndighedsmappen

En myndighedsmappe er ikke et statisk dokument, der udarbejdes én gang og derefter lægges på hylden. Den skal løbende vedligeholdes og opdateres, så den altid afspejler de faktiske, aktuelle forhold i bygningen. En forældet myndighedsmappe er næsten lige så problematisk som en manglende, fordi den giver et falsk billede af brandsikkerheden og kan føre til, at reelle problemer overses.

Vedligeholdelsen af myndighedsmappen er en integreret del af det daglige brandsikkerhedsarbejde og bør ikke opfattes som en selvstændig, tung opgave. Når I har de rigtige rutiner og ansvarsfordelinger på plads, tager vedligeholdelsen kun få minutter ad gangen.

Hvornår skal myndighedsmappen opdateres?

Myndighedsmappen skal opdateres i følgende situationer, og opdateringen bør ske umiddelbart efter hændelsen, ikke først når brandsynet nærmer sig:

• Ved ombygning eller ændret indretning: nye rum, ændrede flugtveje, nye brandceller, nye eller ændrede installationer, tilbygninger, ændret rumfordeling
• Ved ændring i anvendelse: f.eks. hvis et lokale ændrer funktion fra klasseværelse til personaleopholdsrum, fra kontor til depot, eller fra mødelokale til naturfagslokale med kemikalier
• Ved udskiftning eller ændring af brandtekniske installationer: nyt ABA-anlæg, nye branddøre, nyt sprinkleranlæg, ny nødbelysning, ændring af brandalarmzoneopdeling
• Ved personalændringer i driftsorganisationen: ny beredskabsansvarlig, nyt driftspersonale, ny teknisk serviceleder, ny pedel, ny skoleleder
• Efter hvert servicebesøg: serviceattester og kontrolrapporter skal tilføjes driftsjournalen umiddelbart efter besøget
• Efter hver brandøvelse: dokumentation for øvelsen, herunder dato, deltagere, scenarie, observationer, evaluering og eventuelle forbedringstiltag. Læs vores guide til evaluering: Evaluering af brandøvelse →
• Efter hvert brandsyn: brandsynsrapporten med eventuelle påbud og henstillinger tilføjes mappen, og påbuddene følges op og dokumenteres
• Ved ny lovgivning eller ændrede krav: hvis bygningsreglementet, brandsynsbekendtgørelsen eller andre relevante regler ændres, bør myndighedsmappen gennemgås for at sikre, at den stadig opfylder de aktuelle krav
• Mindst én gang årligt: en samlet gennemgang og revision af hele mappen, uanset om der har været specifikke ændringer. Denne revision er jeres sikkerhedsnet for at fange eventuelle mangler, der er sluppet gennem den løbende vedligeholdelse

Ansvarsfordeling: hvem gør hvad?

Det er bygningsejeren (typisk kommunen for folkeskoler, eller bestyrelsen for friskoler, efterskoler og selvejende institutioner), der har det overordnede juridiske ansvar for, at bygningen opfylder brandkravene, og at dokumentationen er i orden. I praksis delegeres ansvaret typisk til flere personer:

• Skolelederen: overordnet ansvar for, at myndighedsmappen er opdateret, og at brandsikkerheden prioriteres. Skolelederen skal sikre, at ressourcer og tid afsættes til opgaven
• Teknisk serviceleder / pedel: praktisk ansvar for driftsjournalen, kontrol af installationer, vedligeholdelse af branddøre, flugtveje og slukningsmateriel, samt koordinering med eksterne servicefirmaer
• Beredskabsansvarlig: ansvar for brand- og evakueringsinstruks, ordensregler, planlægning og gennemførelse af brandøvelser, og instruktion af personale
• Administrativt personale: kan bistå med opbevaring og organisering af dokumenter, booking af servicebesøg og opdatering af personalelister

Det er afgørende, at ansvarsfordelingen er dokumenteret i DKV-planen, så der ikke opstår tvivl om, hvem der har ansvar for hvad. Når en ansvarlig fratræder, skal overdragelsen til den nye ansvarlige ligeledes dokumenteres.

Årlig revision: en simpel 5-trins proces

Her er en simpel 5-trins proces til den årlige revision af myndighedsmappen. Processen kan gennemføres af den beredskabsansvarlige i samarbejde med den tekniske serviceleder:

1. Gennemgå indholdsfortegnelsen: er alle dokumenter til stede? Brug tjeklisten fra afsnittet “Hvad skal en myndighedsmappe indeholde?”
2. Kontroller datoer: er alle dokumenter inden for gyldighedsperioden? Er serviceattester aktuelle? Er DKV-planen revideret inden for de seneste 12 måneder?
3. Sammenlign med virkeligheden: stemmer tegninger, planer og flugtvejsplaner overens med den aktuelle indretning af bygningen? Er der sket ændringer, der ikke er afspejlet i dokumentationen?
4. Opdater driftsorganisationen: er navne, roller og kontaktoplysninger korrekte? Er der sket personaleskift, der ikke er dokumenteret?
5. Log revisionen: noter datoen for revisionen, hvem der har gennemført den, og eventuelle fund og opfølgningshandlinger i driftsjournalen

Denne proces tager typisk 2–4 timer for en gennemsnitlig skolebygning og kan med fordel udføres i forbindelse med den årlige APV (arbejdspladsvurdering), som en del af skolens sikkerhedsgennemgang, eller i tilknytning til den årlige brandøvelse.

Opbevaring af myndighedsmappen

Myndighedsmappen skal opbevares et sted, der er:

• Let tilgængeligt: inspektøren skal kunne se mappen med kort varsel, potentielt ved uanmeldt brandsyn
• Kendt af alle relevante personer: driftspersonale, skoleleder, beredskabsansvarlig og stedfortræder skal alle vide, hvor mappen er, og kunne finde den selv
• Brandsikret: det kan lyde paradoksalt, men den fysiske mappe bør opbevares et sted, der er relativt brandsikkert. En digital kopi i skyen løser dette problem elegant, da dokumentationen overlever, selv hvis bygningen ikke gør

En god praksis er at opbevare den fysiske mappe i et brandskab eller et let tilgængeligt kontor nær hovedindgangen, og den digitale kopi i et cloud-baseret system, som er tilgængeligt fra alle enheder.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om myndighedsmappe og brandsyn

Hvad sker der, hvis vi ikke har en myndighedsmappe klar til brandsynet?

Hvis I ikke kan fremvise den nødvendige dokumentation ved et brandsyn, vil inspektøren typisk udstede et påbud om at tilvejebringe dokumentationen inden for en fastsat frist, ofte 1–3 måneder afhængigt af manglens karakter. Manglende DKV-plan, manglende brand- og evakueringsinstruks eller manglende serviceattester er alle forhold, der resulterer i påbud. I gentagne eller alvorlige tilfælde kan det medføre skærpede tilsyn med kortere brandsynsintervaller, og i yderste konsekvens, hvis der er umiddelbar fare for personsikkerheden, kan det medføre forbud mod brug af bygningen eller dele af den, indtil forholdene er bragt i orden. Ud over de myndighedsmæssige konsekvenser kan manglende branddokumentation også påvirke jeres forsikringsdækning i tilfælde af brand, da forsikringsselskabet kan påberåbe sig mangelfuld vedligeholdelse.

Skal myndighedsmappen være fysisk eller digital?

Der er ingen lovkrav om, at myndighedsmappen skal have en bestemt form. Den kan være et fysisk ringbind, en digital mappe på en lokal server, et cloud-baseret system, en app eller en kombination. Det vigtigste er, at dokumentationen er tilgængelig, opdateret og komplet, og at I kan fremvise den for brandsynsinspektøren med kort varsel. Mange brandsynsinspektører er i dag vant til at gennemgå digital dokumentation på en skærm eller tablet, men det kan være en fordel at have en fysisk backup af de mest centrale dokumenter. Vi anbefaler en hybrid tilgang med et digitalt primærsystem og et fysisk ringbind som backup.

Hvem har ansvaret for myndighedsmappen: skolen eller kommunen?

Bygningsejeren har det overordnede juridiske ansvar for, at bygningen opfylder brandkravene og at dokumentationen er i orden. For kommunale folkeskoler er det formelt kommunen (typisk den tekniske forvaltning eller ejendomscenteret), men ansvaret delegeres i praksis til skolelederen og det tekniske servicepersonale. For friskoler, efterskoler og selvejende institutioner er det bestyrelsen, der har det overordnede ansvar. Uanset organisationsform er det afgørende, at ansvarsfordelingen er klart beskrevet i DKV-planen, og at den eller de ansvarlige har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at varetage opgaven. Hvis ansvaret er delegeret, ændrer det ikke på, at bygningsejeren stadig har det overordnede ansvar over for myndighederne.

Kan vi selv udarbejde DKV-planen, eller skal vi bruge en rådgiver?

I kan i princippet selv udarbejde DKV-planen, men det kræver kendskab til BR18’s krav, de relevante standarder for brandtekniske installationer og bygningens brandtekniske forhold. For simple bygninger med få installationer kan det være overkommeligt at gøre det selv, men for komplekse bygninger med mange installationer (ABA, sprinkler, brandventilation, røgudluftning) kan det være en fordel at inddrage en brandteknisk rådgiver eller bruge en af de skabeloner, som flere kommunale redningsberedskaber stiller til rådighed. Flere beredskaber, herunder Hovedstadens Beredskab [Bekræftet 26. mar. 2026], Nordsjællands Brandvæsen [Bekræftet 26. mar. 2026] og Midtjysk Brand & Redning [Bekræftet 26. mar. 2026], tilbyder skabeloner og vejledning på deres hjemmesider. Desuden kan DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) [Bekræftet 26. mar. 2026] rådgive om udarbejdelse af DKV-planer.

Hvor ofte skal vi afholde brandøvelse for at bestå brandsynet?

BR18 stiller ikke et eksakt krav om antal brandøvelser per år, men BR18-vejledningen til kapitel 7 [Bekræftet 26. mar. 2026] anbefaler, at der gennemføres mindst én brandøvelse årligt for bygninger med driftsmæssige brandkrav. For skoler med sovende (f.eks. efterskoler, kostskoler) anbefales øvelser to gange årligt. Arbejdsmiljøloven [Bekræftet 26. mar. 2026] kan desuden kræve yderligere øvelser, hvis der er særlig risiko for brand. Dokumentation for gennemførte brandøvelser er et af de punkter, som brandsynsinspektøren altid kontrollerer: dato, deltagere, scenarie og evaluering bør fremgå. Læs vores komplette guide: Brandøvelse på skoler: lovkrav, frekvens og praktisk guide →

Læs også

Hvis I vil dykke dybere ned i de emner, der er berørt i denne artikel, anbefaler vi disse ressourcer:

• Beredskabsplan for skoler: hvad kræver loven, og hvordan kommer I i gang?. Komplet guide til at udarbejde en beredskabsplan, der lever op til lovkravene
• Brandøvelse på skoler: lovkrav, frekvens og praktisk guide. Alt om planlægning, gennemførelse og evaluering af brandøvelser på skoler
• DKV-plan for skoler: hvad skal den indeholde?. Detaljeret gennemgang af DKV-planens indhold og krav for skoler og institutioner
• Digital beredskabsplan: fordele og funktioner. Hvordan en digital løsning kan samle jeres myndighedsmappe og beredskabsplan ét sted
• Alarmeringsapp til skoler og institutioner. Hurtig varsling ved brand, førstehjælp og PLOV med push-notifikation på under 10 sekunder
• Foredrag om beredskab. Styrk jeres personales viden om brandsikkerhed, evakuering og lovkrav

Eksterne ressourcer

• Bygningsreglementet (BR18), Kapitel 5: Brand [Bekræftet 26. mar. 2026]. De officielle brandkrav
• BR18-vejledning til kapitel 7: Drift, kontrol og vedligehold [Bekræftet 26. mar. 2026]. Detaljeret vejledning om DKV-krav
• Beredskabsstyrelsen: Brandsyn [Bekræftet 26. mar. 2026]. Officiel information om brandsyn
• Brandsynsbekendtgørelsen (BEK nr. 2341) [Bekræftet 26. mar. 2026]. Den gældende bekendtgørelse om brandsyn
• BFA: Om brandforhold på skoler [Bekræftet 26. mar. 2026]. Vejledning om brandforhold specifikt for skoler
• DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut [Bekræftet 26. mar. 2026]. Rådgivning, kurser og certificering inden for brandsikkerhed

Tag det første skridt mod en komplet myndighedsmappe. Hos Mit Beredskab hjælper vi skoler og institutioner med at digitalisere deres beredskab: fra brand- og evakueringsinstruks til driftsjournal, personaleinstruktion og dokumentation af brandøvelser. Vores digitale beredskabsplan og alarmeringsapp samler al dokumentation ét sted, så I altid er klar til brandsyn. Book en gratis demo → og se, hvordan vi kan hjælpe jeres institution med at gå fra ringbind til en digital løsning, der styrker jeres brandsikkerhed i hverdagen.