En beredskabsplan beskriver, hvad en skole, en institution eller en virksomhed gør før, under og efter en alvorlig hændelse: hvem der leder, hvordan personalet får besked, og hvor man samles. Her kan I se, hvad planen skal indeholde, og finde guiden til jeres type institution.
Kort sagt: En beredskabsplan er en skriftlig plan for, hvad I gør før, under og efter en alvorlig
hændelse: hvem der leder, hvordan personalet får besked, hvad den første gør, og hvor I samles. Den består af selve
planen og korte instruktioner til personalet.
En beredskabsplan er skolens eller institutionens skriftlige svar på spørgsmålet: Hvad gør vi, hvis det sker? Det
kan være en brand, et hjertestop i gymnastiksalen, en bombetrussel, et barn, der ikke er, hvor det skal være,
eller en person med våben. Planen fastlægger på forhånd, hvem der leder, hvem der træder til, hvordan personalet
bliver alarmeret, og hvor man samles.
Beredskabsstyrelsen kalder beredskabsplanen "et praktisk
redskab, som ledelse og medarbejdere kan bruge, når ekstraordinære hændelser skal håndteres". En god plan er ifølge
styrelsen "klar, velstruktureret og handlingsorienteret", og den skal være "realistisk, ajourført og tilgængelig". En
plan på 60 sider, som ingen har læst, opfylder ingen af delene.
Mange beredskabsplaner er derfor bygget i to lag. Selve planen beskriver organisationen, ansvaret og hændelserne.
Instruktionerne er de korte ark, personalet bruger, når det sker: ét ark pr. hændelse og pr. rolle.
Evakueringsplanen og brand- og evakueringsinstruksen er dele af den samlede plan.
En instruktion: ét kort ark til én rolle ved én hændelse.
En it-beredskabsplan er noget andet. Den handler om nedbrud i it-systemerne. Denne side handler om beredskabet for
de mennesker, der er i bygningen.
Er en beredskabsplan et lovkrav?
Der er ikke én lov, der siger, at alle skoler skal have en beredskabsplan. Kravet kommer fra flere regler. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 22 kræver, at arbejdsgiveren sørger for førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering, og at der er beredskabs-, evakuerings-
og øvelsesplaner, hvor der kan være særlig fare for brand eller ulykker. Bygningsreglementet (BR18 § 148) kræver en brand- og evakueringsinstruks i undervisningsbygninger til flere end 150 personer, og at personalet
er instrueret i den.
Det nødvendige om fysisk og psykisk førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering. Beredskabs-, evakuerings-
og øvelsesplaner, hvor der er særlig fare for brand eller ulykker.
Bl.a. bygninger med undervisning for flere end 150 personer og steder med overnatning
En driftsansvarlig, som kommunen kender, ordensregler, en brand- og evakueringsinstruks, instrueret
personale og en beskrivelse af brand- og evakueringsøvelserne.
Ledelser på uddannelsessteder i grundskolen og på ungdomsuddannelserne
Råd og vejledning, ment som inspiration, til at forebygge og håndtere alvorlige hændelser.
Uddannelsesstedet skal have et lokalt kriseberedskab, og det bør udformes som en kort, handlingsorienteret
beredskabsplan med klare og enkle retningslinjer, der opdateres og evalueres med jævne mellemrum.
På en kommunal skole eller daginstitution kan kommunen have sine egne krav til, hvordan planen er bygget op, og
hvem der skal have den. Se, hvordan vi arbejder med kommuner.
Indholdet afhænger af institutionen, men en beredskabsplan til en skole eller institution dækker tre tidspunkter.
FørUnderEfter
Før en hændelse
Organisation og funktioner
Alarmering og varsling
Bygninger, brugere og risikobillede
Brandsikker drift
Instruktion og øvelser
Godkendelse og revision
Under en hændelse
Personskade, førstehjælp og hjertestop
Brand og evakuering
Vold, trusler og kollega i knibe
Bombetrussel og mistænkelig genstand
Væbnet angreb
Uvedkommende person
Farligt vejr
Forsyningssvigt
It-nedbrud og databrud
Psykisk krise og selvmordsfare
Dødsfald, alvorlig sygdom og sorg
Kun når de gælder jer
Uden for huset
Forsamling og arrangementer
Alenearbejde
Forsvundet eller uafhentet barn
Gas, kemikalier og maskiner
Digitale krænkelser og mobning
Efter en hændelse
Kommunikation
Efter hændelsen
Bilag: Kontaktbilag (ikke offentligt) · Oversigtskort · Tegninger · Brevskabeloner · Log under en hændelse · Register over instruktioner · Årshjul og øvelseslog
Beredskabsplanens kapitler. De stiplede kommer kun med, når de gælder jer.
Før en hændelse
Organisationen: hvem der leder, hvem der er stedfortræder, og hvem der har hvilke opgaver.
Alarmering og varsling: hvordan personalet får besked, og hvem der må alarmere.
Bygningerne og brugerne: hvem der er i huset, og hvad der kan ske.
Instruktion og øvelser: hvordan personalet lærer planen at kende, og hvornår I øver den.
Godkendelse og revision: hvem der godkender planen, og hvornår den bliver gennemgået igen.
Under en hændelse
Ét afsnit pr. hændelse, fx brand og evakuering, personskade og hjertestop, vold og trusler, bombetrussel, væbnet
angreb, savnet barn, farligt vejr og it-nedbrud. Hvert afsnit siger, hvad den første gør, hvem der alarmeres, og
hvor man samles.
Efter en hændelse
Kommunikation til personale, forældre og presse, hvad der skal anmeldes, hvem der skal have hjælp, og hvad I lærer
af det.
Dertil kommer bilag: kontaktlisten, som ikke er offentlig, oversigtskort med samlingspladser og udstyr, tegninger
og øvelsesloggen. Vil I se alle kapitler og det spørgsmål, hvert kapitel skal svare på, så se vores skabelon til beredskabsplan.
Kapitlerne forklaret
Organisation og funktioner. Skriv funktioner, ikke kun navne: "leder på stedet", "den, der tager imod
redningsberedskabet", "den, der taler med forældrene". Giv hver funktion en stedfortræder. En plan, hvor alt hviler
på skolelederen, holder ikke den dag, skolelederen er på kursus.
Alarmering og varsling. Beskriv, hvordan I alarmerer indad til personalet og udad til 112, ledelsen
og forvaltningen. Skriv også, hvad I gør, hvis den første vej ikke virker, fx hvis højttaleranlægget er nede.
Bygninger, brugere og risikobillede. Hvor mange børn og voksne er der i huset på forskellige tider
af dagen, og hvad har I af faglokaler, idrætshal og aftenbrug? Det afgør, hvilke hændelser der er realistiske hos jer,
og dermed hvilke kapitler planen skal have.
Brandsikker drift. Frie flugtveje, lukkede branddøre, eftersete slukkere og en driftsansvarlig, der
har styr på kontrollerne. Kapitlet henviser til drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen i stedet for at skrive den
af.
Instruktion og øvelser. Hvem instruerer nye medarbejdere og vikarer, hvilke øvelser holder I, hvor
ofte, og hvordan evaluerer I dem? En plan, som ingen har øvet, kan ingen bruge.
Kapitler, der kun gælder nogle. Ture uden for huset, forsamling og arrangementer, alenearbejde, forsvundet
eller uafhentet barn, gas, kemikalier og maskiner, og digitale krænkelser og mobning, hvor der går elever fra 10 år.
Har I ikke et faglokale med gas, skal planen ikke have et kapitel om det.
Bilagene. Kontaktlisten indeholder navne og telefonnumre. Den skal ligge for sig, så planen kan udskrives
i en offentlig udgave uden de fortrolige oplysninger.
Hvilke hændelser skal beredskabsplanen dække?
De hændelser, der kan ske hos jer. For en skole eller institution er det næsten altid disse seks. Hvert kapitel
følger samme mønster: hvad den første gør, hvem der alarmeres, hvem der leder, og hvor I samles.
Brand
Kapitlet beskriver, hvordan bygningen bliver tømt, hvem der tjekker lokalerne, hvor I samles, og hvem der tager
imod brandvæsenet. Skriv en primær og en alternativ samlingsplads, for den første kan ligge i røgen. Appen
supplerer brandalarmanlægget: en ansat udløser alarmen, og personalet får besked og samlingspladsen på telefonen.
Se brandalarm i appen.
PLOV (person med våben)
Ved et væbnet angreb er instruksen til personalet "flygt, gem dig, alarmér". Kapitlet siger, hvordan I advarer
hinanden uden at røbe, hvor I er, og hvem der ringer 112, når de er i sikkerhed. Se PLOV-alarm og guiden hvad er PLOV.
Førstehjælp og hjertestop
Hvem kommer, når en elev falder om i gymnastiksalen? Kapitlet udpeger førstehjælperne, siger, hvor hjertestarteren
står, og hvem der ringer 112 og tager imod ambulancen. I appen kan I lade alarmen gå til de udpegede
førstehjælpere og ved hjertestop til alle ansatte. Se førstehjælpsalarm.
Bombetrussel og mistænkelig genstand
Hvem tager imod truslen, hvad noterer de, og hvem beslutter sammen med politiet, om I evakuerer? Samlingspladsen
ved en bombetrussel er en anden end ved brand og ligger langt væk, med en reserve. Se bombetrussel-alarm.
Forsvundet barn
Et barn, der ikke er kommet tilbage fra frikvarteret, eller som ikke er blevet hentet. Kapitlet siger, hvem der
leder hvor, hvornår I ringer til forældrene, og hvornår til politiet. Alarmerne er ikke givet på forhånd, så I kan
oprette en alarmgruppe til netop det. Se alarmappen.
Strømsvigt og it-nedbrud
Hvad gør I, når lyset går, adgangskortene ikke virker, eller nettet er væk? Kapitlet siger, hvordan I alarmerer
uden højttaleranlæg og intranet, og hvordan undervisningen kører videre. Hav instruktionerne printet: i platformen
kan de hentes som PDF. Om it-siden af sagen, se digitalt beredskab på skoler.
Find guiden til jer
En skole, et gymnasium og en børnehave har forskellige hændelser og forskellige krav. Vælg guiden, der passer til
jer:
Skoler. Mange børn, mange voksne og en SFO, der ofte har egne lokaler og egne åbningstider. Planen
skal dække både skoletiden og eftermiddagen. Se beredskabsplan for skoler.
Gymnasier. Større bygninger, laboratorier med kemikalier og elever, der ikke altid er i et klasselokale.
Det gør optællingen ved en evakuering sværere. Se beredskabsplan for gymnasier.
Efterskoler og friskoler. En efterskole har elever om natten, så planen skal også dække nattevagten,
sovegangene og weekenderne. Se beredskabsplan for efterskoler og friskoler.
Børnehaver og daginstitutioner. Små børn kan ikke selv komme ud, og nogle sover, når alarmen går. Planen
skal sige, hvem der tager hvilke børn, og hvordan I tæller dem. Se beredskabsplan for børnehaver og daginstitutioner.
Virksomheder og boligforeninger. Hændelserne er andre, men opbygningen er den samme. Se virksomheder og boligforeninger.
Hvem har ansvaret for beredskabsplanen?
Ansvaret ligger hos lederen, fordi lederen er arbejdsgiver. Det daglige arbejde med planen kan lederen give
videre, fx til en sikkerhedskoordinator eller den driftsansvarlige. Planen bør have én navngiven ansvarlig og en
dato for næste gennemgang, så den ikke bliver forældet, når folk skifter job, eller bygningen bliver bygget om.
Inddrag arbejdsmiljøorganisationen eller MED-udvalget, når planen bliver lavet og gennemgået. De kender hverdagen
i huset, og planen bliver lettere at få til at leve, når de, der skal bruge den, har været med til at lave den.
Sådan holder I beredskabsplanen opdateret
En beredskabsplan er rigtig den dag, den bliver godkendt. Derefter begynder den at blive forkert: folk skifter
job, et lokale bliver lavet om, og en ny samlingsplads bliver taget i brug. Planen skal derfor have en fast rytme.
1Gennemgang og godkendelse ved skoleårets start
2Øvelse
3Øvelse
4
Revisionsfrist30 dage før: første e-mail7 dage førFristen: e-mail igenHver 30. dag, til planen er
gennemgået
Øvelsernes måneder er et eksempel. I sætter selv revisionsfristen.
Planens år: gennemgang, øvelser, rettelser og godkendelse.
Hvornår planen skal gennemgås
Mindst én gang om året, fx når det nye skoleår bliver planlagt.
Efter hver øvelse og hver hændelse. Det, der ikke virkede, skal ind i planen, ellers sker det igen.
Når bygningen eller brugen ændrer sig, fx en ombygning, en ny pavillon eller udlejning om
aftenen.
Når nøglepersoner skifter, fx ny leder, ny driftsansvarlig eller ny førstehjælper.
Hvem der er ansvarlig
Planen har én ansvarlig, og hvert dokument i den kan have sin egen, fx den driftsansvarlige for brandsikker drift.
Den ansvarlige sørger for, at planen bliver gennemgået inden fristen, og at rettelserne kommer med.
Godkendelse og versioner
Lederen godkender planen, fx skolelederen. Skriv på planen, hvilken version det er, og hvem der har godkendt den
hvornår. Så kan alle se, at de har den gældende, og en gammel udgave i en skuffe kan ikke forveksles med den
rigtige. Fortæl personalet, hvad der er ændret, og gennemgå det på næste personalemøde.
Sådan gør I det i Beredskabsplatformen
I Beredskabsmappen har hvert dokument en ansvarlig, en revisionsfrist og én gældende version. Den ansvarlige får
en e-mail, når fristen nærmer sig: som standard 30 dage før, igen 7 dage før, når fristen er nået, og hver 30.
dag, så længe gennemgangen mangler. Beredskabsplanen har version og godkendelse på hver side. Ændrer I en
instruktion, kvitterer personalet for at have læst den nye version.
Typiske fejl ved brandsyn og tilsyn
Det er sjældent selve planen, der mangler. Det er det, der skal få den til at virke. Ved brandsyn kontrollerer
kommunens redningsberedskab, at bygningen overholder bygningsreglementets driftskrav. Gå listen igennem, før de
kommer:
Instruksen passer til bygningen. Den henviser ikke til en udgang, der er lukket, eller en samlingsplads,
I ikke bruger mere.
Personalet er instrueret, og det kan ses. Også nye medarbejdere og vikarer, med dato for, hvornår
de blev instrueret.
Øvelserne er dokumenteret. Hvornår, hvem der deltog, og hvad I lærte.
Den driftsansvarlige er den rigtige. Kommunen skal kende navnet, og det skal stå i planen.
Flugtvejene er frie. Ingen garderobestativer, borde eller rengøringsvogne i gangene.
Kontrollerne er dokumenteret. Slukkere, nødbelysning og branddøre er efterset, og udbedringerne
er noteret.
Planen dækker mere end brand. Der står også noget om hjertestop, trusler, et forsvundet barn og
en person med våben.
Kontaktlisten er opdateret. Den, der skal ringes til, er stadig ansat.
En beredskabsplan hjælper kun, hvis den er opdateret, og personalet kender den. Derfor er Beredskabsplanen en del
af Beredskabsplatformen, hvor den holdes ajour og printes til Beredskabsmappen. I skriver den ikke fra bunden: den
genereres ud fra det, I har sat op i platformen, fx roller, varsling, samlingspladser og instruktioner. Den ligger
i Beredskabsmappen med én gældende version, en navngiven ansvarlig og en revisionsfrist. Instruktionerne følger
alarmen i appen, så personalet har dem på telefonen, når det sker.
Beredskabsmappen: kravene til planen og deres status.
Vil I se, hvordan planen bliver til i platformen? Book en demo.
Med Beredskabsplatformen får I hele vejen: skabelonen, de færdige plakater og instruktioner fra kataloget, og styr
på beredskabsplanen med versioner og revisionsfrister. Det koster fra 99 kr. om måneden. Se
priserne.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på en beredskabsplan og en evakueringsplan?
Evakueringsplanen er en del af beredskabsplanen. Den beskriver, hvordan bygningen bliver tømt. Beredskabsplanen dækker alle de alvorlige hændelser, også dem, hvor ingen skal ud, fx et hjertestop eller en person med våben.
Hvor ofte skal beredskabsplanen opdateres?
Der står ikke en fast frekvens i loven for skolens samlede plan. God praksis er at gennemgå den mindst én gang om året og efter hver øvelse, hver hændelse og hver større ændring i bygningen eller personalet.
Er en beredskabsplan det samme som en it-beredskabsplan?
Nej. En it-beredskabsplan handler om nedbrud i it-systemer. En beredskabsplan til en skole eller institution handler om de mennesker, der er i bygningen. It-nedbrud kan være ét afsnit i den.
Skal hele personalet kende beredskabsplanen?
Alle skal kende deres egen rolle og instruktionerne til de hændelser, de kan møde. Det er derfor, instruktionerne er korte ark pr. rolle og hændelse, og det er derfor, I øver dem.
Kan vi få hjælp til at lave planen?
Ja. I kan lave den selv i Beredskabsplatformen, eller I kan få den udarbejdet på stedet, hvor vores beredskabsrådgiver gennemgår bygningen med personalet.
Hvor lang skal en beredskabsplan være?
Så kort, som den kan være. Planen kan godt have mange kapitler, men hvert kapitel skal kunne læses på et par minutter, og instruktionerne til personalet hurtigere end det.
Hvad er forskellen på en beredskabsplan og en DKV-plan?
DKV-planen (drift, kontrol og vedligehold) handler om bygningens brandsikkerhed: at udstyret bliver efterset, og at flugtveje og branddøre holdes i orden. Beredskabsplanen handler om, hvad personalet gør, når noget sker. Beredskabsplanen kan henvise til DKV-planen. Se guiden til DKV-plan for skoler.