Trusler mod skoler: Sådan håndterer I en trussel om skoleskyderi
Trusler mod skoler: 2026 bragte en stribe sager, de fleste grundløse, alle håndteret af politiet. Sådan håndterer I første time, politi og forældre.
Fredag morgen den 10. april 2026 modtog ti skoler i Odense Kommune den samme mail med trusler om bomber og skyderi. Seks dage senere fik elleve efterskoler på Fyn trusler på mail. I september sendte en ukendt person trusler om skoleskyderi fra en elevs Aula-profil på Fløng Skole, og i oktober anholdt politiet i Sønderborg en 19-årig lidt over en time efter en anmeldelse. Trusler mod skoler er blevet et vilkår, som en skoleledelse skal kunne håndtere.
I alle de kendte trusselssager fra 2026 vurderede politiet hurtigt, at der ikke var grund til bekymring, eller at truslerne var grundløse. Men politiet rykkede ud hver gang, og den, der truer, risikerer sigtelse og straf. Denne guide samler, hvad sagerne viser, hvad I gør den første time efter en trussel om skoleskyderi, hvem I ringer til, hvad I siger til forældre og elever, hvad STUK-vejledningen anbefaler, og hvad straffeloven siger om den, der truer.
Vigtigt: Sagerne i denne artikel omtales uden navne, og skoler nævnes kun, hvor politiet eller ministeriet selv har nævnt dem offentligt. Flere af sagerne er ikke afgjort; en sigtelse er ikke en dom.
Indholdsfortegnelse
- Hvad 2026 lærte os om trusler mod skoler
- Sagerne fra 2025 og 2026: Hvad der skete, og hvad politiet fandt
- Den første time: Sådan håndterer I en trussel
- Hvem ringer I til?
- Hvad siger I til forældre og elever?
- Hvad STUK-vejledningen siger om trusler
- Hvad straffeloven siger om den, der truer
- Tjekliste: Trusler mod skoler
- FAQ om trusler mod skoler
- Læs også
Hvad 2026 lærte os om trusler mod skoler
Truslerne kom på fire forskellige måder: på mail til mange skoler på én gang, fra en kapret Aula-profil, i ord fra en ung mand og, i den ældste sag, som en bemærkning i en klasse. Fælles for dem er mønsteret i politiets håndtering.
- Politiet reagerer inden for timer. I Sønderborg kom anmeldelsen kl. 10.34 og anholdelsen kl. 11.41. På Fyn blev afsenderen af truslerne mod efterskolerne anholdt samme aften, omkring kl. 18.
- Politiet er synligt til stede ved skolerne. I Odense skrev politiet: “Vores tryghedsskabende patruljer er fortsat synligt tilstede i nærheden af skolerne”, og skoledagen fortsatte.
- Politiet siger tidligt, hvad det vurderer. “Der er umiddelbart ingen grund til bekymring” i Odense; “ikke var anledning til bekymring for, at et skoleskyderi skulle finde sted” i Fløng.
- Truslen har konsekvenser for den, der truer. Sigtelser for trusler i Sønderborg og på Fyn, og i Køge en dom.
- Den ene sag med en plan blev standset. I Hadsten fandt politiet et planlagt angreb og anholdt, før noget skete. Den sag har vi beskrevet for sig: Det afværgede angreb på Hadsten Skole 2026.
Sagerne viser et system, der virker. Det er det budskab, en skoleledelse kan give forældrene, og det er den ramme, jeres egen procedure skal passe ind i.
Sagerne fra 2025 og 2026: Hvad der skete, og hvad politiet fandt
Oversigten bygger på politiets egne meddelelser og på TV 2, TV Syd, Dagbladet Køge og Ritzau. Ingen personer nævnes ved navn, og i Kolding, Odense, på Fyn og i Sønderborg har politiet ikke navngivet skolerne.
| Tidspunkt | Sted | Hvad skete | Hvad politiet fandt og gjorde |
|---|---|---|---|
| 1. august 2025 til 24. februar 2026 | En skole i Kolding | Anmeldelse om planlægning af et muligt skoleskyderi. En 15-årig sigtes for forsøg på manddrab og varetægtsfængsles på en lukket ungdomsinstitution; to børn under den kriminelle lavalder mistænkes. | 24. februar 2026: Statsadvokaten i Viborg rejser ikke tiltale, og efterforskningen mod de to børn standses. Anklagemyndigheden: “For at kunne straffe nogen kræver det, at der kan føres bevis for, at der er truffet en beslutning om at begå en strafbar handling. Det kan vi, efter vores opfattelse, ikke i denne sag.” |
| 20. august 2025, retsmøde 29. oktober 2026 | Køge Gymnasium | En elev siger i klassen “Jeg sværger på alt, jeg gør det i morgen” eller lignende. Rektor kontakter straks politiet, og eleven anholdes kort efter. | Retten finder den nu 19-årige skyldig i en strafbar trussel og idømmer 14 dages betinget fængsel. Anklagemyndigheden havde krævet 30 dage. |
| 10. april 2026 | Odense, 10 skoler | ”Truslerne kom på mail og indeholdt trusler om bomber og skyderi.” Politiet står ved skolerne, og skoledagen fortsætter. | Den person, mailen var underskrevet af, anholdes og løslades samme dag: “mistænkes umiddelbart ikke for at have været involveret i truslerne”. Politiets hypotese er, at nogen forsøgte at miskreditere vedkommende. “Vi efterforsker nu videre for at finde rette afsender.” |
| 16. april 2026 | Fyn, 11 efterskoler | Trusler på mail. Patruljer tæt ved de berørte efterskoler. | En yngre mand fra Odense Kommune anholdes omkring kl. 18 og sigtes for trusler. “Det er politiets formodning, at truslerne er grundløse.” |
| 3. august 2026 | Hadsten Skole | Et planlagt angreb standses med anholdelser, før noget sker. | Tre sigtes for forsøg på terror efter straffelovens § 114. De nægter sig skyldige, og sagen er ikke afgjort. Se artiklen om Hadsten. |
| Weekenden 12. til 13. september 2026 | Fløng Skole, Høje-Taastrup | En ukendt person får adgang til en elevs Aula-profil og sender trusler om et skoleskyderi den følgende mandag. | Københavns Vestegns Politi vurderer, at “der ikke var anledning til bekymring for, at et skoleskyderi skulle finde sted”. Kommunen: “Der vil blive taget hånd om de elever og forældre, der helt naturligt er blevet opskræmte over truslerne.” |
| Mandag 5. oktober 2026 | Sønderborg, en unavngiven skole | Anmeldelse kl. 10.34 om trusler, der “kunne tolkes i retning af et muligt angreb mod en unavngiven skole”. Politiet tog anmeldelsen meget alvorligt. | En 19-årig anholdes kl. 11.41. Ingen våben på ham eller på adressen. Sigtet for trusler på livet, løsladt efter afhøring. “Den indledende efterforskning viser, at der hverken er planer eller hensigt om at føre truslerne ud i livet.” |
Sagen fra Kolding viser også grænsen for, hvad der kan straffes: en bekymring og en efterforskning er ikke det samme som bevis for en beslutning om at begå en forbrydelse. Det er en pointe til skolens egen håndtering. Jeres opgave er at anmelde og sikre, ikke at afgøre, om truslen er alvorligt ment.
Læs mere: Skoleskyderi i Danmark: Sådan forbereder skoler sig
Den første time: Sådan håndterer I en trussel
Den første time afgør, om en trussel bliver en håndteret hændelse eller en dag i kaos. Rækkefølgen nedenfor følger STUK-vejledningen og de sager, politiet selv har beskrevet.
1. Tag truslen alvorligt, uanset hvordan den lyder
Politiet gør det. Syd- og Sønderjyllands Politi formulerede det sådan efter sagen i Sønderborg: “Når vi modtager en anmeldelse af den karakter, tager vi det meget alvorligt.” Det gælder også en bemærkning i en klasse, en besked på Aula eller en mail, der ligner spam. Vurderingen af, om truslen er ægte, er politiets, ikke jeres.
2. Kontakt politiet straks
STUK-vejledningen er utvetydig i afsnit 3.2: “Hvis der er tale om kendskab til direkte trusler om vold eller fund af våben, skal politiet straks kontaktes, og SSP bør inddrages.” Er der akut fare, ringer I 112. Ellers kontakter I det lokale politi direkte. Vejledningen tilføjer om alarmering ved et angreb, at politiet “vil hellere have for mange opkald end ingen”. Det samme gælder en trussel: ring, før I har undersøgt færdig.
3. Sikr beviset, og rør ikke ved noget mistænkeligt
Gem mailen med afsenderoplysninger, tag skærmbilleder af Aula-beskeder, og gem en eventuel video. Lad politiet om at vurdere indholdet. Ved en bombetrussel er der en særlig regel: STUK-vejledningen oplyser, at politiet “opererer med bestemte minimumsafstande til genstande, som mistænkes for at indeholde en bombe”, og at afstanden for en rygsæk eller kuffert er en radius på 200 meter. Ingen på skolen undersøger en efterladt taske. Beslutter I og politiet at evakuere, kan en bombetrussel alarm sende instruksen og samlingspladsen, I har valgt langt fra bygningen, til alle ansatte.
4. Aktivér kriseberedskabet og ressourcepersonerne
Jeres beredskabsplan for skoler skal ifølge STUK-vejledningens afsnit 4.2.3.1 sige, hvem der har det endelige ansvar, og hvem der kan beslutte en lukning eller evakuering. Den beslutning træffes sammen med politiet. I Odense fortsatte skoledagen med politi ved skolerne; det var politiets vurdering, ikke skolernes gæt. Ressourcepersonerne fra afsnit 4.2.3.2 går i gang med hver sin kontakt: politi, elever og personale, forældre, presse.
5. Varsl kun det, der skal varsles
En trussel er ikke et angreb. Først hvis politiet eller jeres egen observation siger, at der er en konkret fare, går I over til instruksen flygt, gem dig, alarmér og jeres varslingsprocedure. Vejledningens afsnit 4.2.4.2 minder om, at brandalarmen ikke må bruges til varsling af et væbnet angreb, fordi den sender folk ud på gangene.
6. Informér forældre og ansatte samme dag
Beskeden skal ud, før rygterne gør det. Hvordan, står i næste afsnit.
7. Skriv ned, hvad der skete
Tidspunkter, hvem der blev kontaktet, hvad politiet sagde, hvad I meldte ud. Det er grundlaget for evalueringen, som vejledningens afsnit 4.4 beder om, og for jeres svar til forvaltning og bestyrelse. Står skabelonen i jeres digitale beredskabsplan på forhånd, er det en opgave på fem minutter i stedet for en rekonstruktion dagen efter.
Tip: Øv en trussel som scenarie, ikke kun brand. En skrivebordsøvelse på en time, hvor ledelsen gennemgår en mail som den i Odense eller en Aula-besked som den i Fløng, afslører, hvem der mangler et telefonnummer, og hvem der tror, en anden ringer til politiet.
Hvem ringer I til?
| Hvem | Hvornår | Hvorfor |
|---|---|---|
| 112 | Ved akut fare, eller hvis truslen siger “nu” eller “i dag” | Politiet vil hellere have for mange opkald end ingen (STUK 4.2.4.1) |
| Det lokale politi | Ved enhver trussel uden akut fare | STUK 3.2: politiet skal straks kontaktes ved kendskab til direkte trusler om vold |
| SSP-samarbejdet | Når truslen kommer fra eller peger på en ung, I kender | STUK 3.2: SSP bør inddrages; SSP kender ofte både den unge, skolen og klassen |
| Kommunens forvaltning og beredskab | Samme time | Kommunen aktiverer sit beredskab og står for krisehjælp sammen med skolen (STUK 4.4.1); i Fløng og Hadsten var det kommunen, der talte udadtil |
| Aula-administrator og IT | Når truslen er sendt fra en elevs eller ansats profil | Profilen skal lukkes og sporet sikres til politiet, som i Fløng |
| Skolebestyrelsen | Samme dag | Bestyrelsen får spørgsmål fra forældre og skal kende skolens svar |
| Psykologisk krisehjælp | Når politiet har afklaret situationen | STUK 4.4.1: skolen og kommunen skal på forhånd have aftalt, hvem der leverer krisehjælp og i hvilket omfang |
Navnene og numrene bag hver linje hører til i beredskabsplanen, ikke i hovedet på den souschef, der tilfældigvis har ferie.
Hvad siger I til forældre og elever?
Sagerne fra 2026 giver et brugbart mønster for kommunikationen.
- Hurtigt. I Hadsten blev forældre og ansatte orienteret via Aula samme eftermiddag, som anholdelserne fandt sted. I Odense meldte politiet ud kl. 09.03 og opdaterede to gange inden kl. 12.30.
- Med politiets ord. “Der er umiddelbart ingen grund til bekymring” og “forældre kan roligt hente deres børn, når skoledagen er omme” er politiets formuleringer fra Odense. Brug dem, og citér politiet som kilde. Skolen skal ikke selv vurdere faren.
- Uden detaljer, der skader. Ingen navne, ingen gengivelse af truslens ordlyd ud over det nødvendige, intet om sigtede personer ud over det, politiet selv har oplyst. Flere af de sigtede i 2026 er unge; i Hadsten gælder navneforbud.
- Med et tilbud. Høje-Taastrup Kommune skrev efter Fløng: “Der vil blive taget hånd om de elever og forældre, der helt naturligt er blevet opskræmte over truslerne.” Sig, hvem forældre kan kontakte, og hvad skolen gør for utrygge elever.
- Med en plan for næste dag. Siger politiet, at skolen kan åbne som normalt, så skriv det. I Hadsten holdt kommune, skole og politi møder på skolen dagen efter.
STUK-vejledningen peger på, hvorfor hastighed betyder noget: eleverne “bruger de digitale medier meget aktivt”, og “viden og rygter om en hændelse spredes meget hurtigt på disse”. En trussel sendt på Aula er set af elever, før rektor har læst den. Skolens besked konkurrerer med skærmbilleder i klassens gruppechat, og den vinder kun, hvis den kommer hurtigt og er til at stole på.
Hvad STUK-vejledningen siger om trusler
Sikkerhed og kriseberedskab [Bekræftet 26. mar. 2026] fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (juni 2025) handler mest om det alvorlige angreb, men den har fem punkter, der gælder direkte ved en trussel:
- Reaktion på faresignaler (3.2). Ledelsen eller relevante fagpersoner og myndigheder skal straks kontaktes, når nogen får kendskab til, at en elev er i alvorlige problemer eller udgør en potentiel sikkerhedstrussel. Ved direkte trusler om vold eller våbenfund: politiet straks, og SSP inddrages. Vejledningen minder samtidig om reglerne om tavshedspligt og underretningspligt, herunder den skærpede underretningspligt.
- Alarmering (4.2.4.1). Hver ansat har ansvar for selv at ringe 112, når vedkommende har bragt sig selv og eleverne i sikkerhed, og skal ikke forvente, at andre gør det.
- Faste ressourcepersoner (4.2.3.2). Til politi og redning, elever og personale, forældre og pårørende, og presse, med en stedfortræder for hver.
- Varsling (4.2.3.1 og 4.2.4.2). En afprøvet procedure, der kan udløses fra flere lokaliteter, og helst to systemer: ét for brand og ét for væbnet overfald.
- Flygt, gem dig, alarmér (4.3). Grundpillerne, hvis en trussel bliver til en hændelse.
Vejledningen nævner også, at STUK’s vejledning “Forebyg og håndter vold og trusler” fra 2021 indeholder regler, retningslinjer og anbefalinger til grundskoler og SFO’er om episoder med vold eller trusler fra børn og unge. Den er relevant, når truslen kommer fra en elev, som i Køge.
Læs mere: STUK vejledning: Sikkerhed og kriseberedskab for skoler og Hvad er PLOV-handling?
Hvad straffeloven siger om den, der truer
Den almindelige bestemmelse om trusler er straffelovens [Bekræftet 16. nov. 2026] § 266:
“Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
Det er den ramme, sigtelserne for trusler i 2026 ligger i. I Sønderborg blev den 19-årige sigtet for trusler på livet, på Fyn blev afsenderen af truslerne mod efterskolerne sigtet for trusler, og i Køge fandt retten en strafbar trussel bevist og idømte 14 dages betinget fængsel. Anklageren i Køge sagde ifølge Dagbladet: “En trussel om skoleskyderi er noget af det mest alvorlige, man kan true med på en skole.”
Et planlagt angreb er noget andet. I Hadsten er sigtelsen forsøg på terror efter straffelovens § 114, som vi beskriver i artiklen om Hadsten. Og Kolding viser grænsen i den anden retning: uden bevis for, at der er truffet en beslutning om at begå en strafbar handling, bliver der ingen tiltale.
For skolen ændrer juraen ikke proceduren. I anmelder, politiet efterforsker, anklagemyndigheden vurderer, og retten dømmer. Men den giver et svar til den elev eller forælder, der spørger, om “det bare var for sjov” har konsekvenser. Det har det.
Tjekliste: Trusler mod skoler
Gennemgå listen med jeres beredskabsplan ved siden af.
- Alle ansatte ved, at en trussel anmeldes til politiet straks, og at det ikke er skolens opgave at vurdere, om den er alvorligt ment.
- Planen siger, hvem der har det endelige ansvar, og hvem der beslutter lukning eller evakuering sammen med politiet.
- Faste ressourcepersoner med stedfortrædere er navngivet for politi, elever og personale, forældre og presse.
- Skabeloner til forældrebesked og personalebesked ligger klar, så kun politiets vurdering og tidspunkterne skal udfyldes.
- Aula-administrator og IT ved, hvad de gør, hvis en profil kapres.
- Varslingen kan udløses fra flere steder, og brandalarmen bruges ikke til varsling af et væbnet angreb.
- Kommunen og skolen har aftalt, hvem der leverer krisehjælp.
- En trussel er øvet som scenarie inden for det seneste år.
- Hændelser logges med tidspunkter og evalueres bagefter.
Vores alarmeringsapp varsler alle ansatte med separate alarmtyper for brand, førstehjælp og PLOV, så varslingen ikke afhænger af ét kontor.
FAQ om trusler mod skoler
Hvad gør vi, hvis skolen modtager en trussel om skoleskyderi?
Kontakt politiet straks: 112 ved akut fare, ellers det lokale politi. Gem beviset, aktivér kriseberedskabet, og lad politiet vurdere faren. Informér forældre og ansatte samme dag med politiets egne ord. STUK-vejledningens afsnit 3.2 siger, at politiet skal kontaktes straks ved kendskab til direkte trusler om vold, og at SSP bør inddrages.
Skal vi evakuere skolen ved en trussel?
Ikke af jer selv. Beslutningen om lukning eller evakuering træffes sammen med politiet, og i sagerne fra 2026 fortsatte skoledagen flere steder med politi til stede. En trussel er ikke et angreb; først ved en konkret fare går I over til instruksen flygt, gem dig, alarmér. Brug aldrig brandalarmen til at varsle et væbnet angreb.
Hvad er straffen for at true en skole?
Straffelovens § 266 straffer den, der truer med en strafbar handling på en måde, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for liv, helbred eller velfærd, med bøde eller fængsel indtil 2 år. I Køge-sagen blev en 19-årig efter et retsmøde den 29. oktober 2026 idømt 14 dages betinget fængsel for en trussel fremsat i en klasse.
Hvad gør vi, hvis truslen er sendt fra en elevs Aula-profil?
Behandl den som enhver anden trussel: politiet først. Lad derefter Aula-administratoren lukke profilen og sikre sporet til politiet. Gå ikke ud fra, at eleven selv har sendt beskeden; i Fløng var en ukendt person kommet ind på profilen. Tag hånd om eleven, hvis profil er brugt, og om de elever, der har set beskeden.
Skal vi informere forældrene, selv om politiet siger, der ikke er fare?
Ja. Eleverne har set truslen, før I har, og rygterne løber hurtigere end skolens besked. Skriv hurtigt, citér politiets vurdering, og sig, hvad skolen gør for utrygge elever. I Odense og Fløng var det netop politiets og kommunens tidlige beskeder, der gav forældrene noget at holde fast i.
Hvor mange trusler mod skoler er grundløse?
Vi kender ikke et landsdækkende tal. I de trusselssager fra 2026, der er offentligt kendt, vurderede politiet hurtigt, at der ikke var grund til bekymring, eller at truslerne var grundløse, og i Kolding blev efterforskningen standset uden tiltale. Den ene sag, hvor politiet fandt en plan, Hadsten, blev standset med anholdelser, før noget skete. Det ændrer ikke på proceduren: hver trussel anmeldes.
Konklusion
Trusler mod skoler bliver ikke færre af at blive ignoreret, og de bliver ikke farligere af at blive anmeldt. Sagerne fra 2026 viser et politi, der rykker ud inden for timer, siger tidligt, hvad det vurderer, og sigter den, der kan findes. Skolens del er mindre, men den skal sidde i rygraden: anmeld straks, sikr beviset, aktivér planen, informér forældrene med politiets ord, og skriv det hele ned.
Den skole, der har øvet en trussel som scenarie og har navnene og numrene i planen, bruger den første time på det rigtige. Den skole, der ikke har, bruger den på at finde ud af, hvem der ringer.
Læs også
- Det afværgede angreb på Hadsten Skole 2026: Hvad skoler kan lære
- Skoleskyderi i Danmark: Sådan forbereder skoler sig
- Hvad er PLOV-handling?
- Flygt, gem dig, alarmér: Protokol for væbnet angreb
- Alarmeringssystem på skoler: Lovkrav, typer og STUK-krav
- Beredskabsplan for skoler: Lovkrav og kom i gang
- STUK vejledning: Sikkerhed og kriseberedskab for skoler
- Alarmeringsapp med PLOV-varsling
- PLOV alarm til skoler
Klar til at digitalisere jeres beredskab? Mit Beredskab samler alarmeringsapp, digital beredskabsplan og compliance-dokumentation i ét system, bygget på dansk lovgivning. Book en gratis demo og se, hvordan det virker i praksis.
Kilder:
- Sydøstjyllands Politi: Efterforskning mod mindreårige i sag om muligt skoleskyderi standses (24. februar 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- Fyns Politi via Ritzau: Fyns Politi er tilstede ved flere skoler i Odense, med opdateringer (10. april 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- Kristeligt Dagblad: Anholdt for trusler mod skoler menes ikke at være involveret (10. april 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- Fyns Politi: Fyns Politi har anholdt en person for trusler mod efterskoler (16. april 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- TV 2: Trusler om skoleskyderi blev sendt ud på Aula (15. september 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- TV Syd: Trusler om angreb mod skole: Ledte efter våben på ung mands adresse (5. oktober 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- Dagbladet Køge: Læste om massemord og skoleskyderi, nu er elev dømt (4. november 2026) [Bekræftet 16. nov. 2026]
- STUK: Sikkerhed og kriseberedskab, råd og vejledning til skoler og uddannelsessteder (juni 2025) [Bekræftet 26. mar. 2026]
- Straffeloven, LBK nr 1294 af 7. november 2025 (retsinformation.dk) [Bekræftet 16. nov. 2026]