Beredskabsplan

Hvad er en beredskabsplan?

En beredskabsplan beskriver, hvad en skole, en institution eller en virksomhed gør før, under og efter en alvorlig hændelse: hvem der leder, hvordan personalet får besked, og hvor man samles. Her kan I se, hvad planen skal indeholde, og finde guiden til jeres type institution.

Af Tobias Ovesen, beredskabsrådgiver. Opdateret .

En plan for det, der ikke må gå galt

Kort sagt: En beredskabsplan er en skriftlig plan for, hvad I gør før, under og efter en alvorlig hændelse: hvem der leder, hvordan personalet får besked, hvad den første gør, og hvor I samles. Den består af selve planen og korte instruktioner til personalet.

En beredskabsplan er skolens eller institutionens skriftlige svar på spørgsmålet: Hvad gør vi, hvis det sker? Det kan være en brand, et hjertestop i gymnastiksalen, en bombetrussel, et barn, der ikke er, hvor det skal være, eller en person med våben. Planen fastlægger på forhånd, hvem der leder, hvem der træder til, hvordan personalet bliver alarmeret, og hvor man samles.

Beredskabsstyrelsen kalder beredskabsplanen "et praktisk redskab, som ledelse og medarbejdere kan bruge, når ekstraordinære hændelser skal håndteres". En god plan er ifølge styrelsen "klar, velstruktureret og handlingsorienteret", og den skal være "realistisk, ajourført og tilgængelig". En plan på 60 sider, som ingen har læst, opfylder ingen af delene.

Mange beredskabsplaner er derfor bygget i to lag. Selve planen beskriver organisationen, ansvaret og hændelserne. Instruktionerne er de korte ark, personalet bruger, når det sker: ét ark pr. hændelse og pr. rolle. Evakueringsplanen og brand- og evakueringsinstruksen er dele af den samlede plan.

En instruktion som printbart ark: hvad receptionen gør, når brandalarmen lyder, under overskrifterne Gør straks, Derefter, Ring og Husk
En instruktion: ét kort ark til én rolle ved én hændelse.

En it-beredskabsplan er noget andet. Den handler om nedbrud i it-systemerne. Denne side handler om beredskabet for de mennesker, der er i bygningen.

Er en beredskabsplan et lovkrav?

Der er ikke én lov, der siger, at alle skoler skal have en beredskabsplan. Kravet kommer fra flere regler. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 22 kræver, at arbejdsgiveren sørger for førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering, og at der er beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvor der kan være særlig fare for brand eller ulykker. Bygningsreglementet (BR18 § 148) kræver en brand- og evakueringsinstruks i undervisningsbygninger til flere end 150 personer, og at personalet er instrueret i den.

Sådan hænger kravene sammen:

Hvem stiller kravet Hvem gælder det for Hvad skal være på plads
Arbejdsmiljøreglerne (bekendtgørelse § 22) Alle arbejdsgivere Det nødvendige om fysisk og psykisk førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering. Beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvor der er særlig fare for brand eller ulykker.
Bygningsreglementet (BR18 § 148) Bl.a. bygninger med undervisning for flere end 150 personer og steder med overnatning En driftsansvarlig, som kommunen kender, ordensregler, en brand- og evakueringsinstruks, instrueret personale og en beskrivelse af brand- og evakueringsøvelserne.
Kommunens redningsberedskab, ved brandsyn De bygninger, der skal have brandsyn Kontrollerer, at bygningen overholder bygningsreglementets driftskrav (bekendtgørelse om brandsyn § 14).
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), vejledning fra juni 2025 Ledelser på uddannelsessteder i grundskolen og på ungdomsuddannelserne Råd og vejledning, ment som inspiration, til at forebygge og håndtere alvorlige hændelser. Uddannelsesstedet skal have et lokalt kriseberedskab, og det bør udformes som en kort, handlingsorienteret beredskabsplan med klare og enkle retningslinjer, der opdateres og evalueres med jævne mellemrum.

På en kommunal skole eller daginstitution kan kommunen have sine egne krav til, hvordan planen er bygget op, og hvem der skal have den. Se, hvordan vi arbejder med kommuner.

Hvad det betyder for jeres skole, gennemgår vi i guiden til beredskabsplan for skoler.

Hvad skal en beredskabsplan indeholde?

Indholdet afhænger af institutionen, men en beredskabsplan til en skole eller institution dækker tre tidspunkter.

Beredskabsplanens kapitler. De stiplede kommer kun med, når de gælder jer.

Før en hændelse

  • Organisationen: hvem der leder, hvem der er stedfortræder, og hvem der har hvilke opgaver.
  • Alarmering og varsling: hvordan personalet får besked, og hvem der må alarmere.
  • Bygningerne og brugerne: hvem der er i huset, og hvad der kan ske.
  • Instruktion og øvelser: hvordan personalet lærer planen at kende, og hvornår I øver den.
  • Godkendelse og revision: hvem der godkender planen, og hvornår den bliver gennemgået igen.

Under en hændelse

Ét afsnit pr. hændelse, fx brand og evakuering, personskade og hjertestop, vold og trusler, bombetrussel, væbnet angreb, savnet barn, farligt vejr og it-nedbrud. Hvert afsnit siger, hvad den første gør, hvem der alarmeres, og hvor man samles.

Efter en hændelse

Kommunikation til personale, forældre og presse, hvad der skal anmeldes, hvem der skal have hjælp, og hvad I lærer af det.

Dertil kommer bilag: kontaktlisten, som ikke er offentlig, oversigtskort med samlingspladser og udstyr, tegninger og øvelsesloggen. Vil I se alle kapitler og det spørgsmål, hvert kapitel skal svare på, så se vores skabelon til beredskabsplan.

Kapitlerne forklaret

Organisation og funktioner. Skriv funktioner, ikke kun navne: "leder på stedet", "den, der tager imod redningsberedskabet", "den, der taler med forældrene". Giv hver funktion en stedfortræder. En plan, hvor alt hviler på skolelederen, holder ikke den dag, skolelederen er på kursus.

Alarmering og varsling. Beskriv, hvordan I alarmerer indad til personalet og udad til 112, ledelsen og forvaltningen. Skriv også, hvad I gør, hvis den første vej ikke virker, fx hvis højttaleranlægget er nede.

Bygninger, brugere og risikobillede. Hvor mange børn og voksne er der i huset på forskellige tider af dagen, og hvad har I af faglokaler, idrætshal og aftenbrug? Det afgør, hvilke hændelser der er realistiske hos jer, og dermed hvilke kapitler planen skal have.

Brandsikker drift. Frie flugtveje, lukkede branddøre, eftersete slukkere og en driftsansvarlig, der har styr på kontrollerne. Kapitlet henviser til drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen i stedet for at skrive den af.

Instruktion og øvelser. Hvem instruerer nye medarbejdere og vikarer, hvilke øvelser holder I, hvor ofte, og hvordan evaluerer I dem? En plan, som ingen har øvet, kan ingen bruge.

Kapitler, der kun gælder nogle. Ture uden for huset, forsamling og arrangementer, alenearbejde, forsvundet eller uafhentet barn, gas, kemikalier og maskiner, og digitale krænkelser og mobning, hvor der går elever fra 10 år. Har I ikke et faglokale med gas, skal planen ikke have et kapitel om det.

Bilagene. Kontaktlisten indeholder navne og telefonnumre. Den skal ligge for sig, så planen kan udskrives i en offentlig udgave uden de fortrolige oplysninger.

Hvilke hændelser skal beredskabsplanen dække?

De hændelser, der kan ske hos jer. For en skole eller institution er det næsten altid disse seks. Hvert kapitel følger samme mønster: hvad den første gør, hvem der alarmeres, hvem der leder, og hvor I samles.

Brand

Kapitlet beskriver, hvordan bygningen bliver tømt, hvem der tjekker lokalerne, hvor I samles, og hvem der tager imod brandvæsenet. Skriv en primær og en alternativ samlingsplads, for den første kan ligge i røgen. Appen supplerer brandalarmanlægget: en ansat udløser alarmen, og personalet får besked og samlingspladsen på telefonen. Se brandalarm i appen.

PLOV (person med våben)

Ved et væbnet angreb er instruksen til personalet "flygt, gem dig, alarmér". Kapitlet siger, hvordan I advarer hinanden uden at røbe, hvor I er, og hvem der ringer 112, når de er i sikkerhed. Se PLOV-alarm og guiden hvad er PLOV.

Førstehjælp og hjertestop

Hvem kommer, når en elev falder om i gymnastiksalen? Kapitlet udpeger førstehjælperne, siger, hvor hjertestarteren står, og hvem der ringer 112 og tager imod ambulancen. I appen kan I lade alarmen gå til de udpegede førstehjælpere og ved hjertestop til alle ansatte. Se førstehjælpsalarm.

Bombetrussel og mistænkelig genstand

Hvem tager imod truslen, hvad noterer de, og hvem beslutter sammen med politiet, om I evakuerer? Samlingspladsen ved en bombetrussel er en anden end ved brand og ligger langt væk, med en reserve. Se bombetrussel-alarm.

Forsvundet barn

Et barn, der ikke er kommet tilbage fra frikvarteret, eller som ikke er blevet hentet. Kapitlet siger, hvem der leder hvor, hvornår I ringer til forældrene, og hvornår til politiet. Alarmerne er ikke givet på forhånd, så I kan oprette en alarmgruppe til netop det. Se alarmappen.

Strømsvigt og it-nedbrud

Hvad gør I, når lyset går, adgangskortene ikke virker, eller nettet er væk? Kapitlet siger, hvordan I alarmerer uden højttaleranlæg og intranet, og hvordan undervisningen kører videre. Hav instruktionerne printet: i platformen kan de hentes som PDF. Om it-siden af sagen, se digitalt beredskab på skoler.

Find guiden til jer

En skole, et gymnasium og en børnehave har forskellige hændelser og forskellige krav. Vælg guiden, der passer til jer:

Til de enkelte dele af planen har vi guider om evakueringsplan, PLOV og STUKs vejledning om sikkerhed og kriseberedskab.

Det særlige ved hver type

Skoler. Mange børn, mange voksne og en SFO, der ofte har egne lokaler og egne åbningstider. Planen skal dække både skoletiden og eftermiddagen. Se beredskabsplan for skoler.

Gymnasier. Større bygninger, laboratorier med kemikalier og elever, der ikke altid er i et klasselokale. Det gør optællingen ved en evakuering sværere. Se beredskabsplan for gymnasier.

Efterskoler og friskoler. En efterskole har elever om natten, så planen skal også dække nattevagten, sovegangene og weekenderne. Se beredskabsplan for efterskoler og friskoler.

Børnehaver og daginstitutioner. Små børn kan ikke selv komme ud, og nogle sover, når alarmen går. Planen skal sige, hvem der tager hvilke børn, og hvordan I tæller dem. Se beredskabsplan for børnehaver og daginstitutioner.

Virksomheder og boligforeninger. Hændelserne er andre, men opbygningen er den samme. Se virksomheder og boligforeninger.

Hvem har ansvaret for beredskabsplanen?

Ansvaret ligger hos lederen, fordi lederen er arbejdsgiver. Det daglige arbejde med planen kan lederen give videre, fx til en sikkerhedskoordinator eller den driftsansvarlige. Planen bør have én navngiven ansvarlig og en dato for næste gennemgang, så den ikke bliver forældet, når folk skifter job, eller bygningen bliver bygget om.

Inddrag arbejdsmiljøorganisationen eller MED-udvalget, når planen bliver lavet og gennemgået. De kender hverdagen i huset, og planen bliver lettere at få til at leve, når de, der skal bruge den, har været med til at lave den.

Sådan holder I beredskabsplanen opdateret

En beredskabsplan er rigtig den dag, den bliver godkendt. Derefter begynder den at blive forkert: folk skifter job, et lokale bliver lavet om, og en ny samlingsplads bliver taget i brug. Planen skal derfor have en fast rytme.

Planens år: gennemgang, øvelser, rettelser og godkendelse.

Hvornår planen skal gennemgås

  • Mindst én gang om året, fx når det nye skoleår bliver planlagt.
  • Efter hver øvelse og hver hændelse. Det, der ikke virkede, skal ind i planen, ellers sker det igen.
  • Når bygningen eller brugen ændrer sig, fx en ombygning, en ny pavillon eller udlejning om aftenen.
  • Når nøglepersoner skifter, fx ny leder, ny driftsansvarlig eller ny førstehjælper.

Hvem der er ansvarlig

Planen har én ansvarlig, og hvert dokument i den kan have sin egen, fx den driftsansvarlige for brandsikker drift. Den ansvarlige sørger for, at planen bliver gennemgået inden fristen, og at rettelserne kommer med.

Godkendelse og versioner

Lederen godkender planen, fx skolelederen. Skriv på planen, hvilken version det er, og hvem der har godkendt den hvornår. Så kan alle se, at de har den gældende, og en gammel udgave i en skuffe kan ikke forveksles med den rigtige. Fortæl personalet, hvad der er ændret, og gennemgå det på næste personalemøde.

Sådan gør I det i Beredskabsplatformen

I Beredskabsmappen har hvert dokument en ansvarlig, en revisionsfrist og én gældende version. Den ansvarlige får en e-mail, når fristen nærmer sig: som standard 30 dage før, igen 7 dage før, når fristen er nået, og hver 30. dag, så længe gennemgangen mangler. Beredskabsplanen har version og godkendelse på hver side. Ændrer I en instruktion, kvitterer personalet for at have læst den nye version.

Typiske fejl ved brandsyn og tilsyn

Det er sjældent selve planen, der mangler. Det er det, der skal få den til at virke. Ved brandsyn kontrollerer kommunens redningsberedskab, at bygningen overholder bygningsreglementets driftskrav. Gå listen igennem, før de kommer:

Instruksen passer til bygningen. Den henviser ikke til en udgang, der er lukket, eller en samlingsplads, I ikke bruger mere.
Personalet er instrueret, og det kan ses. Også nye medarbejdere og vikarer, med dato for, hvornår de blev instrueret.
Øvelserne er dokumenteret. Hvornår, hvem der deltog, og hvad I lærte.
Den driftsansvarlige er den rigtige. Kommunen skal kende navnet, og det skal stå i planen.
Flugtvejene er frie. Ingen garderobestativer, borde eller rengøringsvogne i gangene.
Kontrollerne er dokumenteret. Slukkere, nødbelysning og branddøre er efterset, og udbedringerne er noteret.
Planen dækker mere end brand. Der står også noget om hjertestop, trusler, et forsvundet barn og en person med våben.
Kontaktlisten er opdateret. Den, der skal ringes til, er stadig ansat.

Hvordan I samler dokumenterne til besøget, gennemgår vi i guiden til myndighedsmappe til brandsyn.

Fra dokument til en plan, der bliver brugt

En beredskabsplan hjælper kun, hvis den er opdateret, og personalet kender den. Derfor er Beredskabsplanen en del af Beredskabsplatformen, hvor den holdes ajour og printes til Beredskabsmappen. I skriver den ikke fra bunden: den genereres ud fra det, I har sat op i platformen, fx roller, varsling, samlingspladser og instruktioner. Den ligger i Beredskabsmappen med én gældende version, en navngiven ansvarlig og en revisionsfrist. Instruktionerne følger alarmen i appen, så personalet har dem på telefonen, når det sker.

Beredskabsmappen i platformen: Dokumentopsætning med kravene til planen, hvem de gælder for, og om de er opfyldt
Beredskabsmappen: kravene til planen og deres status.

Beredskabsmappen og Beredskabsplanen er rullet ud til de første kunder. Læs mere om den digitale beredskabsplan, eller få planen udarbejdet på stedet sammen med vores beredskabsrådgiver.

Vil I se, hvordan planen bliver til i platformen? Book en demo.

Med Beredskabsplatformen får I hele vejen: skabelonen, de færdige plakater og instruktioner fra kataloget, og styr på beredskabsplanen med versioner og revisionsfrister. Det koster fra 99 kr. om måneden. Se priserne.

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på en beredskabsplan og en evakueringsplan?

Evakueringsplanen er en del af beredskabsplanen. Den beskriver, hvordan bygningen bliver tømt. Beredskabsplanen dækker alle de alvorlige hændelser, også dem, hvor ingen skal ud, fx et hjertestop eller en person med våben.

Hvor ofte skal beredskabsplanen opdateres?

Der står ikke en fast frekvens i loven for skolens samlede plan. God praksis er at gennemgå den mindst én gang om året og efter hver øvelse, hver hændelse og hver større ændring i bygningen eller personalet.

Er en beredskabsplan det samme som en it-beredskabsplan?

Nej. En it-beredskabsplan handler om nedbrud i it-systemer. En beredskabsplan til en skole eller institution handler om de mennesker, der er i bygningen. It-nedbrud kan være ét afsnit i den.

Skal hele personalet kende beredskabsplanen?

Alle skal kende deres egen rolle og instruktionerne til de hændelser, de kan møde. Det er derfor, instruktionerne er korte ark pr. rolle og hændelse, og det er derfor, I øver dem.

Kan vi få hjælp til at lave planen?

Ja. I kan lave den selv i Beredskabsplatformen, eller I kan få den udarbejdet på stedet, hvor vores beredskabsrådgiver gennemgår bygningen med personalet.

Hvor lang skal en beredskabsplan være?

Så kort, som den kan være. Planen kan godt have mange kapitler, men hvert kapitel skal kunne læses på et par minutter, og instruktionerne til personalet hurtigere end det.

Hvad er forskellen på en beredskabsplan og en DKV-plan?

DKV-planen (drift, kontrol og vedligehold) handler om bygningens brandsikkerhed: at udstyret bliver efterset, og at flugtveje og branddøre holdes i orden. Beredskabsplanen handler om, hvad personalet gør, når noget sker. Beredskabsplanen kan henvise til DKV-planen. Se guiden til DKV-plan for skoler.

Hvad koster det?

Se priserne.

Se, hvordan planen bliver til i platformen

Book en uforpligtende demo, hvor vi viser, hvordan Beredskabsplanen genereres ud fra det, I har sat op.