En bombetrussel mod en skole er heldigvis sjælden, men når den kommer, skal nogen handle med det samme og i den rigtige rækkefølge. Den 10. april 2026 fik ti skoler i Odense trusler på mail om bomber og skyderi. Politiet var ved flere af skolerne, og skoledagen fortsatte, fordi politiet vurderede, at der ikke var umiddelbar fare. Derfor begynder instruksen ikke med en alarm, men med et opkald.
Plakaten "Instruks ved bombetrussel" i vores indhold til grundskoler beskriver rækkefølgen sådan:
- Ring 112 fra en anden telefon end den, truslen kom på. Appen ringer ikke til politiet. Det gør I.
- Lederen og politiet beslutter. Skal skolen evakueres, helt eller kun en bygning, eller skal hverdagen fortsætte? STUK anbefaler i sin vejledning, at beredskabsplanen siger, hvem der har det endelige ansvar, og hvem der kan beslutte en lukning eller evakuering.
- Beskeden følger beslutningen. Først når beslutningen er truffet, udløser den ansvarlige alarmen og skriver i beskeden, hvad personalet skal gøre.
Så sender ingen hele skolen ud, før nogen ved, om det er det rigtige. Om de første timer og om at tale med forældre og elever kan I læse i guiden om trusler mod skoler.
De første minutter
Ved en bombetrussel er rækkefølgen vigtigere end farten. Den, der tager telefonen, holder samtalen i gang og skriver ned, mens en kollega ringer 112 fra en anden telefon. Lederen får besked personligt, læser selv truslen og beslutter med politiet. Først da går alarmen ud med beslutningen, instruksen og samlingspladsen.
Indtil beskeden kommer, bliver lærerne hos deres elever.
Når truslen kommer: det noterer I under opkaldet
Den, der tager telefonen, ved mest om truslen, og politiet spørger til det hele bagefter. Læg skemaet ved telefonerne på kontoret, så ingen skal huske det, mens det sker.
Kommer truslen på mail, sms eller Aula, svarer I ikke, og I sender den ikke videre. Tag et skærmbillede, slet intet, og giv lederen besked. Ring 112, også når truslen virker usandsynlig.