Flygt gem dig alarmér: Protokol for væbnet angreb
Kun 56% af danske lærere kender flygt gem dig alarmér. Lær protokollens tre trin, forskellen fra PLOV og hvordan I træner personale og elever.
Flygt gem dig alarmér er den handlingsprotokol, som alle på en skole bør kende, hvis det utænkelige sker. Alligevel viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening (DLF), at kun 56 % af danske lærere kender protokollen. Det tal er bekymrende, især i lyset af skoleskyderiet i Örebro i februar 2025 og anholdelsen i Kolding i august 2025, hvor tre mindreårige planlagde et angreb på Sct. Michaels Skole.
Denne guide gennemgår hvad flygt gem dig alarmér betyder, hvordan protokollen adskiller sig fra PLOV, de praktiske trin for hver fase og hvordan skoler kan træne personale og elever i protokollen.
Lever jeres skole op til kravene? Tag vores gratis compliance-test og få en rapport på 2 minutter.
Indholdsfortegnelse
- Hvad betyder flygt gem dig alarmér?
- Forskellen mellem flygt gem dig alarmér og PLOV
- Hvornår bruger man hvilken protokol?
- De tre faser i flygt gem dig alarmér
- Sådan træner I personale og elever
- Hvorfor kun 56 % kender protokollen
- FAQ om flygt gem dig alarmér
- Læs også
Hvad betyder flygt gem dig alarmér?
Flygt gem dig alarmér er den danske version af det internationale koncept “Run Hide Tell”, en enkel, prioriteret handlingsprotokol, der fortæller civile og institutionsmedarbejdere, hvad de skal gøre under et væbnet angreb eller en anden livsfarlig voldelig hændelse.
Protokollen er bygget op i tre trin, der følges i prioriteret rækkefølge:
- Flygt: Forlad området, hvis det er muligt
- Gem dig: Skjul dig, hvis flugt ikke er sikkert
- Alarmér: Ring 112 og varsle, når du er i sikkerhed
Rækkefølgen er afgørende. Flugt er altid førsteprioritet, fordi afstand til truslen giver den højeste overlevelseschance. Det er et markant skift fra den ældre “lockdown”-tilgang, hvor alle blev instrueret i at blive indendørs.
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) anbefaler protokollen i sin vejledning “Sikkerhed og kriseberedskab: råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner.” Politiet bruger samme prioritering i sine anbefalinger til offentligheden.
Læs mere: Hvad er PLOV handling? Alt du skal vide om PLOV-varsling på skoler
Forskellen mellem flygt gem dig alarmér og PLOV
Mange forveksler flygt gem dig alarmér med PLOV, men de to begreber dækker over forskellige ting. Her er den præcise forskel:
| Flygt gem dig alarmér | PLOV | |
|---|---|---|
| Hvad det er | Handlingsprotokol for den enkelte person | Myndighedsbetegnelse for hændelsestypen |
| Står for | Flygt, Gem dig, Alarmér | Påsæt låse, Luk og barrikadér, Orienter dig, Varsle |
| Målgruppe | Alle: elever, lærere, personale, borgere | Beredskabsansvarlige, skoleledelse, politi |
| Hvornår | Under selve hændelsen | Før, under og efter hændelsen |
| Fokus | Individuel overlevelse | Organisatorisk beredskab og krisestyring |
PLOV er en forkortelse for Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig hændelse, altså den officielle term for selve situationstypen. Men i beredskabsplaner bruges PLOV-akronymet også som handlingsanvisning med betydningen: Påsæt låse, Luk og barrikadér, Orienter dig, Varsle.
Flygt gem dig alarmér er derimod den forenklede borgerprotokol, der prioriterer flugt som første handling. Protokollen er lettere at huske og kommunikere, særligt til elever og personale uden beredskabsuddannelse.
Vigtigt: De to protokoller udelukker ikke hinanden. I praksis bør skolens beredskabsplan indeholde PLOV som den organisatoriske ramme og flygt gem dig alarmér som den individuelle handlingsanvisning.
Hvornår bruger man hvilken protokol?
Svaret afhænger af, hvem man er, og hvilken rolle man har under en hændelse.
For elever og almindeligt personale
Flygt gem dig alarmér er den protokol, alle bør kende. Den er intuitiv, let at huske og kræver ingen specialviden. Hvis skolens alarm app sender en PLOV-alarm, er flygt gem dig alarmér den individuelle reaktion.
For skoleledelse og beredskabsansvarlige
PLOV-rammen giver den organisatoriske struktur: Hvem aktiverer alarmen? Hvem kommunikerer med politiet? Hvem koordinerer evakuering? Ledelsen arbejder med PLOV som planlægnings- og styringsværktøj, mens de instruerer personale og elever i flygt gem dig alarmér.
For beredskabsplanen
En tidssvarende beredskabsplan for skoler bør integrere begge dele. PLOV definerer scenariet og de organisatoriske roller. Flygt gem dig alarmér definerer de handlingsanvisninger, der kommunikeres til alle på skolen.
De tre faser i flygt gem dig alarmér
Fase 1: Flygt
Flugt er den vigtigste handling. Erfaringer fra skoleskyderiet i Örebro og andre hændelser viser, at de personer der hurtigt forlod bygningen, havde markant højere overlevelseschance.
Konkret betyder det:
- Forlad bygningen ad den nærmeste sikre udgang, væk fra truslen
- Efterlad ejendele: tasker, telefoner og jakker er ligegyldige
- Løb så langt væk, at du hverken kan ses eller høres fra bygningen
- Tag andre med, hvis det kan ske uden forsinkelse, men vent ikke
- Saml jer på et sikkert sted uden for skolens område, ikke på den faste samlingsplads, da den kan være for tæt på bygningen
Tip: Kend mindst to flugtveje fra de lokaler, du opholder dig i. Træn det, så det bliver automatisk.
Fase 2: Gem dig
Hvis flugt ikke er mulig (fordi truslen er for tæt på, eller udgangene er blokeret), er næste prioritet at gemme sig.
- Find et rum med en dør der kan låses: klasseværelser, kontorer, depoter
- Barrikadér døren med møbler, hvis den ikke kan låses
- Sluk lyset og undgå at tiltrække opmærksomhed
- Sæt telefoner på lydløs, ikke bare vibration, men helt lydløs
- Hold dig nede under vindueshøjde og væk fra døren
- Vær stille: lyd kan afsløre din position
- Åbn ikke døren for nogen, medmindre du er sikker på, at det er politiet
Denne fase svarer til PLOV-handlingsanvisningens “Påsæt låse” og “Luk og barrikadér.” Det er den samme handling, blot med forskellig terminologi.
Fase 3: Alarmér
Når du er i sikkerhed, enten efter flugt eller bag en barrikaderet dør, skal du alarmere.
- Ring 112 og giv politiet så mange oplysninger som muligt:
- Hvad sker der? (skyderi, knivangreb, eksplosion)
- Hvor? (adresse, bygning, etage)
- Hvor mange gerningsmænd?
- Våbentype, hvis du har set det
- Antal tilskadekomne, hvis du ved det
- Brug skolens alarmeringssystem hvis muligt: en PLOV-alarm via app varsler alle medarbejdere på under 10 sekunder
- Send ikke SMS eller ring til kolleger: det belaster netværket og forsinker 112-opkaldet
Klar til at styrke jeres varsling? Mit Beredskab sender push-notifikation til alle medarbejdere på under 10 sekunder ved PLOV, brand og førstehjælp. Book en gratis demo og se hvordan det virker i praksis.
Sådan træner I personale og elever
At kende flygt gem dig alarmér i teorien er ikke nok. Protokollen skal trænes, så den sidder på rygraden. DLF’s undersøgelse viser, at 23 % af danske lærere slet ikke ved, hvad de skal gøre i en krisesituation. Det er næsten hver fjerde lærer.
Tre træningsformater
| Format | Målgruppe | Hyppighed | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Bordsimulering | Personale og ledelse | 1-2 gange årligt | Scenariebaseret diskussion uden fysisk bevægelse. Gennemgå: “Hvad gør du, hvis…?” |
| Praktisk øvelse | Personale (uden elever) | 1 gang årligt | Fysisk gennemgang af flugtveje, låsemekanismer og samlingspunkter |
| Informationsseance | Elever (alderstilpasset) | Ved skolestart | Forklar protokollen i rolige rammer. Fokus: “Vi øver os, ligesom vi øver brandøvelse” |
Gode råd til træning
- Start med personalet. Lærere og pædagoger skal kende protokollen, før den kommunikeres til elever
- Brug ikke frygt. Træningen skal være professionel og tryghedsskabende, ikke skræmmende
- Gør det konkret. Gennemgå de specifikke lokaler, flugtveje og låsemuligheder på jeres skole
- Evaluér bagefter. Hvad virkede? Hvad skal ændres? Dokumentér det i jeres beredskabsplan
- Involver det lokale beredskab. Politi og brandvæsen tilbyder ofte assistance til beredskabsøvelser
Et PLOV kursus for skoler kan give jeres personale den faglige ballast til at føle sig trygge i protokollen. Kurser dækker typisk både den organisatoriske PLOV-ramme og den individuelle flygt gem dig alarmér-protokol.
Læs mere: PLOV kursus for skoler: Formater, indhold og priser
Hvorfor kun 56 % kender protokollen
DLF’s undersøgelse tegner et billede af et beredskabsgab på danske skoler. Kun lidt over halvdelen af lærerne kender flygt gem dig alarmér, og næsten hver fjerde ved ikke, hvad de skal gøre i en krisesituation overhovedet.
Årsagerne er flere:
- Manglende træning. Mange skoler har aldrig gennemført en PLOV-øvelse, kun brandøvelser
- Forældet beredskabsplan. Nogle skoler arbejder stadig med planer, der anbefaler “lockdown” frem for flugt
- Lav prioritering. Beredskab konkurrerer med undervisning, trivsel og økonomi om ledelsens opmærksomhed
- Ingen central lovpligt. Der er ingen specifik paragraf, der kræver PLOV-øvelser, kun generelle anbefalinger
Konsekvensen er, at personale og elever på mange skoler vil stå handlingslammet, hvis en PLOV-hændelse indtræffer. Det er en risiko, der kan reduceres markant med relativt simple tiltag: en opdateret plan, en årlig øvelse og et digitalt alarmeringssystem.
Begivenhederne i Örebro og Kolding har sat beredskab på dagsordenen. STUK udgav i juni 2025 en 30-siders vejledning om sikkerhed og kriseberedskab, og stadig flere kommuner stiller nu krav til skolernes beredskab.
FAQ om flygt gem dig alarmér
Hvad er flygt gem dig alarmér?
Flygt gem dig alarmér er den danske handlingsprotokol for civile under et væbnet angreb eller en anden livsfarlig voldelig hændelse. Protokollen instruerer i tre prioriterede trin: først flygt, dernæst gem dig, og til sidst alarmér myndighederne. Den svarer til det internationale “Run Hide Tell.”
Hvad er forskellen på flygt gem dig alarmér og PLOV?
PLOV (Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig hændelse) er myndighedernes betegnelse for selve hændelsestypen og den organisatoriske beredskabsramme. Flygt gem dig alarmér er den individuelle handlingsprotokol, altså hvad den enkelte person skal gøre under hændelsen. Skoler bør bruge begge: PLOV som planlægningsramme og flygt gem dig alarmér som den protokol, alle kender.
Er flygt gem dig alarmér lovpligtigt for skoler?
Der er ingen specifik paragraf, der kræver, at skoler træner flygt gem dig alarmér. Men Undervisningsmiljøloven kræver et sikkert undervisningsmiljø, og UVM anbefaler stærkt, at alle skoler har en beredskabsplan der inkluderer PLOV-scenarier med flygt gem dig alarmér som handlingsanvisning. I praksis forventer flere kommuner det.
Hvordan træner man elever i flygt gem dig alarmér?
Træning bør være alderstilpasset og tryghedsskabende, aldrig skræmmende. For yngre elever kan det være en samtale om, at “vi øver os, ligesom vi øver brandøvelse.” For ældre elever kan det være en gennemgang af flugtveje og samlingspunkter. Personalet bør altid trænes først, og et PLOV kursus kan give den faglige ramme.
Hvorfor er flugt førsteprioritet og ikke at gemme sig?
Erfaringer fra Örebro, Utøya og andre hændelser viser, at afstand til truslen giver den højeste overlevelseschance. Den ældre “lockdown”-tilgang, hvor alle blev inde, kan i værste fald fastholde mennesker i nærheden af gerningsmanden. Flugt fjerner dig fra truslen helt. Gem dig er kun prioritet, når flugt ikke er sikkert.
Læs også {#laes-ogsaa}
- Hvad er PLOV handling? Alt du skal vide om PLOV-varsling på skoler
- Skoleskyderi i Danmark: Hvordan forbereder skoler sig?
- PLOV kursus for skoler: Formater, indhold og priser
- Alarm app til skoler: PLOV, brand og førstehjælp
- Digital beredskabsplan til skoler og institutioner
- Book en gratis demo
- Foredrag om beredskab: Book et oplæg for jeres personale
Klar til at digitalisere jeres beredskab? Mit Beredskab samler alarm app, digital beredskabsplan og compliance-dokumentation i ét system. Book en gratis demo og se hvordan det virker i praksis.